Der var engang, hvor hæderkronede danske rockmusikere blev spillet på P3, solgte 100.000 albums og kunne fylde Forum på Frederiksberg og 5’øren på Amager.

Men den tid ser ud til at være forbi.

I går besluttede The Sandmen at aflyse forårets koncerter og holde pause på ubestemt tid, og i sidste måned blev Big Fat Snake skilt i to.

Hårde tider
»Det er hårde tider for de store, danske rockbands, der toppede i 1980 og 90’erne«, siger musikforsker og lektor i Performance Design på RUC, Fabian Holt.

»Den stil, lyd og vibe, som både The Sandmen og Big Fat Snake har, og den måde de spiller på, er den samme, som da de brød igennem i 1990’erne. Men publikum er blevet yngre, og det er blevet sværere at sælge den slags musik, selv om de som musikere er bedre end de unge bands både håndværksmæssigt og kunstnerisk«.

»Det er stilen og pr-imaget, der ikke rigtig har udviklet sig, og det er her, de har fået problemer i forhold til publikum«, siger musikforskeren, der forsker i live-musik, koncerter samt gamle og nye musikgenrer.

Fanger ikke publikum
Ifølge Fabian Holt smitter det faldende plade- og billetsalg på bandets lyst til at turnere, og det slider på sammenholdet, hvilket kan have betydning på de interne problemer, vi har set hos The Sandmen og Big Fat Snake. Sidstnævnte har dog ikke haft de store salgsproblemer, men alligvel er bandet blevet uvenner og er splittet op i to.

»I dag skal musikerne komme til publikum - sådan er vilkårene. Hvis de gerne vil have et stort publikum, må de forholde sig til den situation, at mediekanalerne og publikum har forandret sig meget ud i mange forskellige retninger og genrer«.

»Den er anderledes, end det var i 90’ernes rockmusik. I dag er der flere forskellige musikstilarter i form af metal, rap, elektronisk, hardcore rock som for eksempel Volbeat, der kan trække et fuldt Forum. De er vokset ud af metalscenen og er plantet i solid rock, men tempoet og lydene er forandret og appellerer mere til unge end The Sandmen og Big Fat Snake«.

Brug for ny lyd
»Hvis de ældre bands og musikere skal have et yngre publikum, må de stikke en finger i jorden og finde nye lyde og energier, samtidig med de slår på, at de har lidt erfaring og er en del af rock-historien«.

»Det handler jo om, hvilke valg musikerne træffer musikalsk. De er lidt ældre og ikke lige så kendte og populære som tidligere, og her har de brug for at finde på noget nyt - nye mennesker, nye lyde og nye koncepter«.

»Se eksempelvis Bob Dylan, der altid har klaret sig godt. Han har forandret sin lyd og har spillet med yngre musikere. Han lyder slet ikke, som han gjorde i 1960-70’erne. Det er magisk, og der virker tidløst. Han forandrer sig«, siger Fabian Holt, der desuden nævner Johnny Cash's revival i samarbejde med Rick Rubin samt Madonnas kamelæonagtige karriere, som eksempler på musikalsk fornyelse.

Men The Sandmen brokker sig over ikke at blive spillet på P3?

»Ja, men det er jo netop, fordi P3 er gået i en mere ungdommelig retning, men musikerne kunne jo godt lave noget, der også rammer ungdommen mere. De skal ud og låne lidt mere fra yngre artister og nye stilarter og indgå i nye bands og projekter«.

»Og det nok derfor, vi ser de gamle bands være mere uenige om de nye lyde og de nye stilarter, og hvilken vej man skal gå. Det slider at være sammen i mange år, og når det går lidt skævt med plade- og billetsalg, opstår uenighederne«, siger musikforskeren.