Stefan Aust

Tysk journalist og forfatter f. 1946.

Var 1966-69 redaktør på det venstreorienterede tidsskrift Konkret. Arbejdede 1970-85 for tv-stationen Norddeutscher Rundfunk.

1994-2008 chefredaktør for Der Spiegel. Har udgivet en lang række journalistiske bøger. Bl.a. ’Rote Armee Fraktion’, der sidste år udkom på dansk på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Stefan Aust har også skrevet manuskriptet til den premiereaktuelle ’Baader-Meinhof Komplekset’ i samarbejde med filmens producent, Bernd Eichinger.

Terrorism in Germany Red Army Faction Holger Meins *26.10.1941-09.11.1974+ Terrorist, Germany member of the Red Army Faction Meins being arrested in Frankfurt: photographed from the TV screen - - 01.06.1972. Keywords: armed resistance, baader-meinhof, baader-meinhof-bande baader-meinhof-gruppe, bewaffneter widerstand, Brd, bundesrepublik, extremismus extremism, extremist extremists extremisten, federal republic, holger meins verhaftung roten polizisten polizei, kampf fight, leftist leftists, linksradikalismus radikalismus, linksterrorismus linksterroristen, militant left-wing group, protest, radicalism radical radikal, radicalist radicalists, raf, staat state, terror, terrorismus, terrorist terrorists terroristen, Verbrechen crime, gang, organisation, historisch geschichte history historical, swsw, jahrhundert 20 zwanzigstes zwanzig jh jhr geschichte, tl_pt, ullsteinenglish, prominente prominenter pa personenarchiv person personen, politik politics, vip persoenlichkeit persoenlichkeiten people, personality personalities, siebziger 1970er 1970iger 70er 70iger 1970-1979 70ies, seventies, bkst

I juni 1972 anholdt politiet et af de eftersøgte medlemmer af Rote Armee, Holger Meins. Terrorgruppen er igen til debat i Tyskland i kølvandet på ’Baader-Meinhof Komplekset’. Arkivfoto: Ullstein Bild

Der er terrorisme i luften.

Altså ikke i den forstand, som man oplevede det 11. september 2001. Og så på en måde alligevel.

For der er ingen tvivl om, at den islamiske terrorisme har været med til at forstærke interessen for den politiske ekstremisme og terrorisme som historiske fænomener.

Herhjemme har bogen og filmen om Blekingegadebanden vakt enorm interesse.

I Tyskland er der på samme måde nærmest rødglødende interesse for Rote Armee Fraktion i kølvandet på Uli Edels film ’Baader-Meinhof Komplekset’.

»Vi har en interessant fortid«
En kombination af historielektion og knaldhård action, som, hvis man skal udtrykke det groft populistisk, har gjort det samme for RAF, som ’Der Untergang’ gjorde for Det Tredje Riges undergang.

Nemlig stimuleret en enorm appetit på at se nærmere på fortidens dramatiske forbrydelser.

»I Tyskland taler vi i øjeblikket meget om historien«, konstaterer den tyske journalist og forfatter Stefan Aust.

»Vi har tusindvis af bøger og film om nazitiden, men nu begynder folk langsomt at opdage, at der er andre dele af Tysklands historie, som er værd at se nærmere på. RAF og Murens fald. Man må jo sige, at vi i Tyskland har en særdeles interessant fortid«, siger Aust med et skævt smil glimtende bag brilleglassene.

Altid de samme grundkår for terror
Man kan lære meget af Historien, men Historien er også helt grundlæggende voldsomt underholdende, som han udtrykker det.

»Jo mere forfærdelig den er, desto mere interessant er den også. Så i hvert fald er den god for filmskabere og journalister«.

Stefan Aust ved, hvad han taler om.

Manden bag manuskriptet til den danmarksaktuelle ’Baader-Meinhof Komplekset’ er om nogen ekspert på området.

Filmen er ligesom hans ti år gamle bog ’Rote Armee Fraktion’, der i fjor udkom i en revideret udgave på dansk, »ikke et anklageskrift og ikke en forsvarstale«.

»Jeg tror, at terrorismen groft sagt altid fungerer under de samme vilkår. Hvis man ser på al-Qaeda og nutidens terrorisme i dag og for et øjeblik ser bort fra religionen, så har man nøjagtig den samme type organisation og ideologi som dengang. Den samme slags selvmordsangreb. Også 1970’ernes terrorgrupper havde en stærk suicidal karakter. De endte med at begå selvmord stort set alle sammen. Jeg fandt nogle meget interessante sætninger i de breve, de skrev til hinanden til sidst. Især Ulrike Meinhof citerede dystert Bert Brecht fra et af hans lærestykker, ’Die Massnahme’: »Hvilke nedrigheder begik du ikke for at aflive nedrigheden««.

»Et lille skridt«
Men der er vel også mange forskelle på nu og dengang?

»Klart nok. Terrorisme er altid en del af en massebevægelse, som eksisterer på et givet tidspunkt i Historien. Man kan ikke forstå Rote Armee Fraktion uden den radikale studenterbevægelse i 1960’erne og 1970’erne. Man kan ikke betragte islamistisk terror uden at medtænke den store islamistiske bølge, som ruller hen over verden«, siger Stefan Aust-

Han tøver ikke med at betegne islamismen som den eneste betydningsfulde revolutionære bevægelse i verden i disse år. En massebevægelse med en terroristisk overbygning og omstyrtning af det bestående samfund på dagsordenen.

Men hvad er det, der gør, at nogle få ikke lader sig nøje med at slutte op om de idealistiske paroler, men også tager det afgørende skridt og begynder at slå andre mennesker ihjel for at opnå de politiske målsætninger? Bevæger sig ind i den mørke zone, hvor forestillingen om, at målet helliger midlet, koster død og lemlæstelse.

»I de fleste tilfælde er der tale om et meget lille skridt. Det er næsten som at stå på en togstation, hvor tog på den ene side af perronen kører til München, på den anden til Moskva. Ting sker i livet. Folk bliver revet med. Men man skal være parat til at blive revet med. Være en del af en radikal bevægelse. I Ulrike Meinhofs tilfælde var det et tilfælde. Hun blev involveret i Andreas Baaders flugtforsøg, og inden hun så sig om, var hendes ansigt på eftersøgningsplakater alle vegne. Hvis hendes barn havde været sygt den dag, eller hvis hun havde været involveret i et biluheld, var hun ikke blevet medlem«, tror Stefan Aust.

Knyttet til fascismen
I nogle lande blev disse terrorgrupper langt mere voldelige end i andre lande. Er der i Tyskland en forbindelse tilbage til nazitiden?

»Jeg tror, der er en sammenhæng. Af alle terrorgrupperne i de vestlige lande var de mest voldelige Rote Armee Fraktion i Tyskland, De Røde Brigader i Italien og de japanske brigader. Jeg tror, det er knyttet til en fascistisk fortid. I en hel generation var deres forældre tilknyttet den mest forfærdelige terrororganisation, der nogensinde har eksisteret på Jorden. De føler, at de skal gennemleve den modstand, deres forældre ikke var i stand til at yde, da det gjaldt. Det er, hvad de altid siger: Vi praktiserede modstand på en måde, vore forældre ikke gjorde. Samtidig ’oversatte’ de sen-60’ernes Tyskland til et naziregime. I fængslet talte de om, at det føltes som at være i Auschwitz, og at det eneste, der manglede, var gassen. Det skrev de faktisk. Ulrike Meinhof burde have vidst bedre. Men i det øjeblik, man betragter det samfund, man bekæmper, som en fascistisk stat, så giver man sig selv tilladelse til at gøre hvad som helst. Derfor tror jeg, at grupperne i Tyskland, Italien og Japan blev så forfærdeligt grusomme«.

Er det så ikke mærkeligt, at de ikke havde blik for den antisemitisme, de blev indblandet i, ved at knytte sig så tæt til de palæstinensiske grupper?

»Efter mordet på de israelske sportsfolk ved OL i München skrev Ulrike Meinhof en tekst, hvor hun slog ufattelige knuder på sig selv for at få handlingen til at være en revolutionær handling«.

Højre og venstre på yderkanterne
Ifølge Stefan Aust brugte gruppen flittigt Karl Marx.

For satte man først lighedstegn mellem jøder og kapitalisme, var der kun et lille antisemitisk spring til at sige, at kampen mod Israel var en del af kampen mod kapitalismen.

»At sætte lighedstegn mellem jøder og kapital var lige præcis, hvad nazisterne gjorde. Sagføreren Horst Mahler var tidligere en af grundlæggerne af RAF, men nu er han nazist. Han er medlem af det nationaldemokratiske parti og sidder nu igen i fængsel for at benægte holocaust. En af mine kolleger talte med ham i forbindelse med en dokumentarfilm. Han spurgte ham, hvordan han kunne begynde med at være langt til venstre, men nu var helt ude på højrefløjen? Hvilke synspunkter havde han forandret? Mahler forstod ikke spørgsmålet. Han svarede: »Jeg var imod amerikansk imperialisme. Det er jeg stadigvæk. Jeg var imod Israel. Det er jeg stadigvæk. Jeg var for palæstinenserne. Det er jeg stadigvæk. Jeg var imod kapitalisme. Det er jeg stadigvæk««.

Er der tegn på, at det ekstreme politiske højre i Tyskland har tendens til at danne terroristiske grupper, eller er det mest hooliganisme?

»De fleste af dem er for dumme til at organisere sig i konspiratoriske grupper, men der har altid været små grupper, som samler våben og planlægger angreb. På alle radikale scener er der den slags grupper, som ikke bare er radikale, men også er villige til at udføre angreb. Heldigvis er det ikke kommet så vidt endnu. De fleste mord har været hooligan-angreb«.

Bedre at lave en stor demo
Der er en voksende frustration og afmagt hos unge mennesker, der er bekymrede over, hvordan klimakrisen yderligere forstærker uligheden i verden. Kan det være en udklækning for kommende terrorister i stil med 1970’erne?

»Selvfølgelig er der radikale i Attac-bevægelsen, men jeg kan helt ærligt ikke se nogen tegn i den retning. Den eneste store revolutionære massebevægelse er som sagt den islamistiske«, siger Stefan Aust.

»Det eneste gode, der kom ud af Rote Armee Fraktion, var, at de viste, at det er umuligt i et civiliseret, vestligt demokrati at have sådan en hemmelig undergrundsbevægelse. Det vil ende med, at de dør eller dør i fængsel. Det, man kan lære, er, at hvis man vil lave om på verden, så lad være med at gøre det illegalt. Det er bedre at lave en stor demonstration, end det er at slå mennesker ihjel. Det virker simpelt hen ikke. Jeg tror faktisk, at det er en af grundene til, at de begik selvmord i Stammheim. Det var et budskab til deres efterfølgere: Find en anden vej«, siger Stefan Aust.