I aften kan danskerne få at vide, hvem der var modstandsfolk under besættelsen.

Frihedsmuseet sætter navn på 21.000 frihedskæmpere.

»Det kan måske give ro i sindet i de familier, hvor der ikke blev talt om krigen«, siger ph.d. Peer Henrik Hansen fra RUC.

Da Danmark blev befriet efter tyskernes fem år lange besættelse 4. maj 1945, gik det stærkt med at få lavet lister over de danskere, der satte livet på spil under besættelsen.

Aktive modstandsfolk fik hjælp
Listerne afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden. En stor del var såkaldt sovende medlemmer, der ventede på at blive sat i aktiv tjeneste. Det mener Peer Henrik Hansen, der har interviewet adskillige modstandsfolk:

»Hvis man sætter de meget aktive modstandsfolk, som vi kender fra 'Flammen og Citronen', i den ene ende af spektret, og så dem, der hjalp til i form af at tilbyde kost og logi, i den anden ende, så er det vel ikke urealistisk, at der var 70.000 medlemmer«.

Forsvundne københavnere
Modstandskampen var et stort organisatorisk puslespil, hvor alle involverede havde en funktion. Frihedsmuseet vil ikke skelne mellem, hvornår modstandsfolkene blev aktive i kampen for Danmarks befrielse.

I alt blev 70.000 danskere i dagene efter befrielsen registreret som modstandsfolk.

Museumsinspektør Henrik Lønbak siger til berlingske.dk:

»Vi vil gerne undgå at skulle være dommere over, hvem der var modstandsfolk. Derfor registrerer vi dem, der enten stod på en styrkeliste eller som på anden måde er omtalt i litteraturen«.

Samtidig er der store huller i listerne, for i København var der så mange, der meldte sig til modstandskampen, at ikke alle er blevet registreret.

»Måske var opgaven så stor, at man fandt det nyttesløst at bruge meget lang tid på at skrive lister over folk, som alligevel hurtigt vendte tilbage til det civile liv«, siger museumsinspektøren til berlingske.dk.

Godt nyt for efterladte
Databasen får en helt særlig betydning for de familier, hvor krigen og besættelsen aldrig blev nævnt med et ord. Familier, hvor der kan have været mistanke om, at morfar eller farfar var involveret i modstandskampen.

»Jeg har talt med en mand, som på morfarens dødsleje fik at vide, at morfaren havde likvideret stikkere i Roskilde under krigen. Det var en hemmelighed, han aldrig havde delt med andre familiemedlemmer. På den måde kan registeret være brugbart for de efterladte, der søger svar i familiens fortid«, forklarer Peer Henrik Hansen.

Kulturministeriet og tipsmidlerne har støttet projektet med 1 million kroner.