Frihedsmuseets nye database over danske modstandsfolk fik en forrygende start, da den åbnede 4. maj i år på årsdagen for afslutningen af Tysklands besættelse af Danmark i 1945.

Mere end 30.000 besøgende var inde på databasen på frihedsmuseets hjemmeside, da den åbnede. Det er tal, der kan få det til at gibbe i selv de mest tilbagelænede museumsfolk.

»Det første døgn havde vi 30.000 unikke besøg. Den er så faldet lidt siden, men det er jo klart. Vi var meget i medierne i dagene omkring lanceringen. Nu har vi nok nået et mere normalt leje«, siger museumsinspektør Jakob Sørensen fra Frihedsmuseet.

I sidste uge var der cirka 3.000 besøgende på hjemmesiden om dagen.

Færdig om et år
Registreringen af danske modstandsfolk er først komplet om et års tid. Det skyldes ganske enkelt, at det et meget omfangsrigt projekt.

»Vi er kun halvt færdige. Oprindeligt var det et etårigt projekt, og så var det naturligt at offentliggøre det, vi havde efter et år«, siger Jakob Sørensen.

Han beklager, at nogle modstandsfolks slægtninge har besøgt hjemmesiden forgæves.

Der er stadig 40.000 modstandsfolk, der skal føres ind i databasen. På åbningsdagen var 30.000 modstandsfolk blevet registreret. Det var fortrinsvist frihedskæmperne fra Jylland og Bornholm. Men kun de 21.000 af dem kan findes i databasen, da persondataloven først tillader registrering 10 år efter et dødsfald.

I løbet af det næste års tid kommer turen så til Fyn, Sjælland og København.

Umulig opgave
Selv om målet er, at databasen skal inkludere alle danske modstandsfolk, er det en næsten umulig opgave. For der vil altid være modstandsfolk, der ikke optræder på de officielle lister.

»Vi får aldrig styr på dem alle sammen. Hvis din oldefar gemte flyverblade på loftet, men ellers ikke gjorde noget væsen af sig efter krigen, så vil han mangle. Der er mange, der har lavet noget af illegal karakter, som vi ikke kan finde. Derfor kan databasen kan aldrig blive komplet«, fortæller Jakob Sørensen.

Databasen bygger fortrinsvis på såkaldte styrkelister, der blev optegnet i dagene efter befrielsen i 1945. Men også modstandsfolk, der har fundet vej til litteraturen og avisspalterne, bliver inkluderet i databasen.

Kvinder i kamp
Der var også et stort antal kvinder, der kæmpede i modstandsbevægelsen under besættelsen fra 1940-1945. Alligevel er det mænd, der dominerer i opgørelser over attentater mod tyske mål.

»De fleste kvinder havde mere bløde funktioner og har derfor ikke efterladt det store aftryk i litteraturen. Det var helt afgjort mændene, der var mest synlige ved for eksempel jernbanesabotage og likvideringerer«, fortæller Jakob Sørensen.

Han er sikker på, at databasen vil komme til at spille en stor rolle for efterkommere af modstandsfolk og andre interesserede i fremtiden:

»Det betyder utrolig meget for folk. Det er en del af rigtig mange familiers historie, og det er en stor del af deres identitet. Mange af modstandsfolkene var plaget af traumer efter krigen. Nogle af dem havde jo været med til for eksempel likvideringer. Det har påvirket hele familien - både kvinder, mænd og børn«.

Databasen forventes at være fuldt opdateret om senest et år. Det kræver dog, at der findes bevillinger fra fonde på i alt cirka en million kroner.