Frederick John Perry

Engelsk tennisspiller, 18. maj 1909-2. februar 1995.

Vinder i 1930’erne otte grand slam-turneringer og regnes som en af alle tiders bedste tennisspillere. Fred Perry opfinder svedebåndet og lancerer sine polotrøjer ved Wimbledon i 1952.

I 1960’erne finder Fred Perry nye fans blandt mods og skinheads, og man ser laurbærlogoet på rockbands som The Who og The Kinks.

I 1970’erne bærer jamaicanske rude boys Fred Perry, og mærket bliver en del af uniformen blandt nationalistiske engelske skinheads og hooligans.

I 1980’erne får Fred Perry ny luft i kølvandet på punk og en skarevival med bands som The Specials og Madness.

I 1990’erne besegles sammenhængen mellem britisk musik og Fred Perry, da britpopgrupperne Blur og Oasis går i tøjet. Samtidig klæder østeuropæiske naziskinheads sig i Fred Perry efter Murens fald.

I dag arbejder Fred Perry aktivt sammen med en række musikere og laver eksklusive kollektioner med forskellige designere. Morrissey bærer Fred Perry på omslaget til sit seneste album.

Fred Perry i aktion i Wimbledon for 73 år siden. Arkivfoto: AP

»Nej«, sagde herren på tv-skærmen, »den slags har vi ikke noget at gøre med. Fred Perry er først og fremmest et mærke for den kræsne tennisspiller«.

Klip til billeder fra et scootertræf i Sydengland med tusindvis af Vespaer og Lambrettaer.

Rigtig mange af deres ejermænd er klædt i Fred Perry-poloer, og en kæmpestor skinhead trækker trøjen over hovedet og viser kameraet, at han har Fred Perrys berømte logo, laurbærkransen, tatoveret på venstre side af brystet.

Respekt
Sammenstødet mellem veltrimmet tennisoverklasse og brølende ungdomskultur udspillede sig i et dokumentarprogram fra BBC engang i 1990’erne, og det fortæller historien om de to parallelle universer, der har holdt Fred Perry-navnet i live og gjort tøjmærket til et hæderstegn blandt anglofile.

For det er sandt, at det hele begyndte med tennis, men var det ikke for mods, skinheads, hooligans, rappere, britpop-orkestre, Northern Soul-dansere og helt almindelige familiefædre med stor kærlighed til alting britisk, ville Fred Perry i dag næppe være mere end et opslag i en årbog om tennis i 1930’erne.

Derfor er 100-året for hans fødsel ikke kun en begivenhed, der skal markeres i The All England Lawn Tennis and Croquet Club i Wimbledon, hvor han tre gange vandt turneringen, men en årsdag, der bør aftvinge respekttegn fra et bredt udvalg af de seneste 50 års ungdoms- og musikkulturer.

»Jeg tager ikke en Fred Perry-polo på om morgenen, fordi det er mærkevaretøj, men fordi det bringer mig i kontakt med en tradition«, siger sangeren Jens Unmack, der har både Fred Perry-polo og -vindjakke på, mens han fortæller, hvordan musikken førte ham til laurbærkransen.

»For mig er logoet først og fremmest en hyldest til England og alt det gode, vi har fået derfra. The Jam, The Specials, The Kinks, The Smiths. Alle de bands, jeg kan lide, har på et tidspunkt været klædt i Fred Perry«.

Musikalske traditioner
Det var i 1960’erne, at laurbærkransen fik en ny betydning.

De mode- og musikelskende mods scorede polotrøjerne og trak Fred Perry ind i en garderobe inspireret af periodens elegante amerikanske soul- og jazzmusikere; jakkesæt i smalt snit, gode sko og Brooks Brothers-skjorter blev suppleret med poloer i bomuldspique med to striber på kraven og Fred Perrys logo broderet på brystet.

Det var fritids- og festtøj for unge fra arbejderklassen.

Image-napning
Dette stilrene look fik i slutningen af 1960’erne en ny skarpere retning, da Londons mods klippede håret helt kort og trak i okseblodsfarvede Doc Martens-støvler, Levi’s med seler og fødte skinheadkulturen.

De oprindelige skinheads var fans af sort kultur og forgudede jamaicansk skamusik.

Senere fik den scene et noget andet udtryk med naziskins og støvletrampende hooligans – også klædt i Fred Perry.

Denne form for betændt imagekidnapning var medvirkende til, at Fred Perry i mange år forsøgte at lægge afstand til de subkulturer, som lånte tennistrøjerne.

Det er først i nyere tid, at firmaet er begyndt at omfavne sine ofte vilde og skæve, men voldsomt dedikerede tilhængere.

Omfavner historien
Nu skal man ikke længere snige sig ind i Magasins tennis- og golfafdeling for at købe poloerne, og firmaet lod sig i 2006 stolt kæde sammen med den rå skinheadfilm ’This Is England’, hvor så godt som alle var klædt i Fred Perry eller Ben Sherman.

Faktisk dyrker Fred Perry i dag denne del af sin historie med stor entusiasme og skaber musikrelaterede kollektioner sammen med ikoner som Paul Weller og The Specials.

Man lader endda alternative designstjerner nyfortolke klassikerne. Det har blandt andre Peter Jensen, Raf Simons og Wood Wood gjort.

»Stor signalværdi i en Perry-polo«
»Vi lavede en polo i neddæmpet design i respekt for Fred Perry og nøjedes med at bytte om på et par farver og sætte vores logo under laurbærkransen«, forklarer Karl-Oskar Olsen, medstifter af Wood Wood.

Han opdagede Fred Perry via skascenen i 1990’erne og elsker de tidløse polotrøjer.

»Når det handler om poloer, findes der to typer: Der er Fred Perry-typerne, som ofte er yngre, og så er der Ralph Lauren-typerne, som er mere yuppieagtige. Der er stor signalværdi i en Fred Perry-polo«, mener den danske designer, der selv har laurbærkransen tatoveret på håndleddet.