Den ligner ellers ikke en, der bare sådan lader sig flytte på, den store Istedløve.

Standhaftigt sidder det tunge bronzedyr hævet op på sine store forpoter og spejder årvågent ud over Københavns Havn med sine irgrønne øjne.

Mindesmærket for slaget ved Isted, der i 1850 afsluttede Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland, har troligt vogtet over pladsen bag Tøjhusmuseet i mere end tres år.

Men nu tyder alt på, at løven sidder på lånt tid. Et enigt byråd i Flensborg stemmer nemlig i dag ja til at byde bronzemonumentet velkommen hjem til byen, hvor det oprindelig blev skabt for knap 150 år siden som et symbol på Danmarks sejr over Tyskland.

Massiv modstand mod hjemkomst
»Der har i mange årtier været et ønske fra det danske mindretal om at få løven tilbage til Flensborg, og vi er meget glade for, at de tyske partier nu også vil stemme for at få den hjem«, siger Martin Lorentzen, der sidder i byrådet for det regionale parti SSW, der repræsenterer det danske mindretal i Sydslesvig.

Partiet har i en årrække kæmpet for at få Istedløven tilbage til Flensborg, men den store kat har ikke været velkommen. Faktisk har der siden Anden Verdenskrig været massiv modstand mod dens hjemkomst blandt tyskere i regionen.

»Man mente, at det var et dansk nationalsymbol, og man var imod, at et symbol på den danske nationalisme skulle stå på kirkegården. Det ville være en provokation over for den tyske flertalsbefolkning i Flensborg«, fortæller Martin Lorentzen.

Politiken fik løven til København
Men nu lyder altså andre toner fra den nordtyske region, og det giver udsigt til en rolig pensionsalder for løven, der hidtil har haft en omtumlet tilværelse.

Da billedhuggeren H.V. Bissen skabte den i bronze i 1862, blev den stillet op på den gamle kirkegård i Flensborg, men her nåede den kun at vogte over de døde i knap to år, før den forsvandt under 2. Slesvigske Krig i 1864.

Da den igen dukkede op fire år senere, blev den transporteret til Berlin, hvor den blev stillet op ved byens tøjhus. Men efter ti år blev den igen flyttet, denne gang til en nyopført kaserne i bydelen Lichterfelde.

Her overlevede den endnu to krige, før den igen blev genstand for omverdens opmærksomhed. I 1945 overværede Politikens navnkundige Berlinkorrespondent Henrik V. Ringsted en parade ved kasernen, og her fik han ved et tilfælde øje på Istedløven.

Højtidelighed på havnefronten
Det var hans overbevisning, at det danske symbol på sejren over tyskerne i 1850 burde flyttes til Danmark straks, så med hjælp fra de amerikanske tropper fik Ringsted transporteret løven til København, hvor den blev den læsset af bag Tøjhusmuseet på havnen.

Kong Christian X takkede efterfølgende varmt for mindesmærket ved en højtidelighed på havnefronten, hvor han skal have udtalt:

»Jeg modtager løven, Istedløven, med tak til dem, der bragte den herop, og til dem, der har ofret deres liv for, at vi kunne blive frie. Når man tænker tilbage, så var det kong Frederik VII og hans generation, der overrakte denne gave til Flensborg. Ifølge traditionen synes jeg også, når forholdene tillader det, at den opstilles nede i Flensborg til minde om de tider, der er gået, og til erindring om alle dem, der ofrede deres liv i Treårskrigen«.

Et forsoningssymbol
Og det tillader forholdene altså nu til stor glæde for både tyske og danske politikere.

Kim Andersen (V), der er formand for regeringens udvalg vedrørende danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, bakker fuldt op om at få løven tilbage, hvor den kommer fra.

»Den står flot ved Tøjhusmuseet, men den hører jo hjemme på Flensborgs kirkegård, så jeg synes, det vil være en fornuftig udgang på sagen, hvis den vender tilbage dertil«, siger han.

Forklaringen på de tyske politikeres kovending skal ifølge Martin Lorentzen fra SSW findes i den positive udvikling i Sydslesvig. Han kalder løven for et »forsoningssymbol«.

»Den er klart et symbol på, at stemningen i grænselandet er vendt. Det viser, at vi er kommet meget langt i samarbejdet mellem de danske og tyske befolkningsdele, at løven nu kan vende hjem«, siger han.

Ingen fast procedure for Istedløver
Og der bliver formentlig ingen problemer med at få tilladelse fra Danmark til at få løven tilbage, mener Kim Andersen:

»Hvis løven er et lille symbol på, at tingene har udviklet sig positivt og til fordel for en konstruktiv og fredelig sameksistens mellem mindretallene og flertallene i det dansktyske grænseland, så er det rigtig fint«.

Han kan dog endnu ikke sige, hvordan det præcist vil komme til at forløbe.

»Der er ingen fastsat procedure for sagsbehandling af Istedløver, men vi skal nok finde ud af det, hvis der kommer sådan en henvendelse. Det afgørende er, at der er bred enighed om det i byrådet i Flensborg«, siger han.

Bedrøvet løvepasser
Modstanden mod det danske sejrsmonument på tysk jord er generelt til at overse. Ikke engang den nuværende løvepasser kan finde gode grunde til at lade bronzedyret blive stående i Danmark.

»Det har jo altid været tanken, at løven skulle vende hjem til Flensborgs kirkegård, hvis byrådet ønskede det. Og vi synes, det er en god ide, for det er jo dens oprindelige plads«, siger Ole Frantzen, der er museumsdirektør på Tøjhusmuseet, der i dag er en del af Statens Forsvarshistoriske Museum.

Han lægger dog ikke skjul på, at han vil savne sit museums store irgrønne kat.

»Det er selvfølgelig med et vist vemod, at vi skal sige farvel til løven, for den har været med til at skabe opmærksomhed omkring museet. Den er en symbolgenstand, som mange mener hører til et militærmuseum«, siger direktøren.

Til de forbipasserende og andre interesserede vil han nu prøve at finde et godt alternativ.

»Monumenter over faldne i krige, der førhen har været upåagtede, interesserer flere nu. Så vi vil prøve at overveje, om vi ikke kan finde et andet lignende monument til den centrale plads«, siger han.