På Ny Carlsberg Glyptotek blev han sidste år inviteret indenfor i udstillingssalene.

I hjemlandet Frankrig, hvor hans kunst har været en del af gadebilledet siden 1990’erne, har kulturministeren Frederic Mitterrand udråbt ham til intet mindre end verdens bedste street art-kunstner.

I Hongkong derimod betragtes Zevs som slet og ret vandal.

Fredag modtog den 31-årige steet art-kunstner, der bærer det borgerlige navn Christophe Schwarz, en betinget dom på to ugers fængsel for hærværk, mens størrelsen af hans bøde nu skal behandles i en civilsag.

Her risikerer Zevs at skulle betale, hvad der svarer til 2,3 millioner kroner, i erstatning.

Forbrydelse? At male med vandbaseret maling på en bygning.

Mareridt
Den franske avis Le Figaro kalder sagen et mareridt.

De har fulgt den, siden Zevs for en måned siden blev anholdt og fik sit pas inddraget af de kinesiske myndigheder.

Det skete 13. juli på dagen for åbningen af en soloudstilling i Hongkongs Art Statements Gallery.

På facaden af en Giorgio Armani-butik i centrum af byen havde kunstneren placeret det kendte Chanel-logo, hvorfra sort maling drev ned ad facaden.

Også Louis Vuitton, Coca-Cola og McDonald’s har kunstneren tidligere givet samme kærlige behandling:

Rystet over reaktionen
En måde, hvorpå han forsøger at problematisere de multinationale firmaers ejerskab over det offentlige rum.

Zevs selv har udtalt sig umådelig knapt i de franske medier, men han fortæller i et interview med det kinesiske netkunst-site Art Radar Asia, at sagens udvikling er kommet bag på ham.

På et tidspunkt risikerede han en ubetinget fængselsdom (og kunne således se frem til at skulle afsone sin straf bag tremmer) og stod til at betale en erstatning på 4,5 millioner kroner, hvilket ville svare til prisen på genopførelse af hele forretningsfacaden:

»Nej, jeg havde ikke forventet den reaktion. Jeg brugte en vandbaseret maling, der kan fjernes med den rette rensevæske, men ingen i Hongkong er tilsyneladende udstyret med den«.

Siden har kunstneren og hans advokat fremskaffet det velegnede kemiske middel – fra Danmark – og har sørget for, at Chanel-logoet nu er fjernet fra butiksfacaden, beretter South China Morning Post.

Kun en svag skygge kan anes.

Toke Lykkeberg, kunstkritiker og street art-ekspert, vurderer, at sagen er principielt alvorlig.

»Han tager chancer«
Han kender Zevs personligt og har flere gange været i kontakt med ham undervejs i sagsforløbet. Han forklarer:

»En fængselsstraf i Hongkong havde været et hårdt slag, og her er stormen nu redet af. Men ender han med at skulle betale en bøde i millionklassen, vil det have enorme konsekvenser for ham. Han lever af sin kunst, men han tjener slet ikke summer som for eksempel Banksy (britisk street art-kunstner, red.). Zevs er jo franskmand, og det franske kunstmarked er langt mere konservativt, og derfor indgår han hverken i franske museumssamlinger eller samlernetværk«.

Burde han have vidst bedre, når han valgte Hongkong til sin aktion?

»Gadekunsten ligger i en gråzone mellem det lovlige og det ulovlige, og det er noget, som Zevs arbejder meget bevidst med. Hans kunst består også i at tage chancer, og det er selvfølgelig farligt. Hvis han hver gang skulle tænke helt til ende, hvilke konsekvenser en aktion kunne få, ville han ikke kunne lave sine aktioner«.

»Omtalen er en del af karrieren«
Den danske street art-kunstner, HuskMitNavn, vurderer imidlertid sagen lidt anderledes. Han mener ikke, at man helt kan se bort fra et spekulativt element:

»Det er et mediestunt, der er gået lidt galt«, mener han.

Men når Zevs forlader Hongkong, vil hans karriere formentlig være styrket markant, mener HuskMitNavn:

»Det kan godt være, at det er surt at sidde i en kinesisk retssal, men den omtale, sagen genererer, er lige så meget en del af Zevs’ karriere som det at stå på en stige og male«.

Det er Zevs fuldkommen klar over, mener HuskMitNavn. Medierne har altid været en medspiller i hans kunst.

Medieopmærksomhed mildner straf
Det samme gælder den øvrige internationale superliga af street art-kunstnere som engelske Banksy, amerikanske Shepard Fairey, der er kunstneren bag Obamas Hope-portræt og desuden kunstneren, som ligeledes blev anholdt samme dag, han åbnede en soloudstilling i Boston først på året.

Anklagemyndigheden ville have Fairey straffet for ulovligt at hænge sin kunst op i byen, men droppede i juni tiltalen.

»De ved, hvad de gør, og de er gode til at gøre sig synlige, men bemærk, at når de endelig får en straf, er den ofte ret mild – netop fordi deres sager har fået så megen medieopmærksonhed«, siger HuskMitNavn.

LÆS PORTRÆT af Fairey

Han ønsker imidlertid at minde om, at den traditionelle graffitikunstner får hårdere straffe, og at der ingen grund er til, at vi i Vesten lader os forarge synderligt over strenge straffe på området i for eksempel Kina:

»Den traditionelle graffitikunstner får i dag meget strenge straffe – også i Danmark. Hvis du bliver taget for at male på et tog, ryger du i kachotten med det samme«.

Street-art er flyttet hjemmefra
Samtidig er street art for alvor rykket ind i gallerierne og på museerne. Man kunne godt få den mistanke, at aktionerne og anholdelserne er nødvendige for at potensere genren og holde den autentisk som undergrund. Er street art-genren i krise?

»Nej, den er bare flyttet hjemmefra. Det har været tale om en naturlig udvikling, hvor gadekunsten rykkede ind på gallerierne og blev integreret i et system, som den også har været med til at forandre. Selvfølgelig udbryder folk ikke længere »Gud, hvad er det!«, når de ser noget street art. De tænker nok snarere: »Nå ja, det har jeg læst 40 artikler om og været til eksamen i«. Men det betyder ikke, at den er tømt for indhold. Det er bare blevet en kunstgenre på linje med så meget andet ... Og så kommer der nok en modreaktion snart«, siger HuskMitNavn.