Søren Møller klikklakker nervøst hen over foyerens grå stengulv.

Som sekretær for Grænselandsudstillingen er det hans opgave at sikre, at aftenens arrangement i Sønderjyllandshallen i Aabenraa går efter planen.

Den årlige udstilling skal vises frem for kunstforeningens medlemmer, men denne aften er helt særlig.

»Voldsomme abstraktioner«
Kvinden, der for tre uger siden satte sig selv i front for kulturkampen, da hun langede kraftigt ud efter den elitære kunst og foreslog sig selv som kulturminister, har nemlig meldt sin ankomst.

Og selv om den ironiske undertone er svær at overse i Søren Møllers invitation til Dansk Folkepartis nye repræsentant i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, forsikrer han, at han vil byde Pia Kjærsgaard velkommen med et åbent sind.

Til »smuk keramik« og »voldsomme abstraktioner«, »langt fra københavneriet og de bonede gulve«, som der står i brevet, der fik partiformanden til at takke ja til at bruge to timer af sin onsdag aften blandt Aabenraas lokale kunstnere.

»Jeg skrev godt nok ikke, at jeg kan høre på det, hun siger, at hun ikke ved noget om kunst«, siger Søren Møller med et skævt smil.

Pia K. »kan blive klogere i aften«
»Men viden fremmer forståelsen, og vi tror, hun kan blive klogere i aften. Det har hun i allerhøjeste grad brug for, hvis hun skal til at sidde med der, hvor der skal fordeles penge«.

LÆS OGSÅ »Jeg er ved at kaste op over Rifbjerg og co.«

Den ene af aftenens to omvisere, Ole Prip Hansen, kommer hen mod os, mens han skæver over sine runde briller.

To lokale betjente og en snes tv- og avisjournalister har indfundet sig ved foyerens automatiske glasdøre.

»Gad vide, hvor mange gæster der kommer«, spørger han, nervøs ved tanken om, hvor mange de kan risikere at skulle vise rundt, nu hvor Dansk Folkepartis spydspids dukker op.

DF-velkomstkomité på plads
Få minutter senere glider en stor sort Peugeot op foran indgangen.

En adræt livvagt springer ud fra forsædet og åbner døren for aftenens celebrity, der smiler veloplagt mod de klikkende kameraer.

Fire lokale DF’ere har taget plads på første parket med rank ryg og store smil. ’Velkomstkomiteen’ kalder de sig.

»Vi er her for at støtte dig«, når en af dem at sige, inden de slutter sig til pressekorpset og følger deres formand indenfor, hvor menneskemængden krabber sig ind mellem kunstværkerne på det nyvaskede granitgulv.

Pia som kunstværk
Pia Kjærsgaard når akkurat at undvige et kamera, som TV-avisens tekniker har stillet fra sig et kort øjeblik.

Hun blinker et par gange, mens hun forsøger at orientere sig i fotografernes hidsige blitzen.

»Behøver I at kigge på mig alle sammen«, smiler hun. Alle griner.

»Man skulle tro, det var Pia, der var kunstværket«, lyder det et sted fra mængden.

LÆS OGSÅ »Hun lukker møgspanden op og hælder ud«

»Nej, hun er da nærmere et kunststykke«, hepper en af herrerne fra velkomstkomiteen begejstret.

»Jeg tror, hun kunne blive en god kulturminister«, fortsætter han, denne gang henvendt til de heftigt griflende journalister.

»Hun stiller frække spørgsmål og rusker op i tingene. Kunst er jo svært, men siger du DF, så er det de danske værdier, der tæller, og det er det vigtigste«.

Pia K.: Kunstnere skal ikke have holdninger
Omviserne byder velkommen til det, de selv kalder for en »pædagogisk rundvisning«, og Pia Kjærsgaard følger interesseret med fra forreste række, mens de to ældre herrer fortæller de omkring 40 fremmødte om tankerne bag udstillingens keramik, kollager og kalligrafi.

TV-avisens journalist kaster sig ind foran Pia Kjærsgaard, hver gang vi rykker mod et nyt kunstværk.

LÆS OGSÅ »Pia K. er allerede kulturminister«

Og politikeren leverer varen.

»Det der er da ikke kunst«, affejer hun et provokerende værk, der tager afstand fra krigen i Afghanistan.

»Han giver udtryk for sin holdning, og hvis han vil det, må han jo melde sig ind i politik i stedet«.

»Og det der, det forstår jeg simpelthen ikke«, siger hun, da vi passerer en installation med en flok hvide træstykker spredt ud på gulvet.

»Hvis jeg flytter det der stykke over på den anden side, får kunstneren så et nervesammenbrud? Og hvor skal du gøre af det, når det ikke skal udstilles? Der står jeg altså af«.

Glad for naturalistiske værker
Udstillingens naturalistiske billeder er derimod »fantastisk smukke«, roser hun imponeret, mens omviserne byder på hvidvin og saltstænger til at supplere fordøjelsen af aftenens indtryk.

Klokken er halv ni, da hun siger tak for en »inspirerende oplevelse«, hanker op i sine livvagter og sætter kursen hjem mod hovedstaden.

Søren Møller og Ole Prip Hansen evaluerer saltstangsknasende aftenens forløb.

»Jeg stemmer ikke på hende, men jeg må sige, at jeg er overrasket over, hvor sød og oprigtig hun virkede. Det kom meget bag på mig, at hun kom helt herned for at høre, hvad vi har at sige«, siger Ole Prip Hansen.

En 'win-sin-situation'
Søren Møller er enig:

»Hun er ikke særligt godt kørende på kunstområdet, men hun ved formentlig mere nu end nogensinde«, siger han.

Hvis de tændte for TV-avisen, ville de sammen med resten af Danmark kunne se Grænselandsudstillingen og en smilende Pia Kjærsgaard indtage fladens bedste sendetid.

Der er ingen tvivl om, at det her har været det, man på godt dansk kalder en ’win-win-situation’ for alle.

»Ja, og nu kan vi så gå i gang med at spekulere over, hvem vi skal invitere til næste år«, griner Søren Møller.