»Vi var temmelig møgbeskidte og var kolde og våde meget af tiden«, fortæller Viggo Mortensen om strabadserne under filmatiseringen af Cormac McCarthys mesterroman 'The Road' ('Vejen').

Filmen fortæller om en far og en søn, der strider sig vej igennem et koldt og mørkt Amerika lagt øde af en verdensomspændende katastrofe.

Elementerne raser og kannibalerne er sultne.

Den 13-årige australske dreng Kodi Smit-McPhee nikker ivrigt.

Især det med kulden var slemt. Til gengæld kan Viggo Mortensen berolige med, at han og drengen rent faktisk børstede tænder i de mange uger optagelserne stod på.

Brun dims på de hvide tænder
Men den verden som de skal forestille at befinde sig i, er selvfølgelig forlængst løbet tør for tandpasta, så både den nu 13-årige og den nu 50-årige skuespiller fik hver morgen spændt en meget ubekvem brun dims uden på deres ellers normalt så kridhvide filmtænder.

Mad er der heller ikke meget tilbage.

De har travet afsted i årevis, siden en katastrofe slukkede for strømmen og lyset.

Så det er en radmager Viggo Mortensen, man er vidne til i filmen.

LÆS OGSÅ Filmatisering af 'Vejen' er yderst vellykket

»Jeg ved ikke helt hvor meget jeg tabte mig, men jeg endte nok med at tabe mig omkring 30 pund«, fortæller skuespilleren.

Slid skærper koncentrationen
Han indrømmer gerne, at han i mange tilfælde trives med strabadser, når der skal indspilles film.

Fysiske udfordringer er med til at skærpe koncentrationen.

»Den nemmeste måde at tabe sig på, er selvfølgelig at spise mindre. Men når man i et stykke tid spiser mindre, begynder mange ting at se anderledes ud. Man vænner sig til det. Men vi skulle jo spise. Vi skulle foretage os alt muligt anstrengende, så vi havde brug for energi. Men der er et element af selvsuggestion«, siger han og mener her både sultekunst og skuespilkunst.

Kodi  Smit-McPhee og Viggo Mortensen. Foto: AP »På et vist tidspunkt oplever man som skuespiller et spring i forhold til sin rolle. Der sker noget mærkeligt, hvor man på en måde bliver rykket ud af sig selv. Det er ikke længere rigtig mig«.

»Efter nogen tid, mente instruktøren John Hillcoat, at nu havde jeg tabt mig nok. Så jeg begyndte at spise mere, men jeg blev ved med at tabe mig«, fortæller Viggo Mortensen.

»Romanen har universel appel«
Han har ikke selv nogen helt logisk forklaring på, hvad det var, der foregik. En eller anden form for indlevelse må det jo være.

Men til almindelig beroligelse for Hr. Aragorn Mortensens mange fans i Danmark, så er det tydeligt nok en mand i fin fysisk form, der sidder i stolen iført den argentinske fodboldtrøjes lyseblå og hvide striber.

Viggo Mortensen var som så mange andre stærkt grebet af Cormac McCarthys mesterværk, da han læste bogen og manuskriptet.

»Det er en bog, der har haft en helt universel appel. Fortællingen får en til at tænke på, hvordan vi udnytter og ødelægger naturen med krige og forurening«, mener skuespilleren, der nu selv bor langt ude i skoven i det amerikanske Nordvesten.

»Men«, tilføjer han, »det er ikke hvad den egentlig handler om. Katastrofen er en ramme, der forstørrer den menneskelige historie, der er i centrum«, siger han.

Kærligheden mellem far og søn
Nemlig en kærlighedshistorie. En af dem, man ikke ser mange af på film. Historie om kærligheden mellem en far og hans søn.

Viggo Mortensen kom undervejs ofte til at tænke på sin egen søn. Kodi Smit-McPhee mindede ham nemlig ikke så lidt om hans egen søn, da denne var på Kodis alder.

Nu er han voksen og ved at være færdig med Universitetet.

Der er åbenlys respekt, i stemmen, når Viggo Mortensen taler om samarbejdet med Kodi.

I det hele taget er Viggo Mortensen et af den slags sjældne mennesker, der som noget helt naturligt ikke bare omgiver sig med respekt, men skaber og fremmer det i sine omgivelser.

Kvik knægt
Kodi Smit-McPhee sidder i dagens anledning i balsalen på det fornemme Excelsior hotel stråler som en nyvasket skilling.

Han sidder helt naturligt til bords med et løst, sort dandy-slips om sin spinkle drengehals og håndterer journalisternes spørgsmål som en prof.

Men heldigvis er den uhyre kvikke knægt også bare en dreng med film på hjernen.

Han er ved at skrive på et filmprojekt, som han drømmer om selv en dag at skulle instruere og producere.

Det hele ligger ikke fast endnu, men det er i hvert planen at Viggo Mortensen skal spille en død viking, og Mel Brooks skal spille Robert Duvall.

Så mere alvorligt er det ikke!

»Til vi ses næste gang«
På grund af det med den døde viking ender det hele med at komme til at ende i fis og ballade og handle om Danmark.

Om den forestående fodboldkamp mod Portugal. Om hvor langt der egentlig er fra Danmark til Sverige.

Man kan næsten spytte over Øresund, forklarer Politikens udsendte beredvilligt.

Kodi viser, at hans reservefar fra 'The Road' har lært ham at sige »Mange tak for mad« på dansk.

Viggo Mortensen selv siger »Til vi ses næste gang«.

Men det vidste jo godt i forvejen - at han bare kan det der med det danske.

Viggo  Mortensen hilser på en ung fan ved visningen af 'The Road' i Venedig. Foto: AP