Ugens interviewperson

Politiken.dk bringer hver uge et mini-interview samt et foto, som er udvalgt af en forfatter, kunstner, musiker eller andre kendte personer i forbindelse med udstillingsprojektet Myplace.

Merete Pryds Helle (f. 1965), debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro. Har siden blandt andet udgivet romanerne 'Fiske i Livets flod', 'Solsiden', 'Oh, Romeo' og Danmarks første sms-roman 'Jeg tror, jeg elsker dig'.

Er aktuel med romanen 'Hej menneske', der udkommer 17. september 2009.

Under pseudonymet Liv Mørk har hun udgivet krimierne 'Hvad øjet ikke ser' og 'Falken og falkoneren'.

Merete Pryds Helle har boet i Italien fra 1998 til 2006 og undervist i dansk sprog på universiteterne i Venedig og Firenze, men bor nu i København og underviser på Forfatterskolen.

Uddannet fra forfatterskolen 1988-90 og Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 1994.

Foto: Lars Gundersen

»Jeg kunne med det samme se, at fotografiet er taget ved Furesøen, inden jeg læste, at det er derfra«, siger forfatteren Merete Pryds Helle.

Hun har valgt denne uges foto på udstillingen Myplace.

»Det er den måde, træet læner sig ned i søen på, nærmest forsøger at gro ud i den. Det kan jo umuligt være sandt, men jeg kender ingen anden sø, hvor træerne gror ud over vandet på den måde«, siger hun.

Udstillingsprojekt Myplace foregår for tiden på nettet og på fem sjællandske museer og slutter i januar 2010. Ugens foto skal reflektere steder i region Sjælland og er i denne uge taget af Steen Rasmussen.

SEND DIT FOTO IND via Myplacehjemmesiden(eksternt link)

Merete Pryds Helle kender begge sider af Furesøen rigtig godt fra barndommen og ungdommen.

»Jeg har gået så mange gange på stierne langs søen og kravlet ud på træerne i vandet. Jeg har set søen bundfryse, da jeg var lille, og jeg kørte med min far og en kørelærer rundt derude blandt andre biler, der trænede glatbanekørsel. Det har været i starten af 1970'erne. Et andet år var der lydene fra søen, da isen tøede, og søen kælvede. Det lød virkelig som store dyr, der brølede.

Michelangelos bar
Er der et særligt sted, der har haft betydning for dig og for dit forfatterskab?

»Ud over Furesøen, som jeg er vokset op ved, er pladsen i byen Pietrasanta i Italien, hvor jeg har boet i fem år og stadig sidder hver sommer og jul, meget vigtig. Det er en god firkantet plads, omkranset af bygninger i marmor, og med bjerge der bogstavelig talt begynder at løbe opad for enden af pladsen«.

»Her ligger Bar Michelangelo, hvor han skrev under på kontrakten til det hvide marmor til sin David-statue, og fra pladsen kan man se hullet i bjerget, hvor de tog marmoren ud. Jeg har købt et sæt cappucinokopper fra baren, så jeg kan sidde i mit køkken på Frederiksberg og forestille mig, at jeg sidder på pladsen«.

UGENS FOTO FRA SIDSTE UGE: »Er det en ubåd af træ?«

Myplace-projektet er opstået i samarbejde mellem fem museer i region Sjælland, nemlig KØS, Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt Fuglsang Kunstmuseum iToreby på Lolland

Alle med et digitalkamera er inviteret til at være med. Eneste krav er, at fotoet skal være taget i regionen, og at man forholder sig til udstillingens fem temaer, havnen, højen, søen, torvet og træet.

LÆS MERE HER (eksternt link)

Velkommen på torvet
Merete Pryds Helle kommenterer her betydningen af de fem temaer:

Hvad betyder det for en by at have en havn?

»Man kan komme væk. Det er vigtigt. Og verden kommer ind, det er lige så vigtigt«.

Hvad sker der på et torv?

»På torvet er man velkommen, lige meget hvem man er. Man skal ikke inviteres eller vælges, man kan bare komme, og så hører man til«.

Hvad er det særlige ved søen?

»Den kan bundfryse, og så står fiskene der under ens skøjter og stirrer med deres frosne øjne op i himlen«.

Broderi på himlen
Hvordan former træet vores oplevelse af naturen?

»Det laver korsstingsbroderi på himlen«.

Hvilke nye perspektiver får vi ved at bestige en høj?

»Det er vigtigt at skelne mellem en høj og et bjerg. Et bjerg er udmattende, inden man kommer til toppen, en høj er overskuelig, en slags havebjerg, en høj er rund og til at favne i blikket på en gang. Som om højen er med til at gøre verden til et overskueligt sted at være. Det bedste er høje midt på marker, som der bliver pløjet udenom«.