Siden ’Filmorientering’ i 1960’erne har DR haft en stolt tradition for filmkritik på tv.

Men i 2004 lukkede DR filmprogrammet ’Filmland’ og overlod enhver filmomtale og -kritik til programmet ’Smagsdommerne’, hvis præmis jo netop er at få kulturpersonligheder til at tale om frembringelser uden for deres eget ekspertområde.

DR ville »lukke kulturen ud af reservaterne«, som kanalen kaldte det, mens filmfans over hele landet ærgrede sig og undrede sig. Ikke bare fordi Danmark er et af de lande i Europa, der relativt set bruger flest penge på film og derfor burde kunne ofre en ugentlig tv-time på stoffet, men også fordi film som et visuelt medie gør sig umanerligt godt på tv.

Bedre end i radioen, som de seneste par år har været det eneste sted, man for sine licenspenge kunne høre om film.

Ny vært med friskfyragtig kækhed
Derfor var det en god nyhed, da DR 2 i efteråret 2008 valgte at lade et nyt filmprogram gå i luften: ’Premiere’ med kort- og novellefilminstruktøren Mikkel Munch-Fals i værtsrollen.

Programmet kom lidt overstyret fra start med for meget friskfyragtig kækhed og for lidt filmisk substans, men efter et par måneder fandt programmet sin helt egen, fornøjelige form med masser af legesyge indslag.

Et godt filmprogram er vigtigt, også selv om flertallet af biografbilletterne købes af unge, som hovedsageligt orienterer sig i det aktuelle filmudbud på internettets myriader af filmsider som Filmz, Kino, Scope og Cinemazone.

Et godt filmprogram er nemlig ikke bare forbrugervejledning, det er kulturformidlende, debatskabende og underholdende i sig selv. Som et analytisk og intelligent indspark i en verden, hvor megen såkaldt kritik efterhånden handler om simpel stjernekastning.

Men lige som det gik den rigtige vej, meldte Mikkel Munch-Fals, at han trak sig som vært for at vende tilbage til hvervet som udøvende filminstruktør. Til både seernes og (givetvis) DR’s store ærgrelse.

Boe lagde glimrende fra land
I stedet for at udskifte ham med en anden vært har DR 2 valgt at overlade værtsrollen til skiftende værter fra den filmbranche, ’Premiere’ har elsket at bedømme.

Og det er som en overgangløsning en absolut glimrende idé.

Første vært i denne nye sæson var filminstruktør Christoffer Boe, der har betaget anmelderne med sine æstetisk stærke og nytænkende film, der dog ikke just har været billetsælgere. Han så ud til at elske rollen og rullede veloplagt ærmerne op til »en halv times licensfinansieret indoktrinering i, hvad god film er«.

På trods af sjusket artikulation var han en glimrende vært, der ikke alene var god til at præcisere sin kritik, men også tænkte kreativt i programmets rammer.

Han viste klip fra tidligere film, tegnede og fortalte, ringede til et par professionelle livliner og interviewede ugens debuterende danske instruktør (som det nok havde været mere interessant at have inde i selve studiet, men det er en detalje).

Mild kritik fra Wikke og Rasmussen
I den følgende uge var det dansk films flinkeste fyre, instruktørparret Wikke & Rasmussen, der dansede ind i det mørklagte studie.

Deres kritik var mere mild og venlig oplysning, og i modsætning til Boes stærkt æstetiske kvalitetskriterier anmeldte instruktørduoen ud fra filmenes holdninger og stemninger.

»Vi har hørt, at filmanmeldelse er et håndværk«, lød det, og netop det er måske lærestregen til de potentielt hævngerrige instruktører og producenter, der skal indtage værtsrollen dette efterår.

Skiftende værter vil selvsagt give skiftende resultater, og det er netop både faren og fornøjelsen ved det nye ’Premiere’-koncept.

Ved at lege med programmets rammer og lade kyndige, men uprøvede kritikere prøve kræfter med den kvalificerede stjernekastning kan både seere og værter forstå, at filmkritik er en svær og vigtig kunst, der kræver sin mand eller kvinde. Indtil da er man godt underholdt af ’Premiere’.