Din mund siger nej nej, dine øjne siger ja.

De kendte linjer blev sunget af svenske Ernst Rolf helt tilbage i 1917 i Tivolis sommerteater, men ordene er stadig et yndet eksempel, når man vil signalere, at nogen siger én ting, selv om de i virkeligheden mener noget andet.

Spørgsmålet kunne være, om man ønsker faste eller frie bogpriser.

Tag nu den danske forlægger, der for ganske nylig studerede et nyt nummer af branchebladet Svensk Bokhandel. Bladet havde kortlagt, hvor man har et fastprissystem på bøger, og hvor man har frie bogpriser.

Her kunne man se, at Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland, Østrig, Italien og Portugal - lande, vi ofte betragter som væsentlige kulturnationer - har en form for faste priser.

»Ved de noget, vi ikke ved, eller er de dummere i Tyskland og Frankrig?«, kunne forlæggeren ikke lade være med at spørge sig selv.

Udadtil er der ingen slinger
Men det undrende spørgsmål blev inden for væggene i forlagskontoret, for udadtil er der ingen slinger i valsen.

Selvfølgelig støtter man den officielle holdning i Forlæggerforeningen, der går ind for helt frie priser. I realiteten er de frie priser allerede indført, for ingen bruger længere faste bogpriser.

LÆS OGSÅFrie priser truer smalle bøger

Forlæggerne har allerede indstillet sig på, hvordan reglerne bliver, når den nuværende prisdispensation udløber med udgangen af 2010. Til den tid vil Danmark også på papiret have helt frie priser. Som de har i Sverige, Storbritannien og USA.

Og sådan skal det være, mener forlæggerne. Samme holdning har Boghandlerforeningen. I hvert fald officielt.

Tvivlen er imidlertid begyndt at nage hos visse forlæggere og boghandlere, for efter nogle års optur, går det ikke godt i bogbranchen.

Gyldendal bløder
’Fra slemt til værre’, lød meldingen fra Forlæggerforeningens direktør Marie Svane, da hun i juni gjorde op, hvordan det var gået bogsalget i første kvartal i år.

Et minus på cirka 15 pct. i omsætning, og styksalget – antallet af solgte bind – var raslet ned med 25 pct.

Nu er årets tre første måneder ikke ligefrem perioden, hvor forlagene tjener deres penge, men alt tyder på, at bogsalget generelt humpede sig igennem første halvår.

Gyldendal fortalte for en måned siden, at de i årets første seks måneder fik et underskud på 16,3 mio. kr. før skat. Især fordi boghandlerne havde solgte færre bøger. Forlaget kunne ikke klage over salget af undervisningsbøger eller f.eks. salg over nettet.

Bach: Frie priser var en fejl
Der er heller ingen tvivl om, at det lige nu gør ondt på landets boghandlere.

Det gør så ondt, at en af de mest markante af slagsen, direktør Jørn Bach i kæden Arnold Busck, i maj udtalte til Bogmarkedet, at det efter hans mening har været en fejltagelse at gå over til helt frie priser, og Jørn Bach er ikke hvem som helst, for han sidder i Boghandlerforeningens bestyrelse.

Bach understregede da også, at det var hans personlige mening. Klogt nok, for udadtil har foreningen ét synspunkt. Indadtil har man to.

En gruppe vil have de faste priser tilbage. En anden vil beholde de frie priser. Indeks Retails adm. direktør Henrik Christensen skrev så sent som for halvanden uge siden her i avisen, at fastprissystemet er dødt.

Hvor boghandlernes officielle holdning ender, ved ingen lige nu. Sagen er sendt i udvalg.

Det eneste ingen er i tvivl om er, at bogbranchen er under forandring. Nogle vil sige i krise. Eller i udvikling. Alt efter temperament.

Flere mulige forklaringer på problemet
Spørgsmålet er imidlertid, hvor store vanskelighederne er, og hvad årsagen til problemerne er.

Handler det bare om, at branchen er ramt af finanskrise og økonomisk krise ligesom resten af verden? Eller handler det også om, at boghandlerne har et stort problem, fordi de med frie priser har fået hård priskonkurrence fra supermarkederne, der sælger Stieg Larsson og Dan Brown billigt?

LÆSBogbranchen slås om Dan Brown-bog

Eller handler det om, at flere og flere bøger – ordbøger, leksika, lydbøger, e-bøger – slet ikke har brug for boghandlerhylder, fordi de i stigende omfang kun findes i digital form som ettaller og nuller ude på nettet?

Måske kan man endda finde delforklaringer i alle de nævnte udfordringer.

Men uanset hvad der vejer tungest, er det altid spørgsmålet om frie eller faste priser, man vender tilbage til. Både i bogbranchen og hos kulturpolitikerne.

Frahm kalder minister i samråd
SF’s kulturordfører Pernille Frahm mener eksempelvis, at de frie priser er en fejltagelse, man både kan og bør rette op på.

Derfor har hun fredag morgen bedt kulturminister Carina Christensen komme i åbent samråd i Folketinget for at forklare sit syn på afskaffelsen af de faste bogpriser, og hvordan det har påvirket det nu problemramte bogmarked.

»Når nu både boghandlere og forlæggere kommer og siger, de tog fejl, må vi tage det alvorligt. De forestillede sig vel, at boghandlerne skulle konkurrere mod hinanden, men i stedet kom de til at konkurrere mod Bilka og Føtex. Vi er et lille bogmarked med kun fem millioner indbyggere, og vi kan ikke bære at have frie bogpriser. Tyskland har 80 millioner indbyggere, og de har faste priser af kulturpolitiske årsager, og for mig handler bogpriserne også om kulturpolitik. Hvis ikke vi gør noget, står vi tilbage med den brede litteratur og de krimier, der er oppe i tiden. Meget andet må vi vinke farvel til. Det kan godt være, at nogen er mere ude i deres eget ærinde end i kulturens, når de vil tilbage til faste priser, men sagen er, at vi får et kulturtab med de frie priser. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi kan se mærke det«, siger Pernille Frahm.

Forlagschef vil låse prisen i en periode
Hendes holdning ligger ikke langt fra den, forlagschef Claus Clausen fra Tiderne Skifter udtrykker. Han må erkende, at han ikke lige nu kan sige, det har påvirket salget af de bøger, han selv udgiver, men hvis udviklingen fortsætter, er han sikker på, det vil ske.

Når han ser ud over bogverdenen, bliver han kun bekræftet i de bange anelser, han havde, da de frie priser blev indført. At smalle bøger i små oplag bliver dyre, og at den brede litteratur i meget store oplag bliver solgt i hård priskonkurrence til lavere priser.

»Det giver de dyre bøger til eliten eller de kloge, om man vil, og de billige bøger til resten«, siger Claus Clausen. Han tror ikke, de faste priser vender tilbage, som vi kender dem, men han ville selv være fortaler for at låse prisen på nye udgivelser fast i seks eller tolv måneder.

Frahm: Noget må gøres
Pernille Frahm kan ikke se, der skulle være noget til hinder for, at man f.eks. kunne have en fast pris på nye bøger i nogle måneder, og under alle omstændigheder mener hun, at man må gøre noget. Det kunne være at nedsætte bogmomsen eller støtte særlige områder af litteraturen, man ønsker folk skal have adgang til.

Samme holdning har Socialdemokraternes ordfører Mogens Jensen. Han vil ikke have de faste priser tilbage, men han forestiller sig, at der skal afsættes en pulje på tre millioner til støtte for den kvalitetslitteratur, der kommer i klemme i et system med frie priser.

Forlæggerforeningen siger det samme – dog med lidt andre ord. Til kulturministeren har beskeden været, at forlæggerne går 100 pct. ind for frie priser, men at man gerne ser en øget støtte til eksempelvis oversættelser, så danske læsere kan få del i verdenslitteraturen, ligesom flere danske bøger kan blive sendt ud i verden.

’Vi sov i timen’
»Med de frie priser har vi fået et bogmarkedet med en dynamik, vi ikke har set før. Jeg mener ikke, den trykte bog er i krise. Det er branchen, der kommet i nogle strukturelle problemer. Man kan sige, vi nok har sovet i timen og er blevet kørt over af udviklingen, og det slås vi med i dag«. siger formanden for Forlæggerforeningen, Karsten Blauert.

Han kan godt se, der også er ulemper ved de frie priser. Ikke mindst som de fungerer lige nu.

»En af ulemperne er, at vi i detailleddet er kommet ud i en priskrig, som er benhård. Den priskrig har sine omkostninger, for der bliver satset benhårdt på bestsellerne«, siger Karsten Blauert.

Han er dog på ingen måde i tvivl om, at det har været rigtigt at få en fuld liberalisering. Her er han helt på linje med kulturminister Carina Christensen, som stadig går ind for at slippe bogmarkedet fuldstændig fri med udgangen af 2010.

Gyldendal-direktør i tvivl
Helt så skråsikker er ikke alle i bogbranchen dog. Som beskrevet øverst kan det give panderynker hos forlæggere, der ser, hvordan store, europæiske kulturnationer har indrettet sig på bogområdet, og i maj i år var det heller ikke kun Busck-kædens direktør Jørn Bach, der rystede på hånden i forhold til de frie priser.

Fra Gyldendals adm. direktør Stig Andersen kom der samtidig signaler, der ikke var fuldstændigt entydige.

Bladet Bogmarkedet forsøgte at få ham til at sige, hvordan han forholdt sig til de forskellige modeller for bogpriser, men Gyldendals adm. direktør ville hverken pege på helt faste priser, helte frie priser eller på det nuværende system, hvor forlæggeren har mulighed for at have fast pris på ti pct. af årets titler.

Og det var jo også en slags svar fra en mand i en branche, hvor udviklingen går så hurtigt, at det kan være svært at overskue, hvordan – og med hvilke midler – man sikrer sin egen overlevelse.

Politikens Bjørn Bredal:Frie bogpriser er et trylleord