Ugens interviewperson

Politiken.dk bringer hver uge et mini-interview samt et foto, som er udvalgt af en forfatter, kunstner, musiker eller andre kendte personer i forbindelse med udstillingsprojektet Myplace.

Martin Strange-Hansen (f 1971)

Martin Strange-Hansen er Danmarks eneste dobbelte Oscar-vinder. Han modtog i 2002 en Baby-Oscar for sin afgangsfilm 'Når Lysterne Tændes' fra Den Danske Filmskole. I 2003 fik han en 'rigtig' Oscar for novellefilmen 'Der er en Yndig Mand'.

Martin Strange-Hansen er ophavsmand til den banebrydende tweenie mobisode & webisode 'Pinly & Flau', som blev udråbt til 'Official Honoree' ved dette års Webby-awards (internettets Oscar).

Han har desuden instrueret spillefilmen 'Den Rette Ånd' samt tv-serien 'Nynne'.

Udover at skrive og instruere fungerer Martin Strange-Hansen som foredragsholder og manuskriptkonsulent ved blandt andet Filmværkstedet og online-filmnetværket dvoted.net.

Martin Strange-Hansens næste filmprojekt er et skilsmissedrama med indlagt hamster og støvsuger.

»Vi er efterhånden blevet vant til, at billeder lyver, at alt er muligt i et billede. Med en computer og et billedbehandlingsprogram kan man brænde Amalienborg af uden at nogensinde tænde en tændstik«, siger filminstruktøren Martin Strange-Hansen, der som den eneste dansker har vundet to Oscars.

Martin Strange-Hansen er kendt for sine spillefilm og kortfilm til mobiltelefonen, der ubesværet og underholdende behandler temaer som frygt, ensomhed og selvbedrag.

LÆS Instruktør skaber tegneserie til mobilen

Han fattede straks særlig interesse for fotografiet 'Fyrretræer på Nekselø':

»Dråben som trækker et spor af distorted reality henover linsen, lukker op for en ny tolkning af et ellers ordinært motiv. Noget forstyrrer mig og støjer: Skoven bliver pludselig beboet af noget ’andet’, noget fremmed«, siger han.

Indfanget af fejlen
Han er fascineret af det utilsigtede i motivet:

»Jeg er fanget af hvordan fejlen, eller det utilsigtede, tilfører spænding og liv til et ellers ordinært motiv. Billedet har tydeligvis ikke været igennem den store efterbehandling, hvilket giver det et ærligt præg, der forstærker billedets virkning«, siger han.

SE ugens foto fra sidste uge

»Jo mere kontrolleret et billedet ser ud, jo mindre tror vi på det. Derfor rammer det åbenbare, nøgne billede os også desto hårdere«, siger han.

»Noget er gået galt ...«
Fotografiet er både roligt og foruroligende, forklarer Strange-Hansen:

»Jeg får i denne skov en fysisk fornemmelse af uvirkelighed. Har lyst til at blinke og vende tilbage til dens højt besungne dybe stille ro. Men det kan jeg ikke, noget er gået galt. Eller gør det snart ...«

Fotoprojektet Myplace foregår for tiden på nettet og på fem sjællandske museer og slutter i januar 2010. Fotografierne handler om fem temaer – havnen, højen, søen, torvet og træet – og vises løbende på de fem kunstmuseer.

Temaer som locations
Myplace-projektet er opstået i samarbejde mellem fem museer i region Sjælland, nemlig KØS, Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt Fuglsang Kunstmuseum iToreby på Lolland

SEND DIT FOTO IND via Myplacehjemmesiden(eksternt link)

Myplace ser i denne uge nærmere på de fem temaer som locations.

Martin Strange-Hansen fortæller, hvilken rolle havnen, højen, søen, torvet og træet kan spille i en film.

Hvad sker der på et torv?

»Det er her spioner mødes. Det er spionfilmens kernelocation, hvor man skjult i mængden kan udveksle rullen med mikrofilm. Eller det er her tasken med løsepenge skal overdrages. Torvet er stedet, hvor du kan føle dig forfulgt og overvåget, eller svøbe dig i anonymitetens kappe. Og så har det den klare fordel, at publikum kan se på filmen, at du virkelig har hevet hele filmholdet med til Paris. Venedig. Rom. Det ser dyrt ud, og det er det.«

Lykke og ugerninger
Hvad er det særlige ved søen?

»Søen er hjemstedet for den største lykke og de værste hemmeligheder. Det er her vi tager vores udkårne på sejltur i lyset fra en gylden sol. Gerne i forrige århundrede i hvide gevandter med flyvende sommer i luften. Det er også i søens plumrede vand, vi lader beviset på vores ugerning forsvinde. Ofte svøbt i et tæppe og uhåndterligt, så vi skrider i mudderet i processen. Men altid med faren for, at det dukker op når isen trækker sig tilbage. Nogen gange når vi endda igennem begge stadier i samme film«.

Hvad er havnens kendetegn?

»Havnen er det sted vi sætter af fra. Stedet med alle mulighederne og de mange fremmede indtryk, som giver løfter om et 'grand adventure'. Her starter historien og anden akt kan begynde. Til slut vender vi tilbage til vores havn klogere, arrede og med et dybere blik«.

»Den døde, affolkede havn er godt stof. Her er drømmen og muligheden tørret ind til fordel for forfaldet og vragdyngerne. Fortabelsen suger i den veltilpassedes mave, når han begiver sig herind. Her ulmer frustreret uforløst energi, og skæbner afgøres på den glasskårsknasende asfalt. Her kunne jeg godt tænke mig at sætte mit kamera«.

Indsigt og erkendelse
Hvilke nye perspektiver får vi ved at bestige en høj?

»Når vi stiger op får vi muligheden for at se ind i os selv. Vi opnår en indsigt eller erkendelse som får os til at fortsætte fremad. Det er herfra Schindler ser pigen i den røde jakke. Et syn som umuliggør hans intention om ikke at involvere sig og ansporer ham i stedet til at lave sin liste«.

Hvordan former træet vores oplevelse af naturen?

»Træet er naturens visuelle grundstof. Et billede af natur uden et træ benævner vi ikke umiddelbart natur. Det er først slette eller ørken – dernæst natur sat i kontekst. Træet er medspiller i de store fortællinger om menneskets oprindelse: Vi plukkede af dets æbler, fik intellekt og blev sparket ud af haven. Vi klatrede ned og lærte os at tænde ild med træets grene. Træet står i verdens centrum og bliver revet op og brændt ved verdens undergang. Det er ikke så underligt, at nogen har lyst til at gå og kramme træer. Giv dem et fra mig også, så jeg ikke får harpiks på tøjet«.