Med Inger Christensens død i januar i år forsvandt Danmark fra den litterære verdensscene.

Bevares, hendes digte findes, bøgerne findes, og heldigvis for det.

Men her i begyndelsen af oktober får vi ikke mulighed for at høre – som vi ellers plejer – en udenlandsk litterat henført sige, at han eller hun ville ønske, at den danske digter blev årets modtager af Nobelprisen i Litteratur.

Og efter Inger Christensens død er der ingen dansk forfatter, vi i stedet kan placere i feltet af mulige vindere.

Dylan højt på bookmakerlisten
De britiske bookmakere Ladbrokes har for nylig offentliggjort odds på, hvem prismodtageren bliver i morgen, torsdag, kl. 13, og når man ser listen over de godt 60 navne, er det som at møde en gæsteliste fra en fest, man også så invitationerne til for et, to eller endda fem år siden.

I år topper israelske Amos Oz listen og giver pengene fire gange igen. Assia Djebar fra Algeriet giver med odds 5,0 pengene fem gange igen.

Det samme er tilfældet for amerikanske Joyce Carol Oates. Hendes landsmand Philip Roth får 7,0 og den syriske digter Adonis 8,0.

Den meget omtalte Bob Dylan er nået så langt op på listen, at Ladbrokes kun vil give pengene 25 gange tilbage.

LÆS kronik Dylan skal da ha’ Nobelprisen

Oddssætterne bliver overraskede
En gang om året pirker netop Ladbrokes rundt i den litterære kaffegrums og giver sine bedste bud på, hvem der får prisen.

De rammer langtfra plet hvert år.

Indimellem er de ikke engang i nærheden af skiven.

Havde de overhovedet Harold Pinter på listen, da han fik prisen? Og hvad med Dario Fo?

Eller Elfriede Jelinek? Gao Xingjian? Næh, vist ikke, og vi var en del andre, der heller ikke havde lugtet lunten.

Forfattere på listen i det uendelige
Det skal dog retfærdigvis siges, at da Orhan Pamuk fik prisen i 2006, var han nævnt som en af topfavoritterne.

Det er sådan, man kommer væk fra den årlige spekulationsliste.

LÆS portræt af sidste års vinder

Enten får man prisen, og så taler vi ikke mere om det. I hvert fald ikke i den sammenhæng. Eller også dør man. Er en forfatter først kommet ind på listen over mulige modtagere, nævnes man i det uendelige.

Portugisiske Anonio Lobo Antunes er en af undtagelserne.

Han blev i 1990’erne gang på gang nævnt som en af storfavoritterne i kamp med landsmanden Jose Saramago. I 1998 stoppede dét kapløb.

Godt helbred påkrævet
Saramago fik prisen, og ingen regner det åbenbart for sandsynligt, at en portugisisk forfatter skal løbe med prisen inden for en overskuelig årrække. I hvert fald er Antunes pist væk som prisemne.

Det samme er belgiske Hugo Claus, der i årevis var på listen, men døde sidste år, 77 år.

Det gælder derfor om at have et knagende godt helbred, hvis man er en af de verdensberømte forfattere, mange anser for at have en chance i det litterære kapløb.

Hvis der er nogen retfærdighed til, vil det vel kun være Alice Munros alder og helbred, der kan forhindre hende i at få prisen en dag.

Den canadiske forfatter, der har leveret nogle af sine bedste noveller inden for de seneste år, er blevet 78.

I det hele taget ser det ud til, at de fleste mulige prismodtagere er på alder med medlemmerne af Det Svenske Akademi, hvilket vil sige, at det er mange år siden, de blev kvalificeret til at køre på 65-billet.

Blandt de ældre forfattere er hollandske Cees Nooteboom på 76 og Carlos Fuentes på 80.

Gengangerne
Nogle af kandidaterne har stået på listen i så mange år, at det efterhånden må være en plage for dem at høre, de igen, igen er i spil til prisen på 10 millioner svenske kroner og global hæder.

Vi nævner i flæng australske Les Murray, chileneren Mario Vargas Llosa, Thomas Pynchon fra USA, nigerianeren Chinua Achebe, koreanske Ko Un, albanske Ismail Kadare og italienske Claudio Magris og japanske Haruki Murakami.

Og så er der alle de navne, som heller ingen på Ladbrokes med garanti nogensinde har læst, og som vil bekræfte enhver fordom mod Det Svenske Akademi, hvis de får prisen:

William H. Gass, Mahasweta Devi, Ernesto Cardenal, A.B. Yehoshua, Luis Goytisolo eller Rosalind Belben.

Indrøm det bare. Det er ikke mange af dem, der har været repræsenteret i godnatlæsningen.

Det har så måske svenske Tomas Tranströmer på 78.

Han har i årevis været nævnt som en af de få skandinaviske kandidater. I år er norske Kjell Askildsen – knivskarp kortprosaist – også på listen.

Han er lige fyldt 80. Også finske Eeva Kilpi har rundet de 80.

Odds 1.000 på en dansker
Ladbrokes tror ikke på nogen af dem. De giver odds 100. Tranströmer er en gammel kending og får 12,0.

Da Inger Christensen døde i januar, stod ingen dansker klar til at overtage hendes plads som en af forhåndsfavoritterne. Outsider eller ej.

Ladbrokes giver ikke odds på, hvornår en dansk forfatter igen vil være med i favoritfeltet.

Skal det ske inden for de næste 25 år, må odds være 1.000.

Mindst.