Det er overalt.

På husmure, på asfalten, på skilte, på elkasser, på bænkene i parken, på byens skraldespande, på rækværk og skulpturer.

Ofte i form af såkaldte tags, hvor man med tusch eller spraydåse sætter sit mærke. Til irritation for mange mennesker.

Derfor har Københavns Kommune i mere end ti år haft en særlig enhed, der bekæmper graffiti.

Men det har ikke hjulpet. Kommunen optæller, hvor meget graffiti, ulovlig ophængning af klistermærker, plakater og lignende der findes i 15 områder af byen.

Bondam: Der er sket et moralsk skred
Ved første samlede tælling i 2004 optalte man 5.586 eksempler – i 2009 var det steget til 14.017.

»Det er vanskeligt at forklare, hvorfor det stiger. Men jeg tror, det hænger sammen med, at der generelt er sket et moralsk skred i forhold til, hvordan vi optræder i det offentlige rum«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Foto:  Joachim Adrian »Der er jo samtidig en stigende tendens til, at folk bare smider papir og cigaretskod og alt muligt andet på gaden. Desuden ser vi mere graffiti fra tilhængere af fodboldklubberne FCK og Brøndby«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Kommunen bruger årlig mindst 8,5 millioner kroner på at rense graffiti ned.

Mere graffiti på tog
Også DSB S-tog oplever en stor stigning.

I 2007 måtte godt 1.200 togsæt tages ud til afrensning, sidste år var det 1.750, og prognosen for 2009 er, at 2.000 togsæt bliver udsat for graffiti.

Udgiften forventes at stige til omkring 18 millioner kroner, oplyser klargøringschef Susanne Tillan.

Også Århus Kommune kan registrere en stigning – 25 procent i løbet af de sidste fem år, oplyser firmaet All Remove, der afrenser graffiti for kommunen.

Street art
Samtidig er graffitiens fætter – den såkaldte streetart eller gadekunst – for alvor på vej ind på den etablerede kunstscene i Danmark.

SE EKSEMPLER på gadekunst på setibyen-bloggen

Flere af de folk, som i ly af natten sætter deres præg på byen med papfigurer, plakater, klistermærker eller maling, er blevet anerkendte kunstnere, der udstiller på gallerier og bliver opkøbt af kunstsamlere for tusindvis af kroner.

Bondam: Man skal skelne
Borgmester Klaus Bondam lægger nu op til at nuancere diskussionen om graffiti og gadekunst.

»For mig er der enorm forskel på at lave fuldstændig idiotiske tags på den væg, en andelsforening lige har fået malet, og så lave et reelt kunstnerisk statement. Jeg mener, at man skal skelne. Jeg synes, at gadekunsten er interessant og kan være den ekstra ting, der skaber ny opmærksomhed om et sted eller en ting i byen«, siger Klaus Bondam.

Han erkender dog samtidig, at man ikke kan tillade en ulovlighed. Og derfor står man i et dilemma.

»Men den enkelte medarbejder kan foretage et skøn og sige: o.k., der er ingen skade sket ved, at det får lov at stå nogle dage. Det fjerner vi ikke lige med det samme«, siger han.

Kulturborgmester: En berigelse
Også kulturborgmester Pia Allerslev (V), mener, at der er gadekunst, man skal se gennem fingre med.

»Der er mange af de her små, sjove, hyggelige ting, der beriger mit liv. De mere uskyldige ting, der kan bringe smil frem, som ikke ødelægger byens rum, er o.k.«, siger Pia Allerslev.

Men både hun og Klaus Bondam understreger, at det er fuldstændig uacceptabelt, når nogen ødelægger andre borgeres eller kommunens ejendom med maling – uanset om det er kunst eller ej.