Annonce
Annonce
Kultur 19. okt. 2009 KL. 12.40

Forfatter: Vend alle træerne om

'Roden' af Jesper Hyllemose er ugens billede på fotoudstillingen myplace

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ugens interviewperson

Politiken.dk bringer hver uge et mini-interview samt et foto, som er udvalgt af en forfatter, kunstner, musiker eller andre kendte personer i forbindelse med udstillingsprojektet Myplace.

Tomas Thøfner (f. 1969) debuterede i 1995 med digtsamlingen ”Klartonen synger”.

Han har siden blandt andet udgivet digtbøgerne ’Tankens alkymi’, 'Sjælens atomer' og 'Altings A’.

I samarbejde med Morten Søndergaard har Tomas Thøfner desuden skrevet 'Hypoteser for to stemmer'.

Senest er essayet 'Punktum' udkommet på Borgen, 2009.

Uddannet fra forfatterskolen 1991-1993, og Cand. Mag. i Dansk og kommunikation fra Ruc. Medstifter af Øverste Kirurgiske.



Foto: Niels Christensen

»Jeg kan forestille mig at undvære mange slags natur, træer ville jeg nødig være foruden«.

Det siger forfatteren Tomas Thøfner, der har valgt fotografiet 'Roden' som ugens billede på fotoudstillingen myplace.

SEND DIT FOTO IND via myplace-hjemmesiden(eksternt link)

»For nogle måneder siden snakkede jeg med en biskop, i en sammenhæng der handlede om kulturmøde og ritualer. Jeg forsøgte at plædere for at vi ikke behøver gamle og misvisende ritualer, men burde prøve at lave nye som ikke henviser til overståede trosforestillinger. Han begyndte at snakke om vores rødder … Jeg indvendte at vi ikke er træer. Han mente at vi er en slags mellemting«, fortæller Tomas Thøfner.

Samtalen med biskoppen fandt sted i forbindelse med udgivelsen af essayet 'Punktum', som Thøfner udgav sidste år, og som handler om storebrorens død.

LÆS anmeldelse Thøfner fortæller stærkt om tab

»Lad os vende træerne om«
»Efter den lille og forvirrede udveksling med biskoppen, spekulerede jeg over, hvad han egentlig mente. At vi mennesker er en mellemting mellem mennesker og træer? Jeg kan godt lide rekursiviteten i den. Eller tænkte han, at vi er en mellemting mellem ren ånd, sjæl, eller engle og så de her træer ...? Jeg ved det ikke. Selv føler jeg mig slet ikke som et træ, men der er noget ved træer, som er helt fantastisk«, siger Thøfner.

SE ugens foto fra sidste uge

»På fotografiet 'Roden' er det øverste lag rødder fritlagte, og man kan sagtens forestille sig, at der ligger en hel trækrone begravet nedenunder. Rødder er helt sikkert meget vigtige for træer, men det er trækroner også. Hvorfor betonede biskoppen ikke vores behov for lys og luft? Lad os vende alle træerne om! Vi er ikke træer, men smukke metafordannende dyr, med hele skove i tankerne«, funderer Thøfner.

Steder som temaer
Fotoprojektet Myplace foregår for tiden på nettet og på fem sjællandske museer og slutter i januar 2010.

Fotografierne handler om fem temaer – havnen, højen, søen, torvet og træet – og vises løbende på de fem kunstmuseer: KØS, Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt Fuglsang Kunstmuseum iToreby på Lolland.

LÆS anmeldelse Storstilet og velkoordineret rejse Sjælland rundt

I denne uge spørger vi Tomas Thøfner, hvordan verden ville se ud, hvis havne, høje, søer, torve og træer slet ikke fandtes.

Han svarer nedenfor med fem korte tekster om stederne, som han har skrevet til bogen 'Af Sted', der udgives samtidig med myplace og de fem kunstudstillinger.

HAVN
Hvordan ville verden se ud, hvis havne ikke fandtes?

»Hvis havne ikke fandtes, ville vi mangle et bindeled mellem hav og

land. Havnen er et grænsefænomen. En havn er hverken hav eller land,

revl eller krat, han eller hun, en have, en mand, et lavpunkt, et

navn, havnen er en slags gentagelse af det store i det mindre, en

rekursiv figur. Der hvor vi møder havet med landet ligger havnen, og i

havnen møder havet landet, igen og igen, manden, havet, landet,

navnet, haven, favnen, i havnen skvulper havnen.

HØJEN
Hvordan ville verden se ud, hvis højen ikke fandtes?

»Hvis høje ikke fandtes, ville de lavereliggende omgivelser heller ikke

findes. Samtidig er højen der kun i kraft af at omgivelserne ikke er

på niveau, for var de det, ville højen ikke være til at få øje på, og

ville for så vidt slet ikke eksistere. Nu hvor højen er det højeste i

den nærmeste omkreds, kan man udskille den fra det omgivende landskab,

ja, det synes som om det er den der skiller sig ud, og ikke os der

udskiller den. Højen er et mærke, en afvigelse, et tegn, det vigtigste

i landskabet. Når man så bemægtiger sig det højeste punkt, sker det

mærkelige at højen viger og optager mindre og mindre plads i vores

bevidsthed, der snart er helt udfyldt med synet af de lavereliggende

omgivelser.

SØEN
Hvordan ville verden se ud, hvis søer ikke fandtes?

»Hvis søer ikke fandtes, ville de alligevel optage vores tanker. Enhver

sø kan man forestille sig tømt, det er en del af søers charme. Vandet

er ikke en tilstrækkelig betingelse og måske ikke engang nødvendigt.

Søens form, den hulning som gør det muligt at opsamle vand, er i sig

selv en sø, bare en tør sø, og enhver kan forestille sig søens

abstrakte form som en negativ bakke, mange vil ligefrem kunne vende

den om i tanken, så vandmassen kommer til sin ret som en høj i det

landskab som søen ville drømme om, hvis søen kunne drømme.«

TORVET
Hvordan ville verden se ud, hvis torve ikke fandtes?

»Hvis torve ikke fandtes, ville byen ikke have noget sted at sidde, for

torvet er byen selv der sætter sig i en rundkreds. Alle torve er

drejescener der drejer umærkeligt langsomt rundt, her kan man

overskue, krydse, stå midt på, gå langs siderne af, mens handlende

handler, optrædende optræder, gående går, siddende sidder, talende

taler, et sted som er til i kraft af alt der er udenom. Se hvordan

opmærksomhedens ruter løber gennem byen! Torvet er ikke centrum og

heller ikke periferi, torvet ligger til siden for midten, længere inde

end udkanten, længere ude end centrum, torvet er byens mund, og den

fløjter.«

TRÆET
Hvordan ville verden se ud, hvis træer ikke fandtes?

»Hvis træer ikke fandtes var vi nødt til at opfinde dem, om ikke andet

af rent logiske grunde. Træets træstruktur, stammens grene, grenenes

kviste, armens hånd, håndens fingre, den eksponentielle vækst,

fingrenes kviste, grenenes fingre, trukket ud mellem sol og vand, luft

og næring, en fundamental krop der står stille, som vi kravler op i,

som ordene forgrener sig i, og som overlever os, når sætningernes led

fordeler sig, og alle de modsætninger der ikke blev aktuelle og andre

veje som ikke blev fulgt, fører os langt ud i skoven, jeg ved at dette

er et træ, siger Wittgenstein for at høre hvordan det lyder, mens han

peger med fingre der strækker sig, på træet, sig selv, tanken, på

papiret, træpapiret, papirtræet, den sætning hvori han står som et

træ.«

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer

Havn, høj, sø, torv, træ

Hver uge vælger en forfatter, kunstner, musiker eller andre kendte personer ugens billede, som vises på politiken.dk.


Fotografierne bliver også vist på de fem kunstmuseer i Region Sjælland i forbindelse med udstillingerne KURS: HAVNEN, HØJEN, SØEN, TORVET, TRÆET

Annoncer

MYPLACE – fotos af dine steder

  • Hvordan ser der ud på havnen?
  • Hvad får højen dig til at tænke på?
  • Hvad er særligt ved søen?
  • Hvad sker der på et torv?
  • Hvad betyder træet for dig?
www.myplace.kurs.dk kan du dele dine fotografier med andre.

Her kan du også udveksle erfaringer med andre fotografer, lave udstillinger med dine egne og andres billeder, og du kan få tips fra professionelle fotografer.


Myplace er et samarbejde mellem Politiken og Kunstmuseerne i Region Sjælland (KURS). Myplace er udviklet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe