»Spørgsmålet er, hvem der skal lægge tavler til?«

Sådan kommenterer lektor Boris Brorman Jensen fra Arkitektskolen i Århus problemet med graffiti: På den ene side generer det en stor del af beboerne. På den anden side er det udtryk for en modkultur, som han ikke tøver med at kalde nødvendig.

København har oplevet en betragtelig stigning i mængden af graffiti. Samtidigt viser undersøgelser, at graffiti skaber utryghed hos de mennesker, der skal færdes i graffitihærgede bydele.

LÆS ARTIKELGraffiti og gadekunst er eksploderet i København

Efterlyser rummelighed i byerne
Men både graffitimalerne og resten af byboerne er nødt til at nærme sig hinanden, mener Boris Brorman Jensen, der blandt andet har specialiseret sig i urbanisme og bydesign.

»Fællesskabet skal definere en plads, hvor det her er legitimt. Men det skal også markere, hvad der overskrider grænserne«, vurderer arkitekturlektoren.

»Det har at gøre med en fælles ansvarsfølelse. Det er nødvendigt med et gensidigt hensyn«, forklarer han.

Hensynsløshed i graffiti-kulturen
Omgivelserne skal efter hans vurdering give plads til graffiti-kulturen. Samtidigt skal graffitimalerne tænke sig om, inden de går i gang med spraydåserne.

»Tolerancen skal også inddrage dem, der skal se på graffitien og leve med den. Og der er graffitikulturen navlebeskuende og intolerant«, siger han.

SE OGSÅGraffitifolk siger nej til frie mure

»Spørgsmålet er, hvor fedt det efter graffitimalerens mening ville være, hvis jeg skrev 'ged' på hans forældres bil. Det ville være nedrigt. Omvendt ville jeg ikke synes om det, hvis mit byhus blev overmalet med hjernedøde tags hver weekend«, tilføjer Brorman Jensen.

Kan ødelægge hensynet til det fælles
Graffitien har eksisteret i flere tusinde år.

»Det er en urban udtryksform, som har oplevet en renæssance. De mennesker, der angriber det, lider af et 2000-årigt hukommelsestab. Omvendt er fortalerne enormt feje, når de ikke vil imødekomme kritikken og anerkende andres ejendomsret eller stolthed«, finder han.

SKRIVHvad mener du om graffiti og gadekunst?

Den stolthed er ifølge ham med til at fastholde glæden ved og omsorgen for det, man omgiver sig med. Falder den bort, så går det galt.

»Hvis ting ikke tillægges værdi, så forgår det«, konstaterer Boris Brorman Jensen. Forsvinder den civile stolthed, så ses det på behandlingen af omgivelserne, hvor ingen længere vil tage vare på tingene, frygter arkitektskole-lektoren.

Kommunale forslag om flere lovlige graffitimure
I København argumenterer flere borgerrepræsentanter for at åbne for flere steder, hvor graffitimalerne lovligt kan få lov at udfolde sig.

»Og det er jo spørgsmålet om byen er god nok til at etablere en scene for den her modkultur. København er en legeplads for middelklassen og cafe latte-segmentet. Men byudviklingen har været for dårlig til at indkorporere andre«, siger han og forudser, at graffitimure kan være en god idé.

ARTIKELKøbenhavn får mere lovlig graffiti