Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 21. okt. 2009 KL. 10.43

Spang: Kjærsgaard bruger stand-up-tricks

Jonatan Spang blev udnævnt til Pia Kjærsgaard kulturkæledægge. Nu svarer han igen med et politisk satirisk stand-up-show.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Jonatan Spang

Født 4. februar 1978. Debuterede som stand-up-komiker i 1998. Blev i 1999 dansk mester i stand-up, og samme år blev han optaget på skuespillerskolen ved Aarhus Teater. I 2005 turnerede han første gang med sit eget solo stand-up-show, ’Damer’, i hele landet. Siden har han også lavet showet ’Jonatan Spangs Familie’. I sæsonen 2007/2008 ansat som direktør på Nørrebro Teater. Har desuden medvirket i en række film, herunder ’De unge år’, der indbragte ham en Zulu Award i 2008, ligesom han har været konferencier, bl.a. i forbindelse med uddelingerne af Reumertprisen i 2007 og 2008.

’Spark i løgsuppen’ har premiere på Nørrebro Teater på fredag den 23. oktober.

For komikeren og skuespilleren Jonatan Spang er tirsdag 4. august en helt almindelig dag, der begynder som alle andre.

Han skal have morgenmad. Til morgenmaden skal han have sin kaffe. Og mens han indtager begge dele, skal han læse i sin avis.

Som kulturperson er Jonatan Spang selvsagt interesseret i, hvad der står på avisens kultursider. Denne morgen er overskriften på Politikens kulturforside: ’Jeg kunne være en god kulturminister’.

LÆS ARTIKELPia K.: Jeg kunne være en god kulturminister

Artiklen er et stort interview med Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard. Og selv om Jonatan Spang ikke specielt er interesseret i politik, kaster han sig over interviewet for at se, hvad Kjærsgaard nu har fundet på.

Alt går fint ned gennem første spalte.

Pia Kjærsgaard som kulturminister

Kjærsgaard revser kulturminister Carina Christensen (K) for ikke at være provokerende nok, hun skælder ud på Bjørn Nørgaard, fordi han engang parterede en hest og kaldte det kunst, hun vil omlægge kunststøtten, og hun undrer sig over, at dansktopmusik skal gemmes af vejen på en fjern radiokanal, som ingen kan høre.

Men i toppen af anden spalte spærrer Jonatan Spang øjnene op.

Kjærsgaard bliver spurgt, hvad der i hendes øjne er god kunst og kultur, hvortil hun svarer, at Jonatan Spangs teaterstykke ’2200 Carmen’ om livet på Nørrebro var fremragende.

»Han vil sikkert ikke bryde sig om, at jeg siger det her, men jeg synes altså, han er genial«, siger Kjærsgaard om Jonatan Spang.

Pia K's kulturkæledægge
Hjemme ved køkkenbordet sprutter kaffen ud af Spangs mund. Dansk Folkepartis partileder har lige erklæret sig som hans største fan, og den slags skal lige fordøjes, selv om man betragter sig selv som en åben, tolerant person, der mener, at der skal være plads til alle.

»Jeg vidste godt, at Pia var glad for de ting, jeg lavede. Det har hun sagt ved andre lejligheder, og hun møder ret ofte op på Nørrebro Teater til vores premierer«, siger Jonatan Spang.

»Men det kom alligevel som et chok, at det ligesom var mig og Bjørn & Okay, der blev fremhævet«.

Mobbet af kolleger
Interviewet løber som en steppebrand gennem stand-up- og teatermiljøet i København. En lang række af Spangs kolleger morer sig kosteligt over, at han nu er Pia Kjærsgaards kulturkæledægge.

Og ikke mindst Jonatan Spangs nabo, Mikael Wulff, gør, hvad han kan for, at ingen skal glemme, hvad Kjærsgaard har sagt om Jonatan Spang.

Blev du lige frem drillet?

»Ja, ja. I lang tid var jeg jo Pias yndlingskunstner, og derfor skulle jeg tages meget alvorligt, når jeg sagde noget. Hver gang jeg åbnede munden, ville Mikael meget gerne have, at alle lyttede efter, for nu skulle de høre, hvad jeg og højrefløjen mente«.

»Så jo – han var virkelig sjov. Og havde kronede dage«.



Back to Back det værste
Det lyder, som om det var en hård tid?

»Jo, jo, men det var ikke værre end den sommer, hvor Back to Back lavede ’Jonathan – giv aldrig op’. Det er trods alt stadig det værste«, siger Jonatan Spang, der sagtens kan se komikken i naboens drilleri.

Men hvad synes du så om det, Pia Kjærsgaard siger?

»Faktisk er jeg enig med hende – i hvert fald et lille stykke hen ad vejen. For når det gælder teatermiljøet og stand-up-miljøet, så er det miljøer, som lukker omkring sig selv«.

»Jeg har set meget stand-up som stort kun er lavet for de stand-uppere, som stod nede på trappen bagerst i rummet. Og ligesådan med teater, hvor jeg har set mange forestillinger, der er lavet for teaterfolk, der forudsætter, at man lige skal have set en anden forestilling og vide et eller andet helt sammenkneppet«.

»Det skal der måske være plads til, men jeg gider ikke at lave sådan noget. Og på den måde synes jeg, at der er noget, hun har set rigtigt. Men der er et stykke derfra og til en brølende kronhjort«.

Politisk satire
Hvad svarede du dem, som spørger dig om Pia Kjærsgaards udtalelser?

»Jeg har faktisk ikke svaret på det før nu«.

»Mikael Wulff og jeg bestemmer os ret hurtigt for, at vi vil lave et show på ryggen af det her, fordi det ligesom var en invitation til at lave noget politisk satire, som jeg aldrig har beskæftiget mig med. Og så vil jeg gerne bruge den platform, som nu engang er min, til at svare med«.

»For selv om det er noget forsimplet fis en stor del af det, Pia Kjærsgaard siger, så er det fandme også noget forsimplet fis, en stor del af det, der kom fra dem, som stillede sig op og råbte højt i aviser, radio og tv bagefter – og det ville jeg ikke være med til«.

Og derfor er det altså i stedet blevet til et nyt stand-up-show, som har premiere på Nørrebro Teater på fredag. ’Spark i løgsuppen’ hedder showet – en titel, som også er taget fra interviewet, hvor det netop er mere spark i løgsuppen, som Kjærsgaard ønsker fra kulturministerens side.

Klassiske comedy-tricks
Dermed skulle det også være klart for enhver, at det nye show tager udgangspunkt i politik, Pia Kjærsgaard og en række af de andre politikere.

»Der er mange, der har sådan en autopilot, som ligesom betyder, at de ser Dansk Folkeparti som nogle mennesker med horn i panden. Men for mig er det mere interessant at se på, hvad Pia Kjærsgaard kan«.

»Hun bruger faktisk mange af de samme greb, som jeg bruger som stand-up-komiker. Vi spiller begge to på nogle fordomme, som kan dele salen – i hendes tilfælde er det så bare befolkningen – hvilket er et helt klassisk comedy-trick«.

Du kan simpelthen direkte genkende dine egne arbejdsmetoder?

»Ja, ja – fuldstændig. Jeg er ikke uddannet inden for retorik eller sådan noget, men du kan jo se, at det er de samme greb. De gode mod de onde«.



Ros til politikerne
»Jeg har lige læst en kronik, hun har lavet. Der vil hun have flere fra Told & Skat ud og kontrollere grønthandlere og kiosker, fordi de snyder og bedrager. Hun overvejer skoleuniformer, fordi pigerne bliver tvunget i burka – hun spiller på en masse billeder, som folk synes, er genkendelige, men som egentlig ikke er baseret på deres egne erfaringer«

»De har bare en opfattelse af, at grønthandlen og kiosken er ejet af en person af anden etnisk herkomst, og dermed kan du spille på nogle fordomme, som sidder dybt i folk«, siger Jonatan Spang, der har måttet researche forholdsvis meget for at kunne lave showet, fordi han ikke tidligere har interesseret sig voldsomt for politik.

»Det har været skide skægt at skrive på det her område. Og der må jeg også rose politikerne. Da vi tager beslutningen om det her show, begynder et politisk efterår, som har været ret godt – de har virkelig bakket op om projektet med den ene sag mere underholdende end den anden«.

»For eksempel burkasagen, som oven i købet kom fra Naser Khader, der jo ellers var helt færdig i showbiz. Den sag er jo fyldt med humor og masser af selvmodsigelser og personer, der fjumrer rundt i det. Det har været ret underholdende«.

Naser Khader er en fantastisk figur
Så du har opdaget, hvor komisk politik er?

»Ja, altså, der er jo virkelig nogle rigtig fine skikkelser imellem de politikere. Det er klart, at Naser er stærk. Jeg har set den der ’Dagbog fra midten’ (filmen om Ny Alliance, hvor Khader er partileder, red.), og der er han jo fantastisk«.

LÆS ARTIKELKvart million så 'Dagbog fra Midten'

»Hvis der er andre end mig, der har været ansat som chef for en mellemstor kulturinstitution i en meget tidlig alder, hvor man måske ikke altid har følt sig som den bedste leder, så er det sgu rigtig godt at sidde og se ’Dagbog fra midten’, for så dårlig var man alligevel heller ikke«.

»Og så må man jo bare sige, at det er fantastisk, at de kan gå på sommerferie i fire måneder. Så kommer de tilbage og er på arbejde i en uge, hvorefter de går på efterårsferie. De skal forestille at lede landet, men på døren hænger et skilt: ’Træffes ikke i øjeblikket’ – jamen, det er jo helt forrygende«, siger Jonatan Spang om de politikere, som altså danner rammen om hans nye show.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede