Det kunne nemt lyde som endnu en roman om den fiktive superagent Carl Hamilton.

Men forfatteren og journalisten Jan Guillous nære forhold til den russiske sikkerhedstjeneste KGB er ren og skær virkelighed.

Den svenske avis Expressen kunne i går afsløre, at den unge journalist havde tæt kontakt til KGB’s lokale chef i Stockholm, Jevgenij Ivanovitj Gergel, mellem årene 1967 og 1972.

LÆS ARTIKELJan Guillou havde kontakt med KGB

I mindst ét tilfælde arbejdede han for KGB og fik betalt for en analyse om de svenske socialdemokraters forhold til Vietnam.

Nær ven fortalte det
Oplysningerne om Guillou er at finde i hemmeligstemplede dokumenter fra det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, som Expressen har krævet aktindsigt i.

Her bliver det tydeligt, at Säpo allerede fik op øjnene for Guillous sovjetiske kontakt i 1967.

Det var en nær ven til Guillou, journalisten Arne Lemberg, der kontaktede sikkerhedspolitiet og fortalte, at hans ven var KGB-agent.

LÆS OGSÅIsraelske agenter ville myrde Jan Guillou

Grunden var, at Guillou havde lettet sit hjerte for ham og fortalt, at han havde fået 600 svenske kroner i løn for opgaven med analysen om Vietnam.

Det var dog, da han trak Lemberg ind i sit KGB-arbejde og ville have hjælp til at få fat i en intern telefonliste på den amerikanske ambassade, at Lemberg gik til Säpo.

Guillou 'tilstod'
Da Expressen fredag konfronterede Jan Guillou med sin dokumentation, valgte Guillou for første gang at tilstå og fortælle sin historie.

Hans motiver var rent »journalistiske«, siger han.

»Min første barnlige illusion var, at bare man kommer ind i KGB, så kommer man ind i en slags spionklub. Det er helt forkert. Man får aldrig information om andre spioner. Efter at have spillet med nogen tid ville man få indsigter, som ville være nok til nogle afsløringer, troede jeg. Sådan kan det aldrig nogensinde blive. Men det vidste jeg ikke, da jeg var 22«, udtalte Jan Guillou i går til Svenska Dagbladet.

Forældelsesfristen er overskredet
Allerede i 1967 skrev den Säpo-medarbejder, der tog imod Lembergs anmeldelse, at Guillous kontakt til KGB næppe kunne anses for at være kriminel.

Det handlede mest om samtaler om svensk politik, og Guillou afslørede ingen svenske sikkerhedshemmeligheder. Uanset hvad ville han ikke i dag kunne retsforfølges, da forældelsesfristen på 25 år er overskredet.

Samarbejdet med KGB fortsatte til 1972, hvor Gergel blev skiftet ud i Stockholm. På det tidspunkt var Guillou og Peter Bratt i gang med at afsløre affæren om den hemmelige svenske efterretningstjeneste IB, og Guillou afsluttede derfor al sin kontakt med KGB.

At han aldrig tidligere har talt om sin KGB-tid, begrunder Guillou med, at det ville skabe stor opmærksomhed, ikke mindst i formiddagspressen.

»Disse store overskrifter og spisesedler forvirrer bare folk. Jeg har aldrig været spion«, siger han.

LÆS OGSÅJan Guillou: Mine bøger bliver altid til drengeunderholdning