En mørk undergrundstunnel med rå murstensvægge fører fra den ene ende af Club Tresor til den anden.

Tunnelen ender i et kælderlokale med sparsomt lys, røgmaskiner og en øresønderrivende bas, som dj’en Jonzon leverer fra dj-pulten bag et gitter.

Startede i 1990
Club Tresor er en af Berlins allerældste technoklubber, og i aften bliver der spillet musik fra technokulturens tidligste år, umiddelbart efter Murens fald.

»Det hele startede dengang, i 1990-91. Det var begyndelsen«, fortæller 43-årige Tilman Brembs til politiken.dk.

Han har lysende blå øjne og er en af veteranerne i klubmiljøet i Berlin, selv om han i de seneste ti år ikke har arbejdet med det til daglig.

Det gjorde han dengang, hvor han var ansvarlig for udsmykningen i Tresor. Hvilket også indebar at rydde op og gøre rent.

Området var perfekt
Tresor lå oprindeligt i området omkring Leipziger Strasse i Mitte i det tidligere Østberlin.

Her lå de tomme bygninger side om side og nærmest inviterede til anarkistiske technofester, fortæller Tilman fra en barstol på en mere rolig etage i det enorme lukkede kraftværk, som Tresor har holdt til i siden 2005.

»Det var alt sammen meget spontant. Der var intet vand, ingen toiletter. På Tresor blev der kun spillet hardcore techno, og folk gik amok«, siger den 43-årige vestberliner. Fortiden.  Arrangementet i anledning af 20-året for Murens fald spiller musik og viser billeder fra tiden efter genforeningen. Her ses et billede af en purung Tilman Brembs. Foto: Lea Wind-Friis

Det bemærkelsesværdige ved technokulturen dengang var, at det fungerede som et mødested for både øst- og vesttyskere.

Selv om det er tyve år siden, Muren er faldet, er der stadig den dag i dag en usynlig grænse, stor eller lille, mellem de to identiteter. Sådan var det ikke i klubmiljøet.

»Fordi bygningerne lå i øst, var det østtyskere, der var ansvarlige for at leje lokalerne. Flere af de dj’s, der spillede, var også fra øst. Så det var helt naturligt, at der kom folk fra både øst og vest«, siger Tilman Brembs.

LÆS OGSÅ Østtysk nostalgi dyrkes på dansebar

Munden fuld af ecstasy
Derudover kom de britiske soldater, der var udstationeret i Berlin, fast på klubben.

»De flygtede fra barakkerne for at tage herind og danse, og tumlede så hjemad ved fire-femtiden. De ville bare have en fest«, fortæller han.

For at undgå at lugte af alkohol drak de kun cola uden is – så får man mere cola for pengene – og tog masser af ecstasy.

Tilman imiterer soldaterne, der plejede at gå i baren med munden fuld så fuld af stoffer, at de med skurrende tænder ville fremstamme:

»I’ll have a coke, no ice«.

Kun begrænset integration
Peter Entje sidder også i den mere stille bar og varmer op til festen i kælderen med en drink. Også han er en af veteranerne i det ret lille miljø, hvor alle lader til at kende hinanden fra ’gamle dage’.

Oprindeligt kommer han fra Holland, men han har boet i Berlin i flere omgange. I dag arbejder han som booker på Tresor.

Han nikker genkendende til billedet af et øst og vest, der blev forenet i clubbing-miljøet i starthalvfemserne. Men det havde også sine begrænsninger, fortæller han.

»Selv om medarbejderstaben var fra både øst og vest, og det samme var de dj’s, der spillede, er det ikke det samme, som at folk blev blandede socialt«, siger han.

»Men jo, via musikken og dansegulvet fandt folk selvfølgelig sammen«.

Tresor i Beijing?
Hvad angår stofferne, er der ikke meget, der har ændret sig siden dengang og til i dag, siger Peter Entje.

»Det er måske nogle andre stoffer i dag, men forbruget er det samme, tror jeg. Jeg ser det ikke selv, men jeg hører masser af historier«, siger han.

På en anden side af tunnelen, i kælderlokalet med musik fra technokulturens vugge, står Tresors ejer, Dimitri Hegemann, omgivet af venner og festbekendte.

Han er lige vendt hjem fra Beijing, hvor han arbejder på at åbne en søsterklub til Tresor. Trods massivt jetlag og alt for mange decibel fra mixerpulten til at føre en længere samtale, vil han gerne fortælle lidt om tiden efter Murens fald.

»Der var en helt særlig ånd dengang, det var en historisk tid. Vi havde det som en lille familie, hvilket også gjorde det svært at køre det som en forretning. Der blev drukket alt for mange gratis drinks«, fortæller han.

Fester med over 3.000 mennesker
Den enorme industribygning, der omgiver den kælder, vi står i, ejes af svenske Vattenfall og lejes af Dimitri.

Kun en lille del af de rustikke og enorme rum er i brug. Hvis bare svenskerne ville give lov, ville han udvide og udvikle Tresor, siger han.

Stedet er ellers i forvejen ganske stort. Til den årlige nytårsfest er alle tre dansegulv åbne, og bygningen er fyldt med over 3.000 mennesker. På en almindelig lørdag er der gerne over tusind. I dag, hvor der i anledning af 20-året for Murens fald holdes ekstraordinært åbent søndag aften, er der måske 100.

LÆS OGSÅ Himlen åbnede sig over Berlins fest

Alligevel er der feststemning i baren, og et nej tak til øl og vodkashots bliver ikke accepteret. Flere stamgæster dukker op, blandt andet streetart-kunstneren Tofa, som står for alle malerier på de rå vægge rundt omkring i den labyrintiske bygning.

Ejeren Dimitri Hegemann siger det selv ganske præcist:

»Det er præcist det her, folk kommer til Berlin efter«.

LÆS BLOGINDLÆG Happy Mauerfall, Berlin!

Vejviser.  Tegning på væggen af huskunstneren Tofa. Det er nemt at fare vild i den gigantiske og labyrintiske bygning, men her bliver gæsterne hjulpet lidt på vej. Foto: Lea Wind-Friis