Danske kunstnere lægger bånd på sig selv og øver selvcensur, skriver Ugebrevet A4 efter en rundspørge blandt en del af landets kunstnere.

Over halvdelen af de adspurgte er nervøse for at krænke religøse eller etniske følelser, skriver ugebrevet.

LÆS ARTIKELKunstnere censurerer sig selv

Forfatteren Lotte Petri har skrevet romanen 'Den 5. Plage', der handler om et terrorangreb i Danmark. Hun er blandt dem, der øver selvcensur.

»Jeg ville gerne skrive realistisk om terrorens tidsalder, men jeg overvejede, om der var noget, der kunne støde, og så øvede jeg selvcensur«, siger hun til politiken.dk

Samfundsmæssigt problem
For eksempel valgte Lotte Petri at moderere sine figurers udtalelser efter terrorangrebet i bogen.

»De fiktive personer kunne for eksempel komme med racistiske udtalelser, og det ville kunne provokere nogen«, siger hun.

Det var også derfor, valgte også at gøre bogens hovedskurk til en etnisk dansker, der var konverteret til islam af samme grund.

Men hun mener ikke, at bogen blev dårligere af den grund.

»Den er blevet nuanceret, så det ikke er en tegneseriefigur med en krumsabel, der er skurken«, siger hun.

SKRIV Bør kunstnere lægge bånd på sig selv?

Til gengæld mener hun, at det er et samfundsmæssigt problem, at der bliver udøvet selvcensur.

»Det er et symptom på, at man ikke siger tingene, som de er. Hvis der er så mange, der lægger bånd på sig selv, er der noget galt«.

Droppede billede af tørklæde
Ugebrevet A4's undersøgelse dækker over 654 personer fra den danske kulturverden. Både forfattere, billedkunstnere, galleriejere og museumsledere.

47 procent af dem mener, at ytringsfriheden er truet, hver ottende har droppet et projekt på grund af selvcensur, og fem procent frygter personlige trusler.

LÆS ARTIKLEN I A4 Massiv selvcensur i kulturlivet (Eksternt link).

Ugebrevet har interviewet med en række kunstnere, der alle har oplevet censuren på egen krop, og personerne i artiklen er mest bange for at støde muslimske følelser.

»Jeg er temmelig nervøs omkring det muslimske«, siger billedkunstneren Mette Lind til Ugebrevet A4. Hun droppede at male et kritisk billede omkring det muslimske hovedtørklæde.

»Det, jeg er irriteret over ved islam, er, at den er meget kvindeundertrykkende, og det kunne få de følger for mit billede, at ingen turde have det hængende«

»Det er primært religiøs fanatisme, jeg frygter, for de moderate muslimer er jo ligeglade«, siger hun til Ugebrevet A4.

Frygt for repressalier
Andre giver udtryk for, at de frygter for, at deres ytringer skal få følger på deres egen krop.

»Jeg tænker da tit: hvad er du egentlig bange for? Men jeg er bange for mit eget skind. Og på en mere udspekuleret måde bange for mine børns sikkerhed«, siger Erhvervspsykolog Karen Schultz, der er medlem af Dansk Forfatterforening.

Hun fortæller til Ugebrevet, at hun lægger bånd på sig selv, når det kommer til at skrive debatindlæg om særligt integrationsspørgsmål.

»Regeringen presser ytringsfrihed«
Talsmanden for muslimernes fællesråd Zubair Butt Hassan har også oplevet trusler for sine udtalelser, og han sætter spørgsmålstegn ved, om nogle kunstneres frygt for muslimske reaktioner er velbrgrundet.

»Jeg ved ikke, om der vitterligt er et større trusselsniveau blandt danske muslimer end hos andre. Men hvis det er sådan, så mener jeg, at en medvirkende faktor blandt flere, er den diskurs, vi har i debatten til tider. Der er naturligvis afstumpede eksistenser, men om det er en signifikant større gruppe blandt danske muslimer end den øvrige del af befolkningen, er et åbent spørgsmål«, siger han til Ugebrevet A4.

Det er ikke alle kunstnere, der peger på islam, som det der sætter ytringsfriheden under pres.

Tegner og forfatter Ib Spang Olsen, mener at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der truer den - eksempelvis gennem lømmelpakken, der »beviste, at det kan være vanskeligt at bruge sin grundlovssikrede ret til at demonstrere«, siger han til Ugebrevet A4.

Ib Spang Olsen har også selv droppet projekter, fortæller han. Men aldrig på grund af frygt for at støde eller krænke andre. Han har stoppet projekter på grund af det, han kalder takt.