Er danske kunstnere bange for at ende i samme situation som Kurt Westergaard, da han nytårsdag blev angrebet i sit hjem af en somalisk mand med økse og en kniv, fordi han har tegnet profeten Muhammed med en bombe i turbanen?

Og har den fire år lange Muhammedkrise haft indflydelse på, om der er bestemte ting, kunstnere ikke ønsker at beskæftige sig med?

LO’s ugebrev A4 har lavet en undersøgelse blandt forfattere, museer, gallerister og billedkunstnere, der konkluderer, at næsten halvdelen af dem – 47 procent – mener, at ytringsfriheden er truet i dagens Danmark, og over halvdelen siger, at de er opmærksomme på ikke at krænke etniske og religiøse følelser.

Hver ottende har droppet et projekt for ikke at krænke andre.

Undersøgelsen har vakt bekymring i stort set alle partier på Christiansborg, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i går, at »det understreger, at vi som samfund står over for et meget principielt problem«.

Kulturminister Carina Christensen (K) har nu indkaldt danske kunstneres organisationer til møde.

Påviser ikke egentlig sammenhæng
Spørgsmålet er så bare, om selvcensuren skyldes Muhammedkrisen.

Og det har undersøgelsen ikke afdækket, mener Dansk Forfatterforening og Billedkunstnernes Fagforening. For selv om 12 procent siger, at de har droppet et kunstnerisk projekt, er det ikke ensbetydende med, at det er Muhammedkrisen, der har ført til den beslutning.

»Alle kunstnere udøver selvcensur hver eneste dag, fordi der er nogle, man ikke vil genere. Selvfølgelig også fordi man ikke vil genere en anden tro. Men den er gal med talmaterialet, fordi det ikke viser, hvad der har været bevæggrunden. Man vælger at sige, at der er sammenhæng mellem selvcensur og Muhammedkrisen, men det har denne her undersøgelse ikke påvist«, siger formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers.

SKRIV Bør kunstnere lægge bånd på sig selv?

Derfor overvejer Dansk Forfatterforening nu at lave sin egen undersøgelse.

»Det interessante er selvfølgelig, om det er Muhammedkrisen, der har fået de 12 procent til at droppe et projekt. For er det det, så er det et helt andet sted, jeg skal stå i debatten. Der kan sagtens være folk, der er bange, men det viser denne her undersøgelse ikke«, siger Garbers.

Lømler og burkaer
Når 47 procent mener, at ytringsfriheden i dag er truet, så kan det lige så godt skyldes forslaget om at indføre burkaforbud, forsvarets forsøg på at censurere ’Jægerbogen’ eller indførelsen af lømmelpakken, mener Lotte Garbers.

»Jeg har selv i min besvarelse skrevet ’tørklædeforbud’ i den mulighed, jeg havde for at begrunde, at jeg mente, at ytringsfriheden var truet«, siger hun.Tegning:  Per Marquard Otzen

Også forfatter Trisse Gejl havde sine forbehold, da hun besvarede undersøgelsen:

»Når vi svarer ja til at have droppet et projekt, kan det godt være længe før Muhammedkrisen. Jeg sammenligner det med et spørgsmål som: Er du holdt op med at slå din kone?, hvor man hverken kan svare ja eller nej, for begge svar forudsætter, at du har slået hende. Her kan vi hverken svare ja eller nej uden at indgå i undersøgelsens forudsætninger«, siger hun.

Afsenderen, Ugebrevet A4, forstår dog ikke helt kritikken af undersøgelsen.

»Vi påstår ikke, at det er Muhammedkrisen, der truer ytringsfriheden. Men undersøgelsen viser, at frygten for at krænke andres religiøse og etniske følelser fylder meget. Og det vil da være en fremragende idé at undersøge det dybere, end vi har gjort. Man kan spørge sig selv, hvorfor de kunstneriske organisationer ikke har undersøgt det her endnu. Vi har dokumenteret, at der er noget at komme efter«, siger chefredaktør Jan Birkemose.

LÆS ARTIKEL Wulffmorgenthaler: Selvcensur er pragtfuldt

Forfatter Trisse Gejl mener, at disse etiske overvejelser hele tiden foregår i det at være kunstner, og at det handler om respekt for andre mennesker.

»Det, der kunne være interessant, var debatten om etik versus ytringsfrihed, for lige nu betyder ytringsfrihed ’pligten til at sige noget grimt’. Forleden ved fodboldtræningen sparkede en min søns kammerat over skinnebenet og råbte så: »Jeg har ytringsfrihed« som undskyldning. Og det er interessant, for hvad er ytringsfrihed? Er det pligt eller ret?«, siger Trisse Gejl.

Hun fortæller, at hun har haft en del bibelkritik med i sine to senere romaner og godt »turde skrive om Koranen også«.

»Frygt er overdreven«
Forfatteren Kåre Bluitgen var en af grundene til, at Jyllands-Posten i 2005 valgte at få en række tegnere til at tegne Muhammed, fordi han havde svært ved at finde en illustrator til sin bog ’Koranen og Muhammeds liv’.

Alligevel har krisen ikke påvirket ham væsentligt, siger han.

»At afbilde Muhammed er en lillebitte overtrædelse af et forbud i islam. Det største forbud er at ændre i Koranen, og jeg har, som den første i verden, ændret i den i forbindelse med min gendigtning. Det har jeg ikke fået kritik for. Kun ros, også fra muslimer. Og jeg har ikke oplevet nogen form for problemer, selv om jeg bor på Nørrebro. Så jeg tror, at den frygt, mange har, er overdreven«, siger han.

LÆS ARTIKELKåre Bluitgen: Selvcensur er »frygt for spøgelser«

Kåre Bluitgen er overbevist om, at undersøgelsen afdækker et reelt problem i Danmark. Muhammedkrisen påvirker forfattermiljøet, kunstnere og medier.

»I kunst er selvcensur noget skidt. Man skal ikke lægge bånd på sig selv på grund af et udefrakommende pres. Det er skidt, at så mange overvejer, om de kommer til at krænke andre. Kunsten skal overhovedet ikke tage hensyn til, hvordan den vil blive tolket«, siger han.

Drengerøve og terrorister
Forfatter og debattør Kristian Ditlev Jensen lagde i går et opråb til sine forfatterkolleger på sin blog på jyllandsposten.dk.

Heri udtrykte han harme over, at der ikke var flere forfattere, der sagde klart og tydeligt fra over for ethvert angreb mod ytringsfriheden.

»Den generelle diskussion er jo, at der aldrig er nogen, der ændrer noget i det, de skriver for ikke at støde tibetanere eller buddhister. Det drejer sig om islamister, og det er for mig at se på linje med rockerne. For hvis du gør dem noget eller fornærmer dem, griber de også til selvtægt. Og så er det jo lige meget, om vi har at gøre med rockere, små drengerøve eller terrorister«, forklarer han.

WWWKristian Ditlev Jensens blogindlæg (eksternt link)

Kristian Ditlev Jensen overvejede, hvordan det skulle håndteres i sin seneste bog, da nogle arabere på en shawarmabar skulle skændes.

»For 10-15 år siden tænkte man: Er der nogen, der bliver så sure, at de skriver et læserbrev eller en kronik om det her? Man tænkte ikke: Er der nogen, der kommer stormende med en økse og vil dræbe mig? Pointen er, at man må skrive lige, hvad man vil. Det må muslimer også, de skal bare skrive løs«, siger han.

Hverken Lotte Garbers fra Dansk Forfatterforening eller formand for Billedkunstnernes Fagforening, Jan Balling er blinde for, at truslerne i kølvandet på Muhammedkrisen og overfaldet på tegneren Kurt Westergaard har indflydelse på, hvad kunstnerne gør.

»Mange vil gerne være fri for at have det som Salman Rushdie og Kurt Westergaard. Og kunstnere er som regel mere følsomme end almindelige mennesker og derfor måske også mere bange«, mener Jan Balling.

Han tror til gengæld, at Muhammedkrisen og den angst, der følger med, fylder meget i det kunstneriske arbejde og vil blive bearbejdet der.

»Selv om der ikke er mange, der laver en Muhammedtegning, så bliver temaet behandlet. Det er jeg sikker på. Det vil ikke være i en politisk tilkendegivelse, men i en kunstnerisk. For billedkunstnere er tabuer altid dybt provokerende og derfor interessante at arbejde med«, siger han.