Israels regering vedtog søndag at afsætte omkring 1 milliard kroner til at bevare landets kulturarv, men blev straks kritiseret af palæstinenserne og af FN’s særlige udsending til den mellemøstlige fredsproces.

På listen over 150 israelske bevaringsværdige kulturelle og historiske seværdigheder, der ifølge planen skal restaureres og bevares, står blandt andet Patriarkernes Hule også kaldet Ibrahimi Moskeen i Hebron og Rakels Grav i udkanten af Betlehem. Begge steder er af religiøs og historisk betydning for såvel jøder som muslimer og kristne.

»Jeg opfordrer Israel til ikke at tage praktiske skridt, der kan underminere fremtidige forhandlinger«, sagde FN’s særlige udsending til den mellemøstlige fredsproces, Robert Serry, mandag.

Mens den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat betragter den israelske beslutning som et politisk skridt i retning af at indlemme de to steder i Israel:

»Den ensidige israelske beslutning om at gøre palæstinensiske steder i Hebron og Betlehem til en del af Israel viser, at Israel reelt ikke er interesseret i fred«, fastslog Erekat.

Et natinalt projekt
Israel har ikke reageret på kritikken.

»Befolkningen bør kende sit land og dets kulturelle og historiske seværdigheder«, fastslog statsminister Benjamin Netanyahu i forbindelse med beslutningen om at gøre kuturarven til ’et nationalt projekt’.

Netanyahu har i månedsvis forberedt det store projekt, der iværksættes som et fællesprojekt for 12 forskellige ministerier, og som skal strække sig over mindst fem år.

Projektet skal ud over restaurering og bevaring af arkæologiske, nyere historiske og militærhistoriske seværdigheder bestå af en omfattende arkivering af tidlig israelsk litteratur, film og bøger. Samlet skal projektet dæmme op for den krise, Netanyahu mener »truer israelernes kollektive identitet«.

»Her vokser en ny generation af israelere op, for hvem zionismen virker fremmed. Unge, der tager deres liv her for givet og som vokser op i en overfladisk kultur med stadig mindre historisk og åndelig ballast«, står der at læse i projektbeskrivelsen.

Patriarkernes hule
De to kontroversielle hellige steder blev indlemmet på listen over kulturarven i sidste øjeblik efter pres fra den nationalreligiøse yderste højrefløj i Benjamin Netanyahus regering.

Patriarkernes Hule i Hebron er et stort bygningsværk, oprindelig opført af Herodes i det første århundrede efter vor tidsregning – angiveligt over den hule, som den bibelske stamfar Abraham købte i Mamrelund for at begrave sin hustru Sara.

Ifølge bibelhistorien er også stamfædrene Isak og Jakob og deres koner, de to stammødre Rebekka og Lea, begravet i samme hule.

Stedet har altid været betragtet som et af jødedommens helligste, og bygningen har i historiens løb været såvel kristen kirke, frem til år 614, som moske, siden 637. De tre stamfædre og -mødre betragtes som fælles for de tre monoteistiske religioner.

I en årrække mellem den israelske besættelse af Vestbredden i 1967 og 1994 bad jøder og muslimer side om side i hver sin del af det store bygningsværk. I 1994 gik en religiøs jødisk læge, Baruch Goldstein, iført sin reservistuniform amok med et automatisk våben og dræbte 29 bedende muslimer inde i moskeen.

Rakels grav
Siden da er bederummet blevet opdelt i en jødisk og en muslimsk del med ind- og udgang i hver sin ende af bygningen. Hebron er den eneste by på Vestbredden, hvor omkring 1.000 israelske bosættere bor inde i byen, nær det hellige sted.

Den fjerde stammoder Rakel – der ifølge bibelhistorien også var gift med Jakob – blev ifølge legenden begravet nær Betlehem. I 1800-tallet blev der på stedet opført en lille bygning, der blev til valfartssted især for barnløse kvinder, som var overbevist om, at de ved at bede ved Rakels grav ville kunne undfange.

Selv om Rakels grav også betragtes som et helligt sted af muslimer og kristne, har der siden den første intifada i 1987 udelukkende været adgang for jødiske bedende på stedet.

Efter at Israel i de seneste år har bygget en betonmur – den såkaldte sikkerhedsbarriere – omkring Betlehem, er Rakels grav i byens nordlige udkant kommet til at ligge på ’den israelske side’ af betonmuren.

Fred Nu-protest
Derfor er også den israelske fredsfløj voldsomt skeptisk over for hensigten og har protesteret imod, at Patriarkernes Hule/Imbrahimi moskeen og Rakels grav er kommet på listen over israelsk kulturarv:

»I Patriarkernes Hule og i Rakels grav har Netanyahus regering begravet tostatsløsningen og har samtidig erklæret enhver forhandling med palæstinenserne irrelevant«, fastslår Fred Nu-bevægelsens direktør, Yariv Oppenheim.

Hvis Netanyahu bliver ved med at bygge bosættelser, vil det blive umuligt at oprette en palæstinensisk stat, og hele området vil i stedet ende med at være en binational stat, forudser Fred Nu.

Yderligere tre steder på Vestbredden står på Israels kulturarvsliste uden at have skabt større opmærksomhed: Sussia – en arkæologisk udgravning på den sydlige Vestbred af en af områdets ældste synagoger.

Qumran, en arkæologisk udgravning af stedet, hvor den sekt, der skrev og gemte Dødehavsrullerne boede, og Herodion, en arkæologisk udgravning af et af den paranoide kong Herodes’ hemmelige tilflugtssteder i Judæas ørken.