Der er sådan lidt dødvande i tv-krimi-universet for tiden.

Især i den europæiske afdeling, hvor meddelelsen om inspektør Barnabys snarlige pensionering har affødt krisetilstande.

For når han lægger skilt og pistol for sidste gang, er det slut med den store årgang af fjernsynsdetektiver:

Morse er død. Frost holdt op. Inspektør Rebus vil ikke længere. Jane Tennyson agter angiveligt at koncentrere sig om sit mismod og sin alkoholisme.

Dalglish vil vie sin energi til lyrikken. Wexford skal fremover hygge sig med sine døtre og sin hustru. Dalziel og Pascoe har opsagt huld og troskab med såvel hinanden som med seerne.

Alvorlig public service
Og nyere opkomlinge som Janine Lewis og hendes navnefælle Lewis har ikke opnået samme status – de er og bliver metadon i sammenligning med de rene varer, forgængerne narkotiserede de mange forbrydelsesfikserede tv-seere med.

LÆS OGSÅFortsættelse af Morse-serien er guf for anglofile

Og i en sådan situation er det rart, at DR 2 tager sin public service-opgave alvorligt ved ikke bare at genudsende Bergerac, fordi man omsider er løbet tør for episoder med Angela Lansburys enerverende damedetektiv, Jessica Fletcher.

Ikke bare en, men hele to nye torsdagskrimier har man indkøbt til seerne, så torsdag nu er ugens deckar kväll, som de siger i Skåne.

Og begge serier har kvindelige detektiver som hovedpersoner.

Hvilket gør det både politisk korrekt og rigtig rart at kigge på.

Pæne, single og lidt lune på chefen
Fra Storbritannien har man hentet den en smule bedagede og ikke i noget omfang grænseoverskridende ’Mord i forstæderne’, der blev skabt i 2004 og fik lov til at løbe to sæsoner.

LÆS OGSÅ Køb dog nogle gode tv-serier!

Mord i forstæderne

Engelsk krimiserie fra 2004. Med bl.a. Caroline Catz, Lisa Faulkner og Jeremy Sheffield.

Hovedpersonerne er de to vakse politikvinder Kate Ashurst og Emma Scribbins, og begge er de pæne, single og lidt lune på deres overordnede, chief inspector Sullivan, der er lidt af en lækkermås, men desværre også – indtil videre, tyder det på – optaget af en lyshåret kvinde, ingen af dem kan se, hvad han ser i.

Premiereafsnittet, der sendes i aften, handler om mordet på en ung kvinde:

Hun bliver fundet død i sin entré, og detektiverne retter hurtigt mistanken mod hendes slubbert af en eksmand, der udviser alle tegn på skurkagtighed ved både at have tilbagestrøget hår, være velklædt og sælge dyre brugte biler.

Stakåndet format
Efterforskningen fører blandt andet til en klub for selskabssøgende enlige, og her er der også adskillige anløbne personer, blandt andre en lige lovlig motionerende blondine, der er gift med klubbens ejer. Hmmmm.

De to hovedpersoner spiller ganske godt og har en fin indbyrdes kemi, uden at der går tuttenutteri i den.

Genren er politikrimi med en vis vægt på opklaringsarbejde, men det korte format på 45 minutter giver handlingsafviklingen en vis stakåndethed.

De øvrige figurer er tegnet med karikaturens penneføring. Men alt i alt okay og ganske underholdende.

Reelt politiarbejde
Mere interessant er den østrigske ’Hurtig opklaring’, der på tysk hedder ’Schnell ermittelt’ og spiller på hovedpersonen Angelika Schnells efternavn.

LÆS ARTIKEL Amerikansk tv kopierer 'Forbrydelsen'

Hun er en cool og sympatisk politikvinde samt gift med retsmedicineren Stefan.

Hurtig opklaring

Østrigsk krimiserie fra 2007. Med bl.a. Ursula Strauss, Andreas Lust og Wolf Bachofner.

Har premiere i aften på DR 2 kl. 21.25.

De har også børn sammen. Titelrollen spilles af Ursula Strauss, der både er troværdig og skarp i rollen som en kvinde, der taler fag med sin mand og nærmest også sine børn, uden at det nødvendigvis er et problem.

Igen er der tale om en politikrimi, men handlingsmæssigt af den lidt mere gedigne type, og trods samme korte spilletid som den engelske er der langt mere reelt politiarbejde på bordet.

Det første afsnit handler også om en ung kvinde, men i stedet for en datingklub har hun forbindelser til en religiøs sekt.

Wienerisch er herligt
Og det giver anledning til en ganske glimrende og spændende historie, hvor det kommer frem, at bare fordi folk er religiøse fanatikere, kan de sagtens være nogle værre nogen.

Det vidste vi jo godt inden, men alligevel rart at få det bekræftet på ny.

Skuespillerne har en fin hverdagsrealisme i deres fortolkninger, og det er intet mindre end vidunderligt at høre detektiver tale sammen på vaskeægte wienerisch. Mere af det.

De slår også hinanden i den tysktalende verden. Hvor er det godt.