Ahh ... en formiddag med læsning. Kaffen på den røde og hvidprikkede dug i sin designerkop. Et par ostemadder med friske tomatskiver på en tallerken. Og magasinet Populærvidenskab mellem hænderne.

Magasinet er nu ikke et magasin. Det er en skærm på størrelse med en A5-blok. Og så alligevel.

En del af fornøjelsen ved at læse et magasin er at pløje sig igennem de flotte sider. Og lader man fingrene glide hen over skærmen, følger siderne med – ikke på den forlorne, bladrende måde, som når tidsskrifter og tilbudsaviser bliver lagt på nettet, men glidende, som når man trækker et spillekort fra toppen af en bunke.

En af artiklerne handler om et nyt polarkøretøj. På siden strutter et billede af bilen, der ligner en mellemting mellem en helikopter og en slæde og skal køre over Sydpolen på miljørigtig ethanol.

Sammen med en moderne typografi ligner skærmen en smuk magasinside. Det er en magasinside. Men rører man ved en spalte tekst med en finger, kan man trække den opad og læse artiklen, mens man stadig bevarer billedet af iskøretøjet i synsfeltet.

Fører man igen hånden sidelæns, hopper man videre til nye artikler om hjertekirurgi – afbrudt af en reklame for en Mercedes.

Vanskelig forretningsmodel
Indtil videre eksisterer Populærvidenskab kun i laboratoriet hos Nordens største magasinudgiver Bonnier. Men ligesom stribevis af andre bogforlag og avishuse arbejder koncernen lige nu på højtryk med prototyper, som skal ændre måden, vi læser på – allerede i år.

»Vi ser det som en mulighed for at holde fast i de værdier, der er ved at sidde med et magasin. Og vi ser Apples nye iPad som det første bud på et stykke teknologi til læsning, som for alvor giver vores læsere noget, der minder om et magasin. For vores ambition er nemlig ikke at lave websites på nettet. Det er at lave magasiner«, siger Jesper Buchvald, der er markedsdirektør i Bonnier.

SE WEBSIDEBonniers prototype

Vel også fordi man ikke kan tjene penge på at lave sider på nettet?

»Altså ... sådan som det hele har udviklet sig, leverer mange medier i dag en hel masse indhold, uden at forbrugeren betaler noget for det«, siger Jesper Buchvald.

»Jeg mener godt, man kan sige, at det har vist sig at være en meget vanskelig forretningsmodel«.

Guldgravermentalitet
I dag lander Apples nye iPad i butikkerne i USA, og resten af verden følger snart trop. Som altid, når Apple lancerer et nyt produkt, er hypen enorm. Men noget andet, der er enormt, er forventningerne til, hvad iPad vil gøre for læsningen. Af både magasiner, aviser og bøger.

I Politikens Hus på Rådhuspladsen, for enden af en lang korridor bag redaktionen, sidder avisens udviklingschef, Anders Emil Møller. På hans bord ligger nogle billedmanipulerede farveprint, der forestiller iPad’en med forskellige versioner af Politiken på skærmen.

Den simpleste version viser bare avisens nyhedsside pol.dk. Men andre print skitserer forskellige bud på, hvordan Politiken kan forvandle sig til en avis specielt for iPad.

Med mere overskuelige artikler, små knapper til at bevæge sig rundt, der blander nettets hurtige opdatering med den samlede og redigerede pakke, en avis er. Og giver en bedre læseoplevelse.

»Man kan godt læse almindelige netsider på en iPad, men det fungerer ikke så godt som noget, der er skræddersyet til mediets præmisser. Så det arbejder vi på«, siger Anders Emil Møller.

»Man kan godt sige, at der er vis guldgravermentalitet i branchen lige nu. Og en vigtig faktor er selvfølgelig muligheden for at tage penge for indhold«.

Villige til at betale
Så lad os først følge pengene i den nye verden for læsning. Hvorfor regner medier og forlag med, at de pludselig kan få folk til at betale for nyheder, elektroniske magasiner og bøger til en elektronisk skærm, når de samme folk har vænnet sig til, at den slags ligger gratis på nettet?

Jo, for det første viste en undersøgelse fra det internationale analysefirma comScore så sent som i sidste uge, at lige over halvdelen af de millioner af brugere, som i dag ejer andre Apple-produkter, i fremtiden vil være ’villige’ eller ’meget villige’ til at betale for magasiner og aviser, der er lavet specielt til iPad og andre e-læsere.

Mange er vel at mærke unge mennesker, som især aviserne regnede med var tabt som betalende kunder.

For det andet lancerede netboghandlen Amazon for godt to år siden den simple, elektroniske boglæser Kindle med en sort-hvid skærm, som læserne kunne hente elektroniske bøger ned på mod betaling. Og det gør læserne faktisk. Lige før jul oversteg salget af elektroniske bøger for første gang salget af fysiske bøger hos Amazon.

Samtidig har Kindlen også varslet nye muligheder for de skrantende aviser og magasiner. For nylig fortalte grundlæggeren af det jo ellers ganske gratis og brugerskrevne netleksikon Wikipedia, Jimmy Wales, til bladet Fortune, at han abonnerer på New York Times på en Kindle.

De samme artikler findes gratis på avisens netside. Men han smider gerne de ca. 150 kr. om måneden for, at dagens avis automatisk lander som en samlet buket på hans Kindle. Som han siger til bladet:

»Det handler om pakken og leveringen«.

Basserne – fra toilettet til iPad?
Det er på den baggrund, at forlag og mediehuse lige nu arbejder på pakker, de kan levere til iPad og de andre e-læsere, der vil dukke op i fremtiden. Bøger, aviser, magasiner – eller hvad med en tegneserie som Basserne på iPad?

»Det er nok ikke alle læsere, der går rundt med deres Basserne-blad i lommen. Det ligger måske i stuen eller på toilettet. Men når du ejer en bærbar læser med farveskærm, har du pludselig bladet med overalt, og det er jo interessant«, siger Tine Bjørneboe, der er digital produktchef i Egmont Serieforlaget, som udgiver Anders And & Co. og mange andre tegneserier.

LÆS ARTIKELDet kan Apples nye iPad

Serieforlaget lancerede i forrige uge en digital prøveudgave af Basserne, som læsere kan teste på nettet. Man kan bladre i det på skærmen som i et almindeligt blad. Men der er også nogle forskelle.

På en af de første sider vandrer bladets redaktør pludselig tværs ind over opslaget og taler til læseren. Og i nogle af bladets annoncer ligger små videosekvenser.

»Der er mulighed for at lave tingene mere interaktive – også for annoncører. Vi ser stadig markedet an, fordi meget afhænger af, hvor udbredt iPad’en bliver i vores målgrupper. Mange af vores blade er jo for børn. Men jeg er ret sikker på, at vi kommer med noget i år«, siger Bjørneboe.

Markedet eksploderer
Fra magasindelen af Egmont, der udgiver blade som Euroman og Alt for Damerne, ligger direktøren Kjeld Lucas på samme linje. Det afgørende bliver timing, siger han.

Og hos konkurrenten Bonnier, som er langt med prototyper som det populærvidenskabelige blad fra indledningen, erklærer markedsdirektør Jesper Buchwald også, at de første elektroniske magasiner kommer i 2010.

»Markedet eksploderer ikke de første måneder, fordi der først skal sælges en vis mængde iPads. Vores erfaring er, at det er bedre at bruge tid på at udvikle konceptet og levere noget til læserne i topkvalitet. Men vi kommer med noget i år«.

Hvad danske aviser angår, har Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, eksempelvis også lovet indhold til iPad »til sommer« uden at sætte præcis dato på. Men måske bliver de første læseoplevelser i virkeligheden ganske almindelige bøger. Ren tekst. Side for side, bogstav for bogstav som på Gutenbergs tid.

Dan Brown på skærmen

Også her åbner iPad nye muligheder. Apple revolutionerede salget af digital musik med iTunes, hvor folk med et museklik køber en sang eller et album og hiver musikken ned på deres computer og bærbare afspillere. Nu, med iPad, lancerer Apple en lignende butik for digitale bøger med titlen iBooks.

Værker fra Tolstojs ’Krig og fred’ til Dan Browns nyeste sællert kan købes og læses på iPad’en, som viser dem side for side i en typografi, man selv kan tilpasse – værkerne placerer sig endda i en nydelig virtuel bogreol på skærmen.

»Vi arbejder på at få så stor en del af vores tidligere udgivelser gjort tilgængelig. Og i fremtiden vil vi udgive e-bøger side om side om fysiske bøger. Med samme udgivelsesdato. Det er det, vi tror på. Det nytter ikke at prøve at holde e-bogen tilbage«, siger Jakob Larsen fra forlaget Lindhardt & Ringhoff.

Forlagets bøger bliver formentlig sat til salg i Apples nye iBooks. Men desuden har Lindhardt & Ringhof sammen med konkurrenten Gyldendal lanceret en fælles central for e-bøger med navnet Publizon, som betyder, at danske boghandler kan sælge e-bøger til iPad’en på nettet.

Dertil kommer en ny generation af faglitteratur. Til Apples mobiltelefon iPhone kan man allerede købe små, interaktive fagbøger såsom en kogebog af kokken Jamie Oliver med indlagte videoklip.

Digital fugleguide
Lindhardt og Ringhof har også danske kogebøger på vej, Politikens Forlag udgiver blandt andet ’Turen går til’-bøgerne i interaktive versioner, og Gyldendal har haft stor succes med at udsende sine ordbøger til iPhone og afsat over 40.000 eksemplarer siden november. Alle de udgivelser vil automatisk fungere på iPad, og der er flere på vej.

»En fugleguide er også noget af det, vi arbejder på. Du kan have den med dig i naturen og meget nemmere søge ud fra spørgsmål, såsom om fuglen stor eller lille, gul eller sort og så videre«, siger Cliff Hansen, der er forlagschef for Gyldendal Digital.

Han regner med, at forlaget kommer med sin første rendyrkede iPad-udgivelse efter sommerferien.

LÆS ARTIKELApples iPad i modvind i Europaparlamentet

»I en fagbog er du tit udfordret af, at du gennemgår et emne ud fra en eller anden kronologi, men samtidig har nogle temaer, der går på tværs af den. Det er kringlet for læserne. Men det kan blive nemmere på iPad, hvor du både kan sidde og læse om biler i 1930’erne og samtidig har mulighed for at dykke dybere ned i en tematik om motorer uden at behøve at bladre rundt. Ligesom på nettet kan du lægge link ind i teksten«, siger han.

Fordi iPad også er på nettet, kan fagbøger hele tiden opdateres. Og man kan google sig frem til yderligere informationer, mens man læser.

Ødelægger koncentrationen
Så alt i alt varsler iPad en ny måde at læse på. Mere interaktivt, mere grafisk. Men – som det bliver debatteret p.t. i USA – måske også mere rastløst og fragmenteret.

Amerikaneren Steven Johnson, der tilbage i 1990’erne selv stod bag en af de første rene internetudgivelser, Feed Magazine, skrev for nogle måneder siden en kommentar i Wall Street Journal.

Han advarede om, at de nye e-bogslæsere, hvor man kan skifte frem og tilbage mellem forskellige bøger og magasiner, gå på nettet, tjekke mail og meget andet, ødelægger den koncentrerede oplevelse at læse en bog.

»En af de største glæder ved at læse bøger – den totale fordybelse i en anden verden eller i en forfatters ideverden – vil blive kompromitteret. Vi vil måske alle sammen læse bøger på samme måde, som vi i højere grad læser magasiner og aviser: lidt her og lidt der«, skrev han.

Gule sedler
Den amerikanske udviklingspsykolog Maryanne Wolf, der er professor ved Tufts University i Boston, advarer på samme måde imod den zappende læsning.

»Man kunne kalde det ’uafbrudt delvis opmærksomhed’. Kan hjernen lære at fungere på den måde? Selvfølgelig. Se på en stakkels flyveleder, som skal holde øje med 100 forskellige fly fra en lufthavn. Vi kan træne vores hjerne til den slags«, siger hun.

LÆS ARTIKELApple lænker kunder med den nye iPad

»Men det kan også være en farlig udvikling. For hvis der er én pointe, er det, at mennesker ikke er født til at læse. Det skal læres. Og min bekymring er, at børn bliver belønnet for hurtige skud fra hoften, øjeblikkelig afkodning, information fra forskellige kilder. Men de bliver ikke nødvendigvis belønnet for dyb læsning og for at udtænke ting selv. Det er skræmmende, hvis vi kun lærer at tænke, som når vi klæber gule sedler op«.

Og måske har Maryanne Wolf ret på en mere bogstavelig måde, end hun forestillede sig.

Fremtidens læsning
Den kendte it-journalist Josh Quittner skrev for nylig et større essay om fremtidens læsning til magasinet Fortune. Han indledte med at fortælle, hvordan hans 12-årige datter Clementine til hans store overraskelse og begejstring var begyndt at abonnere på bladet Vogue.

Et gammeldags magasin på papir. Men da han nogle timer senere så sin datter igen med bladet, havde hun forsynet det med en skov af gule sedler.

Hun var jo vant til at kunne søge sig frem til alting elektronisk.

I fremtiden bliver de gule sedler ikke nødvendige. Condé Nast, som udgiver Vogue og en lang række andre blade, annoncerede for godt tre uger siden, at forlaget snart begynder at udgive sine magasiner til iPad.