Annonce
Kultur 5. apr. 2010 KL. 17.59

DR laver »underlig« prioritering i Facebook-sag

Mens alle andre medier slog Ditte Okmans exit stort op, var TV-Avisen stille.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da TV-avisen søndag aften sendte sit udvalg af dagens vigtigste nyheder ud til danskerne, var der én historie, der glimrede ved sit fravær.

Nemlig historien om den tidligere konsulent i Venstres pressegruppe Ditte Okmans fratrædelse.

LÆS ARTIKEL V-konsulent forlader partiet efter Facebookskandale

Nyheden om det afbrudte samarbejde mellem regeringspartiet og journalist Ditte Okman fik massiv opmærksomhed på TV 2 Nyhederne og på samtlige større netnyhedsmedier, herunder politiken.dk.

Det danske nyhedsbureau Ritzau sendte nyheden ud som et såkaldt klokketelegram, som er forbeholdt særligt vigtige nyheder.

Men TV-Avisen bragte den slet ikke.

En historie, der bør formidles
Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen, der tidligere har været nyhedsdirektør på DR, synes, det er »underligt«, at DR ikke bringer historien.

»Taget i betragtning af, hvor stor opmærksomhed, den historie har fået, så er det lidt underligt«, siger Lisbeth Knudsen til politiken.dk.

»Min samlede vurdering af historien er, at det er en del af nyhedsbilledet, som bør formidles«, lyder det desuden fra chefredaktøren.

Studieværten er også veninde
Henrik Qvortrup, politisk redaktør på konkurrenten TV2, går et skridt videre. Også han undrer sig over, at TV-Avisen ikke dækkede afslutningen på en sag, som i øvrigt har fået bred opmærksomhed i alle danske medier.

Men han nævner i samme åndedrag, at værten på aftenens udgave af TV-Avisen var Mette Walsted Vestergaard – der er privat veninde med Ditte Okman.

»Jeg noterer mig to ting i den forbindelse: 1: At TV-Avisen ikke kørte den elles ret oplagte historie. Og 2: Hvem der var studievært«, siger Henrik Qvortrup.

»DR står ret alene«
Venskabet mellem TV-Avisens vært og Ditte Okman blev offentligt eksponeret, da Mette Walsted Vestergaard mødte op sammen med Ditte Okman foran rullende kameraer på Christiansborg i sidste uge.

I den forbindelse forsøgte studieværten at tale fremmødte journalister fra at filme Ditte Okman. Mette Walsted Vestergaard sagde blandt andet til fremmødte journalister fra TV 2 og Morgenavisen Jyllands-Posten:

»I filmer hende ikke. Man slår ikke på folk, som ligger ned. Det gør I bare ikke«.

LÆS OGSÅ V-konsulent er væk på Facebook

Henrik Qvortrup vil ikke uddybe den sammenhæng, han laver mellem Mette Walsted Vestergaard og den manglende omtale af Ditte Okmans exit i TV-Avisen.

Kan det ikke være jer, der har blæst den historie ud af proportioner?

» I så fald er vi mange, der har gjort det, herunder din egen udmærkede avis. Jeg vil sige, at det forekommer mig, at DR står lidt alene i denne sag«, siger han.

Ingen kommentarer fra DR
Historien om Ditte Okman blev indledt, da kommentator Michael Jeppesen skrev et blogindlæg her på politiken.dk om hendes voldsomme udfald mod en ansat på Christiansborg.

DOKUMENTATIONLæs Jeppesens blog

Venstre ville i første omgang ikke blande sig i, hvad folk skrev på deres Facebookprofil. Siden indførte partiet en politik for netop dette, og i går blev det altså besluttet, at Ditte Okman ikke længere skulle sidde i pressegruppen.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra hverken chef for TV-Avisen Naja Nielsen eller nyhedschef i DR Ulrik Haagerup. Heller ikke seernes og lytternes redaktør Jacob Mollerup har været til at få fat på.

Det samme gælder Mette Walsted Vestergaard.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede