Annonce
Kultur 7. maj. 2010 KL. 09.10 opdateret 10. maj. 2010 KL. 09.25

Tycho Brahe skal graves op og ned igen

Den danske super-astronom får højtidelig genbegravelse i Prag.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danmarks største renæssancegeni får snart – og 409 år efter sin død – en ny begravelse.

Den skal finde sted efter afslutningen af en videnskabelig undersøgelse af astronomens grav og legemsrester, som er planlagt til november.

LÆS ARTIKEL Forskere får lov til at åbne Tycho Brahes grav

Tycho Brahes hvilested bliver det samme som hidtil – Tyn-katedralen midt i Prag – men hans knogler og eventuelle tøjstumper skal anbringes i en ny kiste, og der skal, hvis relevante instanser bliver enige, afholdes en kirkelig højtidelighed i forbindelse med kistens nedsænkning.

Sådan lød det udspil, som Tyns sognepræst, Vladimir Kelnar, kom med under et møde mandag med Århus-arkæologen Jens Vellev, der skal lede det danske forskerteam.

Og i går bekræftede Kelnar over for Politiken, at ceremonien er godkendt af kirkens ledelse, og at der sågar er en chance for, at begravelseshøjtideligheden bliver forrettet af Prags nye ærkebiskop, Dominik Duka.

Fortjener en højtidelig genbegravelse
Fra dansk side vækker planen lutter glæde.

Jeg kan forestille mig, at der vil komme adskillige gæster fra Danmark

Ole E. Moesby, ambassadør

»Jeg synes, at det er en rigtig spændende nyhed, som sikkert vil tiltrække sig en del opmærksomhed både i Danmark og i Tjekkiet og højst sandsynligt også i andre lande. Jeg kan forestille mig, at der vil komme adskillige gæster fra Danmark«, siger Danmarks ambassadør i Prag, Ole E. Moesby, til Politiken.

Ambassadøren, som var med til mødet hos sognepræsten, følger Brahe-projektet med stor interesse og er glad for, at dets realisering nærmer sig, og at afslutningen på det bliver en ceremoniel begivenhed i Tyn-kirken.

LÆS ARTIKEL Dagbog kaster nyt lys over Tycho Brachos død

Også Jens Vellev, som har beskæftiget sig med Tycho Brahe i en lang årrække og skrevet flere afhandlinger om ham, bifalder sognepræstens initiativ til genbegravelsen.

»Jeg er meget begejstret. Brahe fortjener en højtidelig genbegravelse. Det bliver en værdig afslutning på vores ’indgreb’ og samtidig en slags mindehøjtidelighed for den store dansker. Og hvad undersøgelsen af hans legemsrester angår, så er jeg overbevist om, at Brahe fuldt ud ville acceptere den. Han var jo selv videnskabsmand«, siger Jens Vellev.

Bedre metoder i dag
Mødet hos sognepræsten, som samtidig er Prags stifts kirkekonservator-ekspert, handlede hovedsagelig om selve forløbet og den praktiske og tekniske side af de kommende analyser af Tycho Brahes grav og dets indhold.

Formålet med undersøgelserne er af få mere viden om omstændigheder ved og årsager til Brahes død, men også at erfare mere om astronomens sundhedstilstand, medicinforbrug m.m.

Jeg er meget begejstret. Brahe fortjener en højtidelig genbegravelse. Det bliver en værdig afslutning på vores ’indgreb’ og samtidig en slags mindehøjtidelighed for den store dansker

Jens Vellov, lektor i arkæologi

»Ved den hidtil eneste undersøgelse i 1901 var de videnskabelige metoder meget begrænsede sammenlignet med nutidens muligheder. I dag kan vi f.eks. analysere og vurdere det skeletmateriale, der ligger i graven, Brahes hår, ligklæderesterne etc. meget mere nuanceret, end det var tilfælde for over 100 år siden«, fortæller Vellev, som er lektor ved Aarhus Universitets Afdeling for Middelalder-og Renæssancearkæologi.

Ved mødet i Tyn-kirken, som også en repræsentant for Tjekkiets fredningsstyrelse, arkæolog Zdenek Dragoun deltog i, blev der ligeledes diskuteret sammensætningen af både den danske og den tjekkiske forskergruppe. Fra begge lande er der tale om førende eksperter på områder som arkæologi, antropologi, kemi, fysik, tekstilkonservering m.m.

Del af større Brahe-projekt
Jens Vellev er meget tilfreds med udfaldet af mødet hos Vladimir Kelnar, og også med de forhandlinger, han i løbet af ugen førte med de tjekkiske videnskabsfolk, som skal deltage i projektet.

»Jeg har drømt om en genåbning af Brahes grav i mange år. I 2001 lancerede jeg for første gang mit ønske offentligt. Det var ved en kongres i anledning for 400-året for Brahes død. Det seneste par år har jeg brugt på møder og forhandlinger med tjekkiske instanser og på at skrive ansøgninger, og i februar kom den endelige tilladelse fra myndighederne i Prag«, siger Jens Vellev.

Åbningen og undersøgelsen af graven er kun en del af et større Brahe-projekt, som Vellev arbejder på.

Hans andre planer går bl.a. ud på at udgive et af Tycho Brahes videnskabelige værker, ’Mechanica’ fra 1598. Den vil Vellev udgive i to versioner – en i dansk oversættelse og en faksimile af originalen.

»’Mechanica’ er nok Brahes mest tilgængelige værk for almindelige læsere. Det er en meget spændende bog, ikke mindst fordi den indeholder hans selvbiografi samt beskrivelse af alle hans 25 astronomiske instrumenter, som desværre ikke er bevaret. Ikke et eneste. Men nogle kopier eksisterer den dag i dag«, fortæller Vellev.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede