Illustration:: Aslak Elias Kelkka
Erotik

Mere fantastisk end nogensinde: Pas på din mærkelige krop

Kroppen er ikke bare tilbage i videnskaben, men også i litteraturen, filmen og billedkunsten, skriver Christian Graugaard. Og for en seksualitetsforsker er det en sand fryd.

Erotik

Kroppen. Fysiologisk faktum og livslang gåde, uløselig rebus og benhård realitet. Foranderlig. Forunderlig.

Kroppen er både hylsteret og dets indhold, er den ikke? Et organisk mirakelmaskineri foldet møjsommeligt om sig selv. En celleklump med bevidsthed og ånd. Et tænkende og følende og drømmende stofskifte.

Vi siger, vi har en krop, men det passer ikke. Vi er en krop, og det er heldigvis mere end nok. For kroppen kan både tænke, tale og tro, den kan sanse en verden og skabe en virkelighed, den ikke engang selv forstår.

Kroppen kan skyde i vejret og skeje ud som et mærkeligt digt. Og den kan svinde ind og gå til grunde som et kongerige, en dynge klæg kompost. Kroppen er bæredygtig. Hundrede procent genanvendelig.

Efter årtier i skammekrogen har menneskekroppen igen set dagens lys

Efter årtier i skammekrogen har menneskekroppen igen set dagens lys. Det gælder ikke mindst i de humanistiske videnskaber, hvor et såkaldt bodily turn har raget kroppen ud af de diskursive tåger og genindført materialiteten, fysikken og sanseligheden som værdifulde størrelser at studere.

Det gælder tillige i mødet med patienter, der har seksuelle vanskeligheder eller problemer med at se sig selv og andre mennesker i øjnene. Her er det ikke nok at arbejde med følelser og intellekt, det handler også om at kunne være i sin krop. At turde trække vejret, lade hjertet klapre sin sælsomme jazz.

Og så gælder det i kunsten. I maleri, film og installation – og i en vilter skønlitteratur, der siver, sveder og savler som aldrig før.

Kroppen er på ny blevet genstand for kunstnernes sære og spidsfindige undren, og for en seksualitetsforsker er det en sand fryd at lade sig forstyrre og forstørre af kunstneriske rejser ind i sprækker og skygger, hvor videnskaben aldrig sætter sine klodsede ben.

Kunsten kan indfange drømme og drifter og fremkalde en krop, der pludselig går over sine bredder og vender vrangen ud.

Und for eksempel Dem selv en tur i Bådteatret i København, hvor uhørt smidige dansere for tiden opfører et rørende og gruopvækkende spil med groteske dukker, som på underfundig vis får liv, mens deres førere forsvinder i mørket. Her får kroppen lov til at være sårbar og skæv. Mærkelig. Og menneskelig.

NB: Forestillingen ’Kroppen’ på Bådteatret har sidste spilledag tirsdag 20. juni.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce