Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 21. nov. 2011 KL. 11.12

Anmelder om nyt museum: Så bliver mursten vist ikke smukkere

Sorø Kunstmuseum er genåbnet med en tredobling af arealet i et nyt mesterværk begået af Lundgaard og Tranberg Arkitekter.

Anmeldelse Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Politiken synes
Politiken synes
Sted Sorø Kunstmuseum. Tilbygning og restaurering
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sorø Kunstmuseum. Tilbygning og restaurering

Bygherre: Sorø Kunstmuseum.
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter, sagsarkitekt: David Sherman.
Restaurering: Niels F. Truelsen/ Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
Ingeniør: Tommy Andersen, Alectia.
Entreprenører: Unibyg (Råhus) og Enemærke & Petersen.
Grafisk identitet: All The Way To Paris.
Areal: 1.400 m{+2} (nyt) + 800 m{+2} (restaurering).
Pris: 45 millioner kroner.

Nyt navn Sorø Kunstmuseum

Museet hed tidligere Sydvest-sjællands Kunstmuseum og blev i 1943 indrettet i Sorø Akademis fredede godsforvalterbolig fra 1832.
Museet har en meget fin samling af dansk kunst fra de seneste 300 år med Abildgaards 'Mareridt' fra 1800 som et af hovedværkerne.
Tidligere var der kun plads til at vise maksimalt 7 procent af samlingen. Åbningsudstillingen viser for første gang et stort udsnit af værker fra samlingen.
Fremover vil museet byde på tre årlige særudstillinger med dansk og international kunst. (ifv)

Det er ikke hver dag, jeg får lyst til at tage en bid af et hus, men det her er en af dem.

Allerede ved første kig gennem porten bliver jeg betaget. Sorø Kunstmuseums nye tilbygning byder sig enormt appetitvækkende til inde i gården som en stor mørk hemmelighed, der bare undersøges.

Tilbygningen fremstår næsten monolitisk massiv, men et enkelt højt placeret vindue og en gennemlyst stueetage er tilstrækkeligt med åbninger til, at klumpen ikke virker direkte uindtagelig.

LÆS OGSÅVestsjælland får nyt kunstmuseum

Bygningen har intet udhæng, ingen tagrende, ingen brud mellem tag og facade. Beklædningen er simpelthen trukket fra tagspidsen og hele vejen ned. Som et regnslag, men hvilken slags! Jeg har aldrig set et lignende materiale.

Det flammer og skinner, dybt mørkebrunt og med masser af rustrøde islag. Er det metal, er det træ? Jeg må hen og banke. Det er keramik!

Flade mursten sgu, lagt over hinanden, som var det en ’let’ spånbeklædning og med masser af grafisk skyggevirkning som sideeffekt.

Materialet sætter en stemning af benovet forundring, som forfølger mig hele vejen gennem museets forskellige rum.

En spejling af det gamle fredede anlæg
Museets hovedindgang er flyttet fra porten og herind i gården. Det gamle fredede hovedhus har en lille sidebygning, og det nye L-formede hus kobler sig til den, så den bliver en hel spejling af det gamle fredede anlæg.

Men i anretningen af vinduesåbninger og -størrelser er der ingen mindelser om omgivelserne. De er først og fremmest bestemt indefra af de museale behov for at sikre både kunstværkerne og lidt dagslys. I hele rundturen er der foruden ovenlys kun et enkelt kig til omgivelserne, nemlig gennem det højt placerede vindue, man så ved ankomsten.

Netop organiseringen af huset forekommer at være et af dets mange fine træk. Stueetagen med de store vinduesflader er helt afkoblet fra selve museet.

LÆS OGSÅStjernearkitekt skal tegne de første skitser til det nye Scala

Den rummer auditorium, cafe og undervisningsrum, der kan anvendes til arrangementer uden for museets åbningstid. Neden under, oven over og rundt om løber så den museumsrundgang, der virker en smule labyrintisk på mig ved første gennemløb.

Det ligner ikke noget andet museum, jeg har set. Nok er der malet hvidt i udstillingsrummene, men der er en enormt behagelig dynamik imellem dem. Det er ikke bare sal på sal af ensartede gallerier: Kælderen ligner med sit grå betongulv et råt newyorkergalleri, der passer fortrinlig til den samling af vild 80-kunst, der er udstillet lige nu.

Foto:  Anders Sune Berg (PR-foto)

Den store sal under loftet i nybygningen ligner – hvad det er inspireret af og konstrueret som – en høj lade med hvide vægge og dagslysindtag fra både øst og vest i kip. Her vises der samtidskunst og 60’er-minimalisme. Og under loftet i den gamle hovedbygning er der installeret ikoner i et dybt ultramarinblåt værelse. Højtideligt og vanvittig stemningsfuldt.

Sjovt at indtage museets lokaler
Det må simpelthen være sjovt for museumsfolkene at indtage disse lokaler. De virker hverken for fine eller forfinede. De er gedigne og solide med nogle enkle og meget stærke stemningsskabende effekter.

For eksempel i mellembygningens runde ovenlysbrønde, der er vinklet mod syd for at trække det varme lys ind, eller i den dramatiske overgang fra kælderens hvide lysbad til trapperummets dæmpede spotbelysning.

Det er en fin dramaturgi, der skærper sanserne uden at forfalde til indladende føleri. Man har bare hele tiden den der fornemmelse af nærvær, at huset skærper sanserne for en.

Sorø Kunstmuseum er blot det seneste i en helt enestående række af mesterværker fra Lundgaard og Tranberg Arkitekter de seneste år. Med Lene Tranberg i spidsen er det blandt andet blevet til Tietgenkollegiet i Ørestad, Det Kgl. Teaters Skuespilhus og SEB-bank på Kalvebod Brygge.

Der er andre gode tegnestuer i Danmark, men ingen er helt på niveau med eller har en træfrate som dem. Og det er ikke, fordi de gentager sig selv. Hvad de har lavet på Sorø Kunstmuseum, ligner ikke noget andet dansk kunstmuseum eller Lundgaard og Tranberg-byggeri for den sags skyld.

Spor af både Skuespilhuset og SEB-bank
Selvfølgelig kan man finde spor af både Skuespilhuset i brugen af Petersen Tegls forrygende Kolumbasten, som oprindeligt blev udviklet i en lys udgave til den schweiziske arkitekt Peter Zumthor.

Men ligesom Lundgaard og Tranberg fik videreudviklet stenen til Skuespilhuset, er Sorø Kunstmuseums sten igen en helt ny variant. Og den kobberlignende legering tombak sat sammen med eg ved døre og vinduer kender man fra Tietgenkollegiet, ligesom man både der og på Sorø finder vægge beklædt med store krydsfinerplader.

LÆS OGSÅ Skuespilhuset er en gave til byen

Og de rå betontrapper belagt med løbere af eg minder om SEB’s blanding af rå beton og blødt læder i sine kerner.

Men selv om man således ser, at kompositionen af materialer indgår i tegnestuens grundvokabular, er det i lige så høj grad fornemmelsen for opgavens egenart, der udmærker hvert og et af deres byggerier.

Den rette forståelse for stedet
I Sorø er det den dominerende røde teglsten og de lukkede gårdanlæg langs Storgade, der har fået et bad i tegnestuens fremkaldervæske.

For der er jo ikke bare tale om at gentage byens formsprog. Når nybygningen underlægger sig byens skala og materialitet, er det dem, som den fremhæver, som Sorøs egenart.

Foto:  Anders Sune Berg (PR-foto)

Men inden for de rammer stikker den så af og skaber sin helt egen sanselige autoritet i bybilledet, så den til trods for sin baggårdsplacering bliver et af byens helt centrale bygningsværker.

LÆS OGSÅ Guide: Her er den vildeste arkitektur lige nu

Der var i mange år planer om at forlade de gamle lokaler og bygge et helt nyt kunstmuseum uden for bykernen på den såkaldte Parnasgrund ved Sorø Sø.

I dag er det lykkeligt, at det projekt blev stoppet af besparelser og politisk tovtrækkeri. Lundgaard og Tranberg Arkitekter har nemlig vist, at man med den rette forståelse for stedet fint kan bygge et markant kunstmuseum midt i en historisk bykerne. Og dermed skabe en attraktion og et liv, hvor vi gerne vil have det.

FACEBOOK Bliv ven med IBYEN