Carl er en elefant, der har prøvet lidt af hvert. Han har været jaloux. Han har været (næsten) ond. Og nu i tredje bind af Ida Jessen og Hanne Bartholins bemærkelsesværdige serie er han rasende. Store følelser i en stor krop.

Men endnu en gang afværges katastrofen med stille kløgt og munter mildhed.

Det handler om retten til at lege med Fanny i den røde kjole. Skal storebror Albert, eller skal Carl? Skal de fiske eller drive af sted på tømmerflåden?

Ordene er få og målrettede. De er henvendt til elefanter i alle former og størrelser. Tegningerne er åndeløst smukke. Hanne Bartholin er elefanternes ven. I hendes version er de graciøse, nærmest vægtløse og ret fladtrykte. Med yndefulde søjleben og udtryksfulde snabler. Voldsomhed veksler med meditativ ro. Farverne stemmer sindet til kluklatter.

Her er to, der står sammen om opstoppernæsens frigørende kraft: Mette Egelund Olsen og Lea Léten, der tidligere har lavet bøgerne om Rose, der er hurtigere end sin egen skygge.

Nu hedder lillepigen ingenting, men hun spadserer i skoven med sin far, og hun vil ikke holde hånd. Pigen vil selv opleve musen og ræven og træerne. Derfor ender hun alene i tusmørket uden en hånd at holde fast i.

Det er i al sin enkelhed en bog om at lære af sine fejl. Det bliver heller ikke sidste gang, at pigen farer vild i en skov.

Teksten er kort og indlysende. Billedsiden er retro med kant, således som Lea Léten mestrer det. Tilsyneladende enfoldig og (farve)glad, men bagved lurer tusmørket.

FACEBOOKBliv ven med Politiken