Lyden fra et motorløb vrisser som vrede kæmpehvepse over Aarhus Havn. Hvor de kører, kan jeg ikke se. Det er langt væk, på den anden side af det ene eller andet havnebassin.

Aarhus Havn er slet ikke uvant med heftig aktivitet. Høje kraner, masser af containere og store skibe præger billedet af den nye østlige og langt største del af havnen og står for hele 65 procent af al containertrafik i Danmark.

Maritim linjeføring
Der hvor jeg befinder mig i Nordhavnen, tæt på byen, er de gamle havnearealer til gengæld under forvandling til et nyt stort boligområde. Enkelte huse er færdige, og de første beboere er flyttet ind.

Pioneren.  Huset her – tegnet af 3XN – er det første beboelseshus, der står færdigt i Aarhus Havn. Det er det første af fire huse i samme stil, der skal ende i et 140 meter højt tårn. Foto Jens Lindhe

På områdets yderste hjørne vil den ny bydel blive markeret af Danmarks højeste hus, et 140 meter højt beboelsestårn i projektet Lighthouse’.

Det er tegnet af 3XN, og den første af projektets tre lave bygninger på otte etager hver er nu taget i brug. Dets hvide bølgende altanbånd har en maritim sydlandsk stemning. Man kunne frygte, at huset ville sejle af sted en dag, linjeføringen er i hvert fald lånt fra motorsejlernes verden.

På en grund ved siden af og ligeledes i første række til bugten er projektet ’Isbjerget’ godt på vej. Det er en komposition af elleve spidse tietagers høje huse.

Som rigtige isbjerge virker de afbrækkede og forskudte, meningen er, at det angiveligt vil maksimere lejlighedernes udkig til vandet. Det har i hvert fald gjort byggeriet let genkendeligt, og beboerne vil kunne få tilfredsstillet en eventuel lyst til at bo med trekantede vinduer og under skrå vægge.

Projektet er tegnet i et celebert internationalt samarbejde mellem tegnestuerne Cebra, Search, JDS og Louis Paillard.

Havnens skala
Tættere på midtbyen er flere andre halvspektakulære boligprojekter undervejs, allerede opført er et kollegium, der ligner en nøgtern kornsilo med glughuller.

Men det er endnu ikke til at danne sig et indtryk af, hvordan bydelen vil opleves, når den er færdigudbygget, og kajen er blevet gennemskåret af kanaler, der vil kaste vuggende vandspejlinger op på facaderne.

De huse, der allerede er opført, og de, der er planlagt, aftegner en by, hvor man beholder havnens skala. Husene her er store enheder, beboelsessiloer, der i højde og drøjde konkurrerer med erhvervshavnens kornsiloer og oliebeholdere.

Alle huse synes at henvende sig til udsynet over vandet frem for til hinanden og livet imellem dem. Med andre ord kan det godt blive nogle dejlige lejligheder med kik til Aarhusbugten, havnen og midtbyen, men i sig selv bliver stedet næppe noget yndet udflugtsmål.

Kæmpebibliotek på historisk grund
Det gør til gengæld den sydligste del af inderhavnen, hvor Schmidt Hammer Lassens kæmpebibliotek med det kække navn Urban Mediaspace er under opførelse.

Det sker på en helt central grund, der ikke blot ligger mellem en kommende genopretning af åens udmunding og Hack Kampmanns vidunderlige toldbygning, men på selv stedet, hvor de første bosættelser fandt sted, og byen blev grundlagt i vikingetiden.

Der er tænkt en fin sydvendt siddetrappe ind projektet, der lidt i stil med Operaen i Oslo giver adgang til vandet. Stedet er lige nu blot en travl byggeplads, men projektet til næsten to milliarder kroner vil få enorm betydning.

Det er her, de fleste almindelige borgere og besøgende vil komme til at opleve den nye åbning af havnen. Denne del af havnen vil også blive præget af to meget store erhvervsprojekter, vindenergiforskerparken Navitas tegnet af Michael Christensen og det nye hovedsæde og showroom til modefirmaet Bestseller tegnet af C. F. Møller.

Ny infrastruktur er altafgørende
En af de største udfordringer for Aarhus og de fleste andre byer, der ønsker at flytte ind på deres havnearealer, er infrastrukturen. Aarhus Havn har været naturligt afskåret fra byen af en firesporet vej og en jernbane. Jernbanen løber i dag uskønt bag et ståltrådshegn.

Nu skal man til at sy byen sammen på tværs af kystvejstrækningen og jernbanen.

Planerne lyder på en helt ny letbane, en langt smallere vejbane og bedre forhold for gående og cyklende. Resultatet af den øvelse er alfa og omega for, om Aarhus’ havneby bliver en succes.

Tåbeligt navn
Endnu er der ikke meget at se af den. Selv om mikset af boligtyper med 25 procent almennyttige i Nordhavnen er fint, truer byrummet i denne kanalby med at blive lige så privat som beboelsesområderne i Københavns Havn, kun for beboerne og uden mange udadvendte funktioner i stueetagerne.

Den sydlige strækning med erhverv og offentlige funktioner tegner dog lovende og i særdeleshed byrummet omkring og funktionerne i det store bibliotek Urban Mediaspace. Men hvorfor det tåbelige engelske navn?