Annonce
Annonce
Annonce
Arkitektur

Bjarke Ingels bygger skæve huse i Miami

Luksuslejligheder skal afspejle lokal kultur og vild natur.

Gem til liste

Langs Miamis blå bugt vil to høje huse i fremtiden skille sig ud fra resten.

Modsat deres kantede naboer vil de smidigt vride sig, så beboerne får bedst mulig udsigt og mest mulig solskin.

Det er Bjarke Ingels tegnestue BIG, der står bag de tyve etager høje lejlighedskomplekser, der i fremtiden vil flotte sig på South Beach.

Byggeriet af de 96 luksuslejligheder i 'The Grove at Grand Bay' er netop begyndt, og de forventes at stå færdig i 2014. Og bygningerne omtales på hjemmesiden som 'The Dancing Towers' (de dansende tårne, red.)

LÆS OGSÅBjarke Ingels laver svensk 'kopi' af prisbelønnet byggeri

Vild natur på taget
De to skæve huse ligger i et område, der kaldes Coconut Grove, der oprindeligt var kendt for sin vilde natur med snoede træstammer.

De kendetegn vil byggeriets landskabsarkitekt, Raymond Jungles lade sig inspirere af, når han skal anlægge taghaver, som omtales med det lille ordspil 'Avant-Gardens'.

Også Bjarke Ingels har ladet sig inspirere af det omkringliggende område.

»Miami har udviklet en stil med moderne ejerlejligheder, der afspejler lokalområdets muligheder. Den kombinerer brise soleil balkoner med gulv til loft-vinduer, som giver optimal mulighed for at nyde panoramaudsigten over vandet og området. Vi vil tage disse elementer og videreudvikle den lokale arkitektur«, siger Bjarke Ingels i en pressemeddelelse.

SE OGSÅTag en tur gennem BIG's vinderprojekter

Den største udfordring ved byggeriet var at skabe to huse, uden det ene skyggede for det andets udsigt over vandet, men det har tegnestuen løst ved at dreje bygningerne, så de snor sig fra jorden.

Således vil beboerne både få udsigt over havnen foran og Miamis skyline i nord.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb