Byliv. Fire nye bypladser med cykelværksteder, markedspladser og græssende får skal skabe mere liv mellem husene i Brøndby Strand Parkerne. Illustration: Domus Arkitekter

Byliv. Fire nye bypladser med cykelværksteder, markedspladser og græssende får skal skabe mere liv mellem husene i Brøndby Strand Parkerne. Illustration: Domus Arkitekter

Arkitektur

Ny helhedsplan: Brøndby Strand bliver til Grønby Strand

Enormt renoveringsprojekt skal forvandle det monotone boligområde til attraktiv bydel.

Arkitektur

Et af danmarkshistoriens mest omfattende renoveringsprojekter til i alt 4,5 milliarder kroner skal gøre op med modernismens ensformighed.

Det drejer sig om Brøndby Strands enorme boligbebyggelse, bedst kendt for den markante silhuet af tolv 16-etagers betonhøjhuse. Nu skal skal der variation og oplevelsesrigdom ind i bydelen.

Fire almennyttige boligselskaber, der tilsammen repræsenterer Brøndby Strand Parkernes cirka 8.000 beboere, har netop kåret vinderen af en arkitektkonkurrence, som viser, hvordan bebyggelsens knap 2.900 boliger, veje, stier og landskabelige udearealer kan renoveres og omdannes til et moderne boligområde.

Området skal have en stærk bæredygtig identitet og et mere oplevelsesrigt hverdagsliv, end det monotone byggeri i dag kan tilbyde.

Opgør med skarpe grænser

Konkurrenceforslaget skaber større sammenhæng med de omkringliggende områder og får bebyggelsen til at leve op til nutidens energikrav og fremtidens klimaudfordringer. Domus Arkitekter står bag vinderprojektet sammen med et team af rådgivere.

Vinderforslaget kalder sig ’Grønby Strand’ og bryder markant med Brøndby Strand Parkernes hårdt optrukne grænse mod omverdenen. Det omkringliggende landskab, som i dag virker som en barriere, lader arkitekterne flyde ind i boligområdet som en invitation til den omkringliggende by og en opblødning af det stringente udtryk, der i dag karakteriserer bebyggelsen.

Landskabet skal fungere som lokal regnvandsafledning, der tager højde for fremtidige klimaforandringer, og som noget nyt, endnu ikke helt gennemprøvet introducerer projektet vandrensning via et renseanlæg med særlig kalk, der binder forurenende stoffer fra blandt andet biltrafik.

Fra boligområde til bydel

Ambitionen er at gøre Brøndby Strand til en af Danmarks største og miljømæssigt mest ambitiøse bydele. Dommerkomiteen skriver i dommerbetænkningen, at »projektets beskrivelse af regnvandshåndtering er konkurrencens mest ambitiøse og er som sådan forbilledlig klimasikring og generator for ny byudvikling«.

Dommerkomiteen fremhæver også, at forslaget imødekommer ønsket om at udvikle Brøndby Strand Parkerne fra boligområde til bydel og skabe grundlag for et rigere byliv.

Projektforslaget binder hele bebyggelsen sammen med et fodgængerdæk, der bygger videre på et eksisterende hævet niveau, der i dag adskiller gående fra al kørende trafik. Dækket udvides og får karakter af et bylandskab.

På fire centrale pladser, omkring de fire højhus-klynger, udvider dækket sig og skaber bypladser med fælles tilbud og aktiviteter som markedsplads, byhaver, cykelværksted og lignende. Pladserne bryder med den konsekvente trafikadskillelse, så bil-, cykel- og gående trafik her flyder sammen.

Overordnet begrunder dommerkomiteen valget af vinderforslaget med, at projektet »spænder fra den stærke idé med sammenfletning af by og land over den fine indlevede arkitektoniske behandling af det rumligt disponerede stræde for bløde trafikanter til nye velproportionerede pladser og udfoldning af specielt højhusenes arkitektoniske potentiale«.

Kransporsarkitektur

Brøndby Strand Parkerne er et af efterkrigstidens ikonbyggerier og statuetter over modernismens byplanidealer om at skabe gode, sunde boliger for alle. Det er den største af de planlagte byer langs Køge Bugt, og set fra S-toget toner de markante højhuse frem over trætoppene med deres karakteristiske betongrå tyngde og påmalede lodrette pastelkulørte farvebånd.

Bebyggelsen blev opført 1967-73 som montagebyggeri i betonelementer. Den type byggeri, der også bliver kaldt kransporsarkitektur, fordi bebyggelserne blev lagt ud, så kranerne kunne køre fra en blok til den næste.

I efterkrigstiden var der massiv mangel på boliger, og den herskende internationale modernisme så det ligefrem som sin forpligtelse at benytte den nye industrialiserede byggeteknik for at kunne levere billige boliger i stort antal. I 1960 vedtog den danske stat en lov om, at alt socialt boligbyggeri skulle opføres i betonelementer og benytte sig af det mest moderne produktionsapparat.

Lighedsideal

Standardiserede betonelementer, som kunne samles hurtigt og rationelt, blev anset som den eneste måde at løse boligmanglen på. Men standardiseringen var samtidig forankret i en utopisk tro på, at det gode liv kunne regnes ud som en matematisk formel, hvilket ofte resulterede i ensformige og kedsommelige bebyggelser, fortæller byplanprofessor Jens Kvorning.

»Der var en udpræget idé om, at der var én løsning, der var god for alle«, siger han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der lå et lighedsideal i den modernistiske tænkning, som legitimerede industrialiseringens monotoni. Det handlede om at finde den rigtige løsning og så producere den i stort antal. Karakteristisk for modernismens planlægning lå der nogle gode hensigter, men de blev forsimplet, og så slog det ideelle over i noget, der viste sig at være ret problematisk«.

Eksperimenter gav byggeskader

Byggeteknisk eksperimenterede man med materialer, man ikke havde megen erfaring med, og der viste sig hurtigt byggeskader i betonen, vinduer, der rådnede, og andre materialer, der ikke var af holdbar kvalitet.

På planlægningsniveau troede man på funktionsopdeling, dvs. fuldstændig at adskille boliger, arbejdspladser og områder til afslapning og fritidsaktiviteter. Det gav et endimensionalt hverdagsliv, fortæller Jens Kvorning, som ikke harmonerer med nutidens ønsker og forventninger til et oplevelsesrigt og varieret byliv.

»Man identificerede det praktiske, men glemte forskelligheden og det oplevelsesmæssige«, siger han.

Det betød også manglende sammenhæng med den omkringliggende by og boligområder, da de enorme bebyggelser blev indadvendte boligmaskiner isoleret bag grønne områder og infrastruktur.

I planlægningsidealet lå også trafikseparering, hvor biler, cykler og gående bevæger sig i helt uafhængige systemer. Det giver stor trafiksikkerhed, men utryghed, idet man sjældent møder andre, og som fodgænger bliver isoleret på skumle stisystemer og dermed udsat for overfald.

Oven i det kommer så nutidens krav til begrænset energiforbrug og øvrige klimatilpasninger, der giver massive udfordringer for de almene boliger.

Behov for transformation

Idékonkurrencen om en ny helhedsplan for Brøndby Strand bidrager til den aktuelle diskussion og undersøgelse af, hvordan vi forvalter den enorme bygningsarv fra efterkrigstiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det almennyttige boligbyggeri eksploderede og løste bolignøden i omfang, men kræver i dag både omfattende renovering og transformation for at kunne danne ramme om et moderne hverdagsliv for en mangfoldig beboergruppe.

Der er 150-180.000 almene boliger i Danmark fra perioden, der i mere eller mindre omfang står over for de samme problemstillinger.

Landsbyggefonden vurderer, at vi er inde i den sidste tredjedel af de fysiske renoveringsprojekter, der startede allerede i 1979, men dertil kommer en ændret opfattelse af byrum og boligliv, som betyder nye bypolitiske ønsker og krav til mere omfattende omdannelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce