Stemningsfuldt . I børnebiblioteket klatrer man på  boghylderne. Husets gyldne æsker  indeholder hver sit  tegnede interiør. Foto: Stamers Kontor
Foto: Stamers Kontor

Stemningsfuldt . I børnebiblioteket klatrer man på boghylderne. Husets gyldne æsker indeholder hver sit tegnede interiør. Foto: Stamers Kontor

Stjernearkitekters guldhus i Nordvest er forrygende

Man føler sig velkommen med det samme i det nye kulturhus i Bispebjerg.

Arkitektur

Det nye bibliotek og kulturhus i Nordvest ser lidt vildt ud.

Med sine store gyldne æsker stablet i en imponerende balanceakt troner det højt over Tomsgårdsvejs drønende trafik.

Ja, det vil sige endnu putter huset sig lidt bag en Shell-station, men kommunen har sikret sig retten til dens grund, som om nogle år vil danne forplads til huset, der så for alvor vil træde frem som kvarterets konge.

Uformelt og råt
Men allerede nu passer det sammensatte hus trods sine spektakulære aspirationer forrygende ind i omgivelserne og bliver med naturlig autoritet deres lokale centrum.

Nordvests lyksaligheder er en velbevaret hemmelighed for udenforstående. Men bydelen har enestående arkitektoniske kvaliteter, og dens blanding af småindustri, hyggelige rækkehuse og langstrakte funktionelle etageboliger, der følger biltrafikkens brede, gennemskærende årer, giver den en unik karakter i hovedstaden.

Her er uformelt, råt og en del fortrolige rum i de sagte sidegader.

Det er disse kvaliteter, som tegnestuerne Cobe og Transform med fremragende sans for både opgaven og stedets karakter har taget med ind i deres bibliotek og kulturhus.



Facaden er pakket stramt ind i strækmetal, der fremtræder som en gylden ringbrynje om dens kuber. Det giver en dyb og sanserig overflade, der skifter karakter efter lyset og virker lettere og mere porøs, jo tættere man kommer på bygningen.

Strækmetallet går endog hen forbi enkelte vinduer, som således først bliver synlige i facaden, når kunstlyset tændes indenfor. Således åbner huset sig simpelthen om aftenen.

Den gyldne beklædning er konsekvent ført ind under de udkragede bygningskroppe, så de vitterlig ligner selvstændige æsker, der er stillet oven på hinanden.

Man føler sig velkommen
Det har to klare effekter; det giver huset en dynamisk form, som det er interessant at bevæge sig omkring og ind under, og det nedbryder skalaen, så huset forliger sig med områdets småindustrier.

Selv om den ydre form er nok så stram, kan den godt virke lidt umotiveret med sine store udkragninger, men det er kun, indtil man er kommet indenfor. Her gemmer forklaringen sig i den overraskende dynamik mellem rummene og det rareste folkebibliotek (med meget mere), jeg har besøgt i nyere tid.

Man føler sig velkommen og hjemme, så snart man er inden for svingdøren.

Ind og ind er nu så meget sagt, for det er snarere en overdækket gade, man træder ud i. Her står man i et stort atrium under krydsende gangbroer og grafisk markerede sorte trapper midt mellem to huse, nybygningen med de gyldne æsker og en gråfilset murstensbygnings yderfacade.

Det er blevet et prægtigt urbant rum, hvor ’Husk mit navn’ har lavet store udsmykninger over og omkring åbningerne i den gamle bygning, og gaden fortsætter med en gennemgang lige ind til bagboen – hvis ellers denne ønskede at have med omverdenen at gøre – Ungdomshuset på Dortheavej.

Annonce

Men ’Ungeren’ har barrikaderet sig bag hegn og pigtråd og et større forråd af løse brosten.

Ingen standardløsninger
Hvis de unge har noget at frygte fra Guldhuset, er det venligheden. Huset rammer bredt i sin appel – ud fra de brugere, jeg så forleden, at dømme, anvendes det af hele kvarterets demografisk brede palet.

Noget af det første, man møder, er en skranke, hvis front er brudt ned i små kuber for at virke venlig og give børn mulighed for at kravle op. Her er foruden information om husets faciliteter bibliotekarer og en borgerservice light, hvor man blandt andet kan få udstedt pas.

LÆS OGSÅ Møblerne fra en cafe med solide egetræsborde og -bænke breder sig ud i atriet, hvor der i stuen bag en stor skydedør ind til den nederste guldæske gemmer sig den første overraskelse. Ideen, som Cobe og Transform vandt konkurrencen med, var, at hver af de fire æsker skulle være som en bog med sit helt eget univers. Den lidt anstrengende ide er lykkedes langt over min forventning, fordi arkitekterne i samarbejde med brugerne har fået lov at designe alt interiøret.

Her er ingen standardløsninger, og hvornår har man sidst set det i et offentligt byggeri?

Kropsligt udfordrende
Nederste ’guldbog’ rummer et helt klatrelandskab af grønne og hvide kuber, som er arkitekternes herligt kropsligt udfordrende udgave af et børnebibliotek.

Tager man trappen en etage op, kommer man ind i et sølvfarvet ungdomsbibliotek, med et stort bord i midten omkranset af bogreoler fra gulv til loft.

Yderst i rummet med udsigt til gaden kan man sætte sig med en bærbar og lave lektier, og her – som alle andre steder – så snart huset skal komme i kontakt med kroppen, skifter dets rå materialer til behageligt træ.



På anden sal finder man voksenbiblioteket indrettet som en rigtig cigarkasse opbygget af reoler i lyst træ og mørke læderlænestole.

Annonce

Annonce

Her er tæt og lavloftet, en rigtig labyrintisk boghule, der indbyder til, at man bare lader sig forsvinde fra verden i lystlæsning.

Et herligt hus

Men øverst oppe ligger som kronen på værket en dobbelthøj mørk koncertsal, med et sortbejdset trægulv. Vinduer er boblende fordelt i forskellige størrelser i hjørnet mod sydøst med en fantastisk udsigt over byen, der skyldes, at grunden ligger højt.

De kan mørklægges efter behov, men giver mulighed for, at op til 300 mennesker kan være til koncert og samtidig virkelig føle sig ’i byen’. Det er en særdeles veldimensioneret, æstetisk velfungerende koncertsal, som må blive eftertragtet, hvis akustikken også er i top.

LÆS OGSÅ Det er utroligt, hvad Cobe og Transform her har fået ud af deres enkle ide med at stable fire ’bøger’.

Inde i bøgerne skulle rummene være stærkt programmerede, udenpå skulle de til gengæld være helt fleksible. Så i alle mellemarealerne står bogreolerne på hjul, så man lynhurtigt kan skubbe dem væk.

Det er et herligt hus, der føles meget større, end det er, fordi man overalt ser ind til et andet rum med andre dimensioner og andre stemninger.

Nordvest har vundet guld.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden