Foto: OLESEN PETER HOVE
Arkitektur

Arkitekturredaktøren: Stil højere krav til højere huse

Højhusene skyder op rundt om i byerne, men der skal gøres noget særligt for at få dem til at passe ordentligt ind i deres omgivelser.

Arkitektur

Man vil gerne bo og arbejde i byen. Men det er ikke nok at være der, hvor tingene sker, hvor arbejdet, fritidstilbuddene og de andre er. Man vil gerne være oven på det hele.

Det er blevet sejt på en gang at befinde sig midt i byen og oven på den og kigge ned på andre.

Alle vegne i Aarhus og København skyder således høje huse op med dyre attraktive kvadratmeter med udsigt.

Det er let for ejendomsmæglere at sælge lejligheder og kontorer på tyvende eller tredivte etage, og pensionskasser og ejendomsudviklere flokkes om at få lov til at bryde den gamle bys jævne taglinjer. Der er penge i himlen over byerne.

Flere på vej

Herlighedsværdien i den vide udsigt over byernes tage er et område, der nu kapitaliseres på samme måde som dengang i nullerne, hvor kontorer og ejerlejligheder flokkedes om havnevandet som kameler om en oase.

Men netop derfor er det på høje tide, at byerne stopper op, for at de ikke får flere skandaler som Kalvebod Brygge, hvor man i årtier efter begræder, at man spildte muligheden for at skabe et åbent havnemiljø til glæde for alle.

Man skal passe på, at man i iveren for at gå i luften ikke taber væsentlige værdier på jorden.

Det er store penge, der investeres, når mange kvadratmeter bliver lagt på det samme lille areal, men det burde også give myndighederne en mulighed for at stille nogle særligt høje krav til de projekter, der opføres.



Det er jo hverken ligegyldigt, hvordan vi udfylder vores skyline, eller hvordan højhusene møder deres omgivelser.

Det kan godt være, at det er herligt at kigge ned på de andre oppe fra højhusene. Men det er altså hernede mellem husene, at byens egentlige værdi ligger

Københavns profil var længe en lagkage kreeret på enevældens tid. Dengang var det alene stat og kirke, der tog sig af at møblere himlen.

Byen havde en tæt jævn bebyggelse kun brudt af festlige lys i form af tårne og spir. På nær røgsøjlerne fra skorstenene var alt, hvad der ragede op, kunstfærdigt og spinkelt. I moderne tid satte hoteller, lejlighedshøjhuse og kontorbygninger bloklys i kagen, og nu er der flere på vej.

Snart er tårnet på Christiansborg ikke Københavns højeste bygning, det bliver et højhus på Carlsberg.

Gode eksempler

Alt for mange bygninger, som højhusene ved Amager Strandpark, bygges indefra og ud som udsigtsmaskiner, men man glemmer tilsyneladende, at de ikke selv er usynlige.

De er pejlemærker og tegner byen over store afstande. Derfor bør de være af en helt særlig kvalitet. Jo højere man bygger sine huse, jo højere krav må vi også stille til dem.

Og der er heldigvis to helt friske eksempler at tage ved lære af, kontorbyggeriet med butikker i bunden i Axel Towers på den gamle Scala-grund og forskerhøjhuset Mærsk-bygningen på Panum.

I det første tilfælde er der tale om en mindre klynge af varierede bygningshøjder og i det andet en bølgende varieret grundform.

Begge projekter vokser ud af deres steders særlige betingelser og giver varierede oplevelser, når man er langt fra, tæt på, og når man bevæger sig omkring dem. De har alle skalaerne med og er dermed værdige til at bryde den normale byggehøjde.

Begge projekter udmærker sig også ved at byde offentligheden indenfor, så deres nye højder giver adgang til andre end deres primære brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle skal bidrage

Men man kan også stille videre sociale krav, når nu gevinsten for de højt placerede kvadratmeter er så høj. En indtagelse af luften over byen skal betales tilbage med sociale tiltag, der sørger for at holde byen åben for dem, der ikke har råd til at bo på toppen.

Etablering af dyre ejerlejligheder bør følges af billige lejelejligheder og socialt inkluderende byrum.

Allermest bør man dog satse på at blive bedre til at bygge en sammenhængende by. At få husene til at stå på jorden side om side med udadvendte blandede funktioner og få dem til at danne vægge omkring fælles byrum.

Det er en kunst, vi herhjemme ikke er gode til længere, og som flere af de nuværende højhusprojekter ikke bidrager til.

Det kan godt være, at det er herligt at kigge ned på de andre oppe fra højhusene. Men det er altså hernede mellem husene, at byens egentlige værdi ligger.

Hvis ikke alle projekter bidrager til at skabe et fælles byrum, ender det med, at der ikke er noget, der værd at kigge på oppe fra de høje huse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce