Kringlet. Den lige vej er hverken den kønneste eller den korteste til nye ideer. Derfor vokser træer midt på stien, og derfor bugter stierne sig i den stærkt blandede vegetation, der tiltrækker et rigt insektliv.
Foto: SLA/Karsten Ifversen

Kringlet. Den lige vej er hverken den kønneste eller den korteste til nye ideer. Derfor vokser træer midt på stien, og derfor bugter stierne sig i den stærkt blandede vegetation, der tiltrækker et rigt insektliv.

Novo Nordisks nyanlagte park er et nybrud i havekunsten

I Novos naturpark handler det ikke længere kun om æstetik og mennesker.

Arkitektur

Halvvisne kæmpetidsler står som tilskuere til et cykelløb og strækker deres lyslilla hoveder ind over gangstien i kampen om at få et ekstra glimt af sollyset. Her er læ for vinden, der for lidt siden sled i mig, mens den med en piben fejede hen over den åbne parkeringsplads, hvor jeg stillede min bil.

Herinde i Novo Nordisk Naturpark hører jeg kun bladenes hvislen og insekternes summen i den rige variation af vilde græsser, der kanter den smalle bugtede sti, som er zebrastribet af skyggerne fra de omgivende nåle- og løvtræer. Stierne forgrener sig, bugter sig uvist omkring beplantningen, og et sted er plantet træer lige midt i stien, så man må kante sig uden om.

Det er en usædvanligt vild oplevelse at gå gennem parken, ikke mindst, når man tænker på, at den ligger midt i et regelret erhvervskvarter af monotone bygningsblokke omgivet af vidtstrakte parkeringspladser omkranset af lave bøgehække.

Ja, det må betegnes som intet mindre end en økologisk revolution.

Novo Nordisk indviede sidste år sit nye hovedsæde midt i deres store forskningsenhed i Bagsværd. Det rummer blandt andet administration og medarbejderkantine. Det er delt i to, en lav kantet bygning og en stor rund ufo med et indhak, der får det til at ligne en høj slægtning til Han Solos rumskib Tusindårsfalken fra Stjernekrigssagaen.

Domicilet er tegnet af Henning Larsen Architects og vandt blandt andet en lyspris sidste år for sin opfindsomme anvendelse af led-belysning i sit store runde atrium. Det futuristiske hus er klædt i hvide keramiske plader, og selv om det er omgivet af høje græsklædte volde, og der på dets tage vokser stenurt, fremstår det som en lidt fremmed og kunstig kontrast til sine vilde groede omgivelser.

Inspiration fra Versailles have

For det er parken, der virkelig er en nyskabelse. Den har en helt usædvanlig høj variation i beplantningen, og selv om træerne ikke opstammes, og der tilsyneladende ikke skelnes mellem ukrudt eller ønsket beplantning, så er parken nøje planlagt i forhold til tætte og åbne, høje og lave områder.

En gartner går omkring og samler affald, som vinden har plantet i en af de 85 forskellige vilde græsarter, her angiveligt skulle være til stede.

Det kræver lidt vedligehold at få naturen til at se så vild og selvgroet ud. Enkelte af de 2.000 store, små, gamle og unge træer, som blev plantet her sidste år, er gået ud, og de bliver ikke fjernet. De bliver lagt ned og får lov at danne midlertidig bolig for biller og andet kryb, der hjælper dem med at gå til.

Men selv om det ligner vild natur, er det lige så planlagt som akserne i Versailles-slottets have. Men modsat den klassiske havekunst handler det ikke om at vise, at man kan overvinde naturens uorden med en abstrakte geometrisk formgivning. Tværtimod handler det om, at man vil udnytte og maksimere styrken fra forskellige biotoper.

Den ekstreme biodiversitet skal også virke befordrende på fantasien i en virksomhed, der i høj grad lever af sin opfindsomhed

Parken danner et låg oven på en underjordisk parkeringskælder for 400 biler. Og lågets kotering, dets bakker og dale, er udformet, så den opsamler alt regnvand, der falder på bygningerne og parkens område. Den er dimensioneret til at modstå de værste skybrud, de såkaldte hundredeårshændelser. Særligt vandslugende træer sørger for at tage sig af det overskydende vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De smalle bugtede stier er samtidig de eneste forbindelsesgange, medarbejderne har mellem de nye bygninger. Uanset vejrliget er man tvunget til at gå udenfor for at komme mellem bygningerne, og parken tjener på den måde som inspiration for medarbejderne. Det er ikke blot sundt at gå, den ekstreme biodiversitet skal også virke befordrende på fantasien i en virksomhed, der i høj grad lever af sin opfindsomhed.

Novos park støtter ikke blot miljøet, men også økonomien og medarbejderne.

Det er den hidtil mest radikale udgave af SLA’s innovative landskabskunst, som man tidligere har kunnet se udfoldet på steder som Charlottehavens gårdrum på Østerbro, i Ankarpark i Malmø, i omdannelsen af Sønder Boulevard og i det snoede svenske bjerglandskab mellem SEB’s smukke bygninger på hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade.

Men selv om tegnestuen og bygherren går videre her mod en ny opfattelse af parken som et vigtigt værktøj i klimatilpasningen af vores omgivelser, så er der stadig elementer, der undrer mig i indretningen.

Hemmelig anlægspris

Der er en del klippede græsarealer mellem de vildtvoksende, og der er sat små hegn op mod de omgivende gader, der sikrer, at man kun entrer ad de fastlagte stier. Hvorfor? Kunne det ikke være styret mere elegant gennem vekslende tæthed i bevoksningen?

Og skilte med overvågningskameraer gør opmærksom på, at man ikke er i en hvilken som helst offentlig park, men at man befinder sig på en privat virksomheds område og nåde. Tilgængeligheden er generøs, men også nødvendig i dag, når firmaer skal demonstrere fornemmelse for social ansvarlighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke billigt at lave et landskab med så mange planter i så mange forskellige størrelser og aldre som Novo Nordisk Naturpark. Anlægsprisen er hemmelig. Men selve grebet at tænke maksimal mangfoldighed for at skabe så rige biotoper som muligt, der kan tiltrække et rigere dyreliv og holde på regnvandet, er noget, man faktisk kan og bør tilstræbe i sin egen parcelhushave.

Når først man har set skønheden i denne styrede vilde natur, bliver det sværere at holde af de velplejede plæner og beskårne træer. Og det er skønt at se, at tankegangen er ved at brede sig til arealerne omkring nogle af Novos øvrige bygninger i Bagsværd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce