Ubestemt. Hvem tilhører rummene mellem fremtidens boliger? Skal vi gå rundt i hinandens forhaver? Illustration: Holscher Nordberg Arkitekter

Ubestemt. Hvem tilhører rummene mellem fremtidens boliger? Skal vi gå rundt i hinandens forhaver? Illustration: Holscher Nordberg Arkitekter

Arkitektur

Fremtidens København har både blomster og højhuse

51 by- og boligprojekter i hovedstadsområdet ser både lovende og skuffende ud.

Arkitektur

Der er både grund til glæde og fortvivlelse over fremtidens København.

Den er ikke længere en industriby med alt, hvad det indebar af arbejderkvarterer, forurening og tung trafik. Til gengæld er det blevet en konkurrenceby med alt, hvad det indebærer.

Cirka 1.000 mennesker forøges hovedstaden med om måneden, mens landområderne affolkes tilsvarende. Byen er blevet en selvforstærkende succes, hvor folk vil være tæt på arbejdspladserne, og arbejdspladserne lægger sig, hvor de kan få de bedste folk.

Men byen skifter karakter, når flere kommer til. Der opstår sammenstød mellem ønsker om nærhed og social variation, mellem velfærd og uforudsigelighed.

Når alle vil bo lige midt i smeltediglen, presser det priserne op og ødelægger den blanding, der gør byen attraktiv. Den bliver i stedet dyr, fin og kedelig.

Hvordan man overkommer den udfordring, forsøger mange af projekterne i udstillingen ’Housing and Welfare’ i Meldahls Smedie at give svar på.

Hovedsigtet er at lave boligområder, hvor alle skal kunne bo. Det betyder ikke kun blandede ejerformer, men også den fejlslutning, at alle nye bydele skal byde på alle boligtyper: Punkthuse står ved siden af rækkehuse står ved siden af højhuse, og mellemrummene beplantes løseligt forskudt i renderingerne.

Privatlivets opløsning?

Vandkunstens fine plan for Arenakvarteret i Ørestad bryder med den monotone skala i bydelen. Boligerne bliver tætte og lave, men er der rigtig taget stilling til oplevelsen af mellemrummene? Hvad er privat, og hvad er offentligt? Måske vi skal vænne os til at gå i hinandens forhaver?

I flere byplaner risikerer kvarterernes helhed at gå fløjten. Det at lave områder med en lidt ensartet sammenbygget karakter, som brokvartererne og Indre By består af, er desværre stadig umoderne.

På de fleste planer stritter husene, så de påtager sig en variation i æstetik, der ellers skulle have været social og funktionel. Det er jo bare facade.

Der er ellers bud på et godt infill-hus fra Entasis og et interessant princip for byhuse lavet i samarbejde mellem Powerhouse og Leth & Gori.

Her er der varme afstemte materialer og en diskret, men meget sanserig variation. Der er tænkt lige dele over kvaliteten af boligen indefra og den funktionelt-æstetiske oplevelse af den som del af et gademotiv udefra.

Op i nye højder

Det at se byen som et ensemble er åbenbart svært, når konkurrencen og ejendomspriserne presser på. Så vil alle stå alene.

Og når grundpriserne ryger i vejret, gør hushøjderne det også. Selv studerende og småbørnsfamilier skal nu presses op i det 30 etager høje tårn Uptown Nørrebro mellem Mjølnerparken og Nørrebro Station.

Arkitema har tegnet projektet med udsigtsplatform på toppen, men også i en klodset udformning, der ikke er værdig til at trone over byen.

Hvis man skal op i 100 meter, skal bygherrer og arkitekter altså strenge sig an for at skabe et møbel, der er smukt nok til himmelen

Hvis man skal op i 100 meter, skal bygherrer og arkitekter altså strenge sig an for at skabe et møbel, der er smukt nok til himmelen.

Men at gøre de dyreste øverste etager offentligt tilgængelige med restauranter og udsigtsplatforme viser, at der stadig er et lag af generøsitet i den måde, byen udvikler sig på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er nemlig ikke givet, men tilkæmpes ofte af arkitekterne, der må overbevise bygherrerne om, at det kan betale sig at lave en venlig og inviterende by, der ikke kun handler om, at den er rar for de primære brugere.

Et spændende strategisk beplantningsprojekt fra SLA vil drastisk øge biovariationen i Ørestad og gøre det til en naturoplevelse med et væld af træsorter og blomster spredt på tværs af de rigide spor, som infrastrukturen har tegnet.

Udstillingen giver således et godt indblik i aktuelle by- og boligprojekter og en mulighed for at grunde over udviklingen.

Den er lavet i samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Statens Byggeforskningsinstitut.

Den skal lede op til en international boligkonference, og formodentlig derfor er den kun iscenesat på engelsk i tekster og interview. Men det fremstår fladt og prætentiøst, når to danskere samtaler på et gebrokkent engelsk.

Det burde have været på både dansk og engelsk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce