Foto: Lundgaard og Tranberg

De skygger på Islands Brygge: Massiv modstand mod fem tårne

Foreløbige høringssvar fra borgerne i København viser, at ni ud af ti går imod byggeri på Postgrunden med fem tårne, hvoraf det ene skal være 115 meter højt.

Arkitektur

Man kan dårligt påstå, at københavnerne tager imod nye højhuse med åbne arme i centrum af byen. Omkring ni ud af ti synes at være imod byggerier i højden, hvis man skal bedømme ud fra de svar, som borgere har indleveret om byggeriet på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård.

Det er et byggeri, som bl.a. omfatter fem tårne, hvoraf det ene rækker 115 meter op i luften.

Høringsfristen for det planlagte byggeri udløber 30. juni, og indtil videre har Københavns Kommunes høringsportal registreret 52 indlæg, og kun et enkelt af dem kan siges at være uforbeholdent positivt i forhold til byggeriet.

»Flot, ambitiøst og et must-have i videreudviklingen af København som metropol og område som helhed«, skriver en borger.

God idé, men ...

En anden er kun delvist positiv.

»Rigtig god idé at bygge nyt og forny det lidt døde område. Virkelig dårlig idé at bygge så højt, at det har massiv skyggevirkning på Islands Brygge«, lyder det fra en borger.

Herefter er det svært at finde andet end negative indlæg. En enkelt er helt klar i mælet og nøjes med at skrive: »Jeg er imod byggeriet«.

Skyggen fra tårnene og ødelæggelsen af Københavns traditionelle skyline er nogle af de mest gennemgående indvendinger imod det store byggeprojekt. Og langt de fleste indlæg er helt entydigt imod hele projektet.

»Med så massivt og højt byggeri vil skylinen i København blive alt for meget som andre ucharmerende storbyer og vil miste den enestående udstråling og charme, den har i dag«, skriver en borger, der bor i området.

Foreløbig er de fleste af høringssvarene indsendt af borgere, som bor i København S, hvor de høje tårne vil være synlige på lang afstand. Enkelte borgere fra andre bydele har dog også indsendt høringssvar.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce