Aarhus Universitet vil ifølge rektor »kæmpe imod til det sidste«, men ikke desto mindre kan det arkitektonisk berømmede byggeri fra Kulturministeriets kanonliste ende præcis, hvor rektor ikke vil have sit universitet: midt i en bygningsfredning.

Lige nu kæmper stærke kræfter nemlig for at få fredet det gule teglstensbyggeri, der ifølge Kulturministeriets kanon er i sjældent samspil med parken omkring sig og udgør et af landets fornemste eksempler på den særlige danske gren af funktionalismen.

Kulturarvsstyrelsen har længe overvejet at se på universitetet, og en konkret sag om vedligeholdelse har aktualiseret frednings-spekulationerne.

»Helt ude af proportioner«
På den ene side står blandt andre formanden for det af Kulturministeriet nedsatte Særlige Bygningstilsyn, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Christoffer Harlang, der vil frede; formanden for Landsforeningen af Bygnings- og Landskabskultur, Bent Falk Jensen, der vil vende en mulig fredning med Kulturarvsstyrelsen, samt lokale Århusarkitekter, der har kritiseret den hidtidige renovering og vedligeholdelse for at være ude af balance med den oprindelige arkitektur.

På den anden side står Aarhus Universitet, der ser en fredning som en besværlig spændetrøje, samt arkitektfirmaet C.F. Møller, der oprindelig har stået for universitetet og stadig er med på sidelinjen, når universitetet renoverer. C.F. Møllers søn arkitekt Mads Møller finder kritikken imod vedligeholdelsen »helt ude af proportioner« og ser ingen grund til fredning, da der allerede findes en bevarende lokalplan.

Stadsarkitekten enig med universitetet
Selv stadsarkitekten i Århus, Gøsta Knudsen, taler imod en fredning af byens universitet og mener i lighed med universitetet, at en fredning vil stå i vejen for universitets udvikling:

»Jeg arbejder selv på Århus Rådhus, og selv om vi har et godt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, så er det en omstændelig proces, hver gang vi vil ændre noget«.

»Et universitet har brug for hurtigt at kunne omstille sig til større eller mindre flokke af studerende. En fredning vil efter min mening sætte begrænsninger«, siger Gøsta Knudsen.

Nye vinduer er vandalisme
Striden begyndte for et par uger siden, da arkitekt og ph.d. Anne-Mette Hjalager i et indlæg på Jyllands-Postens Århussider rejste en omfattende kritik af den renovering, universitetet er i gang med.

Anne-Mette Hjalager talte om »vandalisme« og arkitektonisk »rodebunke« og kritiserede bl.a. udskiftningen af de funktionalistiske bygningers oprindelige, elegante jernvinduer med aluminiumsvinduer præget af »døde overflader og overdimensionerede sålbænke«.

Arkitekt Mads Møller fra Arkitektfirmaet C.F. Møller mener, at kritikken går helt galt i byen. De nye vinduer, der bl.a. er valgt med skelen til energiregnskaber, er netop specielt udviklet til universitetet for at svare til de oprindelige, understreger han.

Kun 3 millimeters forskel
»Der er små forskelle på profilerne, 3 millimeter i alt, men det er ikke noget, der er væsentligt for den store sammenhæng«, vurderer arkitekten, der finder, at den bevarende lokalplan for området overflødiggør en fredning og beskytter et byggeri, hans tegnestue er stolt af.

Ifølge kontorchef i Kulturarvsstyrelsen Mogens Morgen har styrelsen imidlertid længe overvejet, om der ikke bør indledes en fredning af »et af de vigtigste værker i den danske bygningskultur«. Styrelsen tager til Århus i nær fremtid og ser på universitetet, siger han.

I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur – der kan indstille til fredning – har formanden fået flere henvendelser fra bekymrede medlemmer.

»Nu vil jeg vende en eventuel fredning med Kulturarvsstyrelsen. Personligt går jeg ind for at frede noget så enestående, ja, faktisk gik jeg rundt og troede, at det allerede var fredet, fordi det er så flot«, siger Bent Falk Jensen.

Væsentlige detaljer
Også formanden for Århus Kommunes bygnings- og miljøbevaringsudvalg, adjungeret professor ved Arkitektskolen i Århus Bue Beck, understreger universitetets enestående arkitektoniske kvaliteter:

»Universitetet er som arkitektur på niveau med Bauhaus i Tyskland og et fornemt eksempel på den danske linje af funktionalismen. Arkitekturen er helt minimalistisk, og detaljerne er derfor umådeligt væsentlige«.

»Selv størrelsen på profilerne spiller en rolle for det samlede udtryk«, siger Bue Beck, hvis udvalg foreløbig forholder sig afventende, mens tungere myndigheder som Kulturarvsstyrelsen og Det Særlige Bygningstilsyn overvejer næste træk.

Ender det hele med, at der bliver rejst fredningssag, kommer det ikke til at foregå uden sværdslag.

»Vi går hele vejen, for vi vil ikke have den fredning«, garanterer universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen.

»Skulle man ikke også frede hele Esbjerg?«
»Det er helt hen i skoven at frede et universitet med 40.000 studerende. Skulle man ikke også frede hele Esbjerg? Vi har nu i 82 år passet så godt på stedet, at universitetet er endt på Kulturministeriets kanon, og en fredning vil være en møllesten om halsen på os, hver gang vi skal lægge to lokaler sammen«, mener Lauritz B. Holm-Nielsen.

Christoffer Harlang forstår ikke universitets og stadsarkitektens holdning til fredning.

»Det er en helt forældet opfattelse: En fredning er jo ikke det samme som at sende anlægget på frilandsmuseum. Verdens førende universiteter har både forskning, undervisning og administration i fredede bygninger, det gælder både Cambridge, Oxford, Paris og London, så hvorfor ikke Århus« spørger formanden for Det Særlige Bygningstilsyn.