Omstridt. Skulpturen, der her ses visualiseret i det københavnske gade billede, er skabt af den amerikanske designer og Harvard- professor Allen Sayegh.
Foto: Invivia

Omstridt. Skulpturen, der her ses visualiseret i det københavnske gade billede, er skabt af den amerikanske designer og Harvard- professor Allen Sayegh.

Arkitektur

Frygt for optøjer udsætter omstridt skulptur på Kultorvet

Det vælter ind med klager over en skulptur til minde om armensk folkedrab.

Arkitektur

Der skulle have været taler, optrædender, koncert og poesioplæsning, når en omdiskuteret midlertidig skulptur til minde om det armenske folkedrab skulle indvies på Kultorvet i København på lørdag.

Men lanceringen af ’The Draem’ må nu vente af frygt for voldelige optøjer. I et brev til kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), skriver den armenske ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan, at det har været problematisk at få forsikret den ni meter høje skulptur:

»Som du ved, har ’The Draem’, til trods for at den var designet som en fredspromoverende markering, udløst en vis ophidselse, der muligvis kan forårsage vold«, skriver Hrachya Aghajanyan, der nu har udskudt opsætning til september.

Ambassaden, der er den officielle ansøger til at opsætte skulpturen designet af tegnestuen Invivia, oplyser til Politiken, at sagen behandles som højrisikosag, og at de krav, forsikringsselskabet har for at forsikre værket, har vist sig at være mere komplicerede end forudset.

Over 100 klager

Københavns Kommune gav tidligere på året lov til, at initiativtagerne måtte opføre skulpturen på Kultorvet i ti dage i maj i anledning af det armenske folkedrab.

I størstedelen af det internationale forskningsmiljø har der længe været enighed om, at osmannernes massakre på op mod 1,5 millioner armeniere under og efter Første Verdenskrig kan betegnes som et folkedrab. Men tyrkiske statsledere, som regnes for osmannernes arvtagere, har konsekvent afvist, at der var tale om folkedrab og reagerer prompte, når nogen bruger betegnelsen.

Herhjemme kritiserede den tyrkiske ambassade skulpturen og Københavns Kommune i stærke vendinger og kaldte værket umoralsk.

Også det tyrkiske miljø har været i oprør. Københavns Kommune har modtaget over 100 klager, der kritiserer skulpturen – primært fra folk med tyrkiske rødder.

»Det er meget usædvanligt. Det er meget få arrangementer, vi får så mange klager over«, siger bylivschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Jesper Sejerø.

Alle klagerne har fået svar: Kommunen agerer ikke smagsdommer, når de godkender et værk, der bliver opført i den kunstneriske friheds hellige navn.

Annonce

Klagerne har tydeligvis været koordineret og samstemmigt kritiseret, at kommunen har blandet sig i en international konflikt. En af passagerne, der går igen, er at »København bør ikke være vært for en skulptur, der opildner til had«.

Vi er voksne mennesker, og man skal naturligvis ikke frygte os

Flere tyrkiske foreninger, blandt andet Landsforening for Tyrkiske Foreninger, har sideløbende via de sociale medier planlagt demonstration mod skulpturen. Fredelige demonstrationer vel at værke med op mod 2.000 tilmeldte.

»Det er ikke fair at tage herboende tyrkere som gidsler i en 100 år gammel konflikt. Derfor vil vi vise vores stærke utilfredshed med både skulpturen og kommunens beslutning i en sag, man burde lade historikere om at afgøre«, siger næstformand Levent Ökten fra foreningen, der repræsenterer cirka 1.200 tyrkiskdanskere.

»Vi er ikke ude på ballade. Vi er voksne mennesker, og man skal naturligvis ikke frygte os. Lige såvel som de (skulpturens initiativtagere, red.) bruger deres demokratiske ret, vil vi også vise, at vi her«, siger næstformanden, der nu har udskudt demonstrationen.

Skulpturens bagmand, den amerikanske designer og harvardprofessor Allen Sayegh, der skulle have deltaget i åbningen på lørdag, skriver i en mail, at han ikke frygter optøjer. Han vurderer, at den armenske ambassade blot er ekstremt påpasselig i sagen, som for hans vedkommende hele tiden har handlet om fred.

Ordfører: Så må vi overvåge

En række politikere har gennem forløbet kritiseret den tyrkiske ambassades indblanden og meldt deres støtte til skulpturen. Kulturborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen, beklager forsinkelsen af skulpturen, som han finder en både smuk og gennemtænkt markering.

»Jeg er dybt forarget som politiker og medlem af Dansk Folkeparti over, at man ikke kan komme med sine synspunkter i Danmark. Det synes jeg, vi skal tage dybt alvorligt. Vi må ikke bøje os«, siger han, men understreger samtidig, at det ikke er hans eller kommunens opgave at tegne forsikringer for private eller organisationer, der ønsker at opstille et værk.

Derfor vil han have politiet på banen, hvis ikke den armenske ambassade finder en løsning. Det samme siger Jens-Kristian Lütken, Venstres kulturordfører i Borgerrepræsentation. Han påpeger, at tyrkerne er i deres gode ret til at demonstrere mod skulpturen, men at det er vigtigt, at folkemordet markeres:

»Ligesom man også bevogter eller overvåger andre steder, eksempelvis synagogen, må man gøre det samme her. Hvis den armenske ambassade vil stille den her skulptur op og bekoste opførelsen, så er vi nødt til at sørge for, at rammerne er i orden. Det må være en politiopgave, hvor vi skal træde til som samfund«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce