Aarhus' nye kæmpebibliotek er velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet

I dag åbner Dokk1, som er et sandt overflødighedshorn af rum og funktioner.

Arkitektur

Dokk1 er en kæmpeburger, der fra i morgen er serveret i havnen ved udmundingen af Aarhus Å. Den er fyldt til randen med bibliotek, borgerservice, studierum, teatersal, café, legeland, erhvervslejemål og meget mere.

Alt sammen er det en blanding af offentlige, kulturelle, bylivsmæssige og private erhvervsfunktioner, der ikke kan undgå at få Dokk1 (udtales ’Dokken’) til at blive et byens hus og en stolthed for Aarhus fra moderne tid på linje med kunstmuseet ARoS.

Det er oven i købet ARoS’ arkitekter, Schmidt Hammer Lassen Architects, der har tegnet huset, og de har efterhånden udviklet sig til specialister i store biblioteker og kulturhuse over hele verden. Herhjemme har deres bygninger som Den Sorte Diamant i København og Kulturøen i Middelfart været direkte forgængere for Dokk1’s placering, program og betydning for bylivet.

Byen løber ind og ud af bygningen

Selv kalder de bygningen et hængsel, som byen drejer omkring. Men den gør mere end det. Byen løber nemlig ind og ud igennem huset, og alle de mange retninger har tagetagen, burgerens overbolle, taget form efter.

Den har syv kanter og er skråt afskåret mod gaden og mod vandet, hvor henholdsvis trafikken og bølgerne spejler sig i dens vinduesbånd. Og det er lige de to skårs spejlinger, der også i gråvejr giver den et ydre liv og forbinder dens ellers lidt stedløse arkitektur til stedet.

Sammen med de brede trapper mod øst og vest er de dens mest karakteristiske arkitektoniske træk. Det er ikke nogen specielt køn bygning, men det behøver en burger heller ikke være for at være god.

Underbollen er en luftig bund af infrastruktur og transit i form af en letbanestation, fuldautomatisk parkeringsanlæg, cykelsti og cykelstativer

Underbollen er en luftig bund af infrastruktur og transit i form af en letbanestation, fuldautomatisk parkeringsanlæg, cykelsti og cykelstativer. Her flyver ikke kun byen, men også vinden igennem på kryds og tværs.

Det fuldautomatiske parkeringsanlæg er støttet af Realdania, der har ønsket at fjerne parkerede biler fra byens overflade for at skabe mere plads til byliv uden at genere bilisterne. Det tager angiveligt to minutter at stige ud af sin bil og sende den ned under jorden eller at kalde den frem igen og køre væk.

Det er langt bedre end de tider, der kan være på de lignende københavnske anlæg. Og i mellemtiden har bilen stået sikkert opbevaret.

Men jeg har ikke prøvet det. De lavloftede båse, man afleverer bilen i, er smart designet. De står i to lange rækker ud mod havnebassinet og har sorte gummivægge og tilbagetrukne lysende paneler i gulv og loft.

Havnepladsen først færdig om to år

Et væsentligt aspekt af Dokk1-burgeren mangler dog stadig, for tallerkenen, Havnepladsen, som den skal ligge på, er ikke kommet på bordet endnu. Der går mindst to år, før det omgivende byrum og letbanen er på plads, og begge dele bliver afgørende for brugen og oplevelsen af huset.

Det er Kristine Jensens Tegnestue, der står for den del, der blandt andet vil give en vifte af platforme, der fører ned til vandet og udmundingen af åen, hvor Aarhus’ første bosættelser fandt sted for mere end 1.300 år siden.

Havnepladsen strækker sig forbi Hack Kampmanns smukke toldbygning og det andet store nye hus i havnen, ingeniørhøjskolen Navitas. De to huse, Navitas og Dokk1, skulle være bastioner, der fastholder grebet om den åbne plads, hvor byens hjerte omkring domkirken kommer helt tæt på vandet.

Hvor den stjerneformede Navitas er en vanskabning, der med et skalamæssigt brud og en død facade trænger sig massivt ind på den gamle by, spiller Dokk1 med på omgivelserne, men uden at efterligne dem det mindste. Selv om Dokk1 reelt er den største af de to, virker den på grund af sine afskårne hjørner mindre påtrængende end Navitas.

Hvordan underbollen rigtigt kommer til at fungere, er også lidt svært at forudsige. Der mangler endnu et stort kunstværk af Elmgreen & Dragset – en model af en fiktiv skyskraberby hængt op på hovedet i loftet. Titlen bliver ’Magic Mushrooms’. Den skal nok blive en attraktion i sig selv, men den vil også bidrage yderligere til belysningen af pladsen under huset.

Flagskibet blandt folkebiblioteker

Indtrykket lige nu er lidt råt og gråt, og cykelparkeringen virker stedmoderligt behandlet og måske underdimensioneret.

Men den største attraktion i huset er den saftige dobbeltbøf, der hviler oven på, og som rulletrapper, elevatorer fra underetagen og de to brede ydre trapper fører op til: biblioteket, der er alt muligt mere end blot en samling af bøger.

Det er et videns- og dannelseshus med tilbud til besøgende i alle livets faser. Her er koncertsal, borgerservice, indre og ydre legepladser, studiesale, café, møderum og læsesale med mere. Det er så overflødigt alene i sin programmering, at jeg ikke kan komme i tanker om noget sted, der minder om det.

Det er så overflødigt alene i sin programmering, at jeg ikke kan komme i tanker om noget sted, der minder om det

Det er flagskibet blandt danske folkebiblioteker og angiveligt Skandinaviens største af sin slags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arkitektonisk er det forløst som ét enormt åbent rum med 360-graders udsigt. Husets bærende kerner, skiftende niveauer og skiftende loftshøjder giver det åbne rum naturlige inddelinger. Men alene det at gå rundt derinde og opdage, hvad der er blevet plads til, fylder én med undren og taknemmelighed for det gavmilde samfund, vi bor i.

Indretningen skifter mellem forskellige naturmaterialer som stål og træ, og kun enkelte steder er der anvendt farver. Gulvet er et betondæk, der fortsætter udenfor, og loftet er beklædt med strækmetal, som også fortsætter udenfor i overbollens store udkragning. Den rækker nogle steder 16 meter ud over glasfacaden.

Afslappet uhøjtidelighed

Der er overalt en jævn variation af rumligheder, overflader og nuancer, selv om helhedsindtrykket er en materiel og kulørt tilbageholdenhed. Det er kun en tyk moduleret træbeklædning omkring teatersalen, der har en meget rig stoflig karakter. Brugerne og udsigten kommer i fokus her.

Møbleringen er også udført af Schmidt Hammer Lassen Architects, og de har udstyret cafeen og visse områder med gode enkle og lyse træmøbler. Men der er også sine steder placeret nogle klumpede polstrede sofaer med riflet betræk i enten mørkegråt eller rødt.

Bogreolerne er af skifergrå laminat og konsekvent opstillet i en ret vinkel på facaden, så de ikke lukker for udsigten

Det giver en passende stemning af afslappet uhøjtidelighed, men den kunne have været opnået med et smukkere møbel. Bogreolerne er af skifergrå laminat og konsekvent opstillet i en ret vinkel på facaden, så de ikke lukker for udsigten.

I midten af huset er en rampe og trappe med fem afsatser, der kan kurateres til oplæsninger, udstillinger eller lignende. De fører op til bibliotekets andet niveau, hvor man møder endnu en af husets store kunstinstallationer. En gigantisk ’Gong’, en rørklokke skabt af kunstneren Kristine Roepstorff.

Den er forbundet til en knap på fødeafdelingen på Skejby Sygehus og vil lyde, hver gang en nyfødt kommer til verden – hvis ellers forældrene vil trykke på knappen. Det vil i så fald i snit ske 13 gange i døgnet.

Det bliver ikke finere

Gongen anslår også, at vi er kommet op i børne- og ungdomsbiblioteket. Her er der flere forskudte niveauer, hvor blandt andet et legerum er dedikeret til støjende leg.

Det er meget anderledes end min barndoms tys-tys-bibliotek, hvor tegneserier var den eneste attraktion.

Dokk1 lader til at være et eksempel på, hvor godt det kan gå, når offentlige og private arbejder sammen

Annonce

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Burgerens overbolle er en udkragende tagbygning med erhvervslejemål. De er endnu kun ved at blive sat i stand, men flere af lejemålene vil have visuel forbindelse til livet nede i biblioteket. Foruden placeringen og udsigten fra bunden af havnen må det bidrage til at gøre det til nogle af Aarhus’ mest attraktive kvadratmeter.

Dokk1 lader til at være et eksempel på, hvor godt det kan gå, når offentlige og private arbejder sammen. Det er velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet.

Et sandt overflødighedshorn af rum og funktioner, hvor man næsten alle steder fra har udsigten til byen og havnen som et levende tapet på glasvæggene. Det bliver ikke finere eller mere centralt i Aarhus, og det meste af det står til rådighed for dig og mig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce