Foldninger. Det store tag er bygget med en ren trækonstruktion og folder op og ned over børnehuset, hvor det giver en rig indre rumlighed.
Foto: Site

Foldninger. Det store tag er bygget med en ren trækonstruktion og folder op og ned over børnehuset, hvor det giver en rig indre rumlighed.

Arkitektur

Tegnestue tilgodeser både småfolk og personale i balanceret børneinstitution

Tegnestuen Site viser, at man kan bygge store børneinstitutioner med en skala, der er rar for både store og små. Det handler om at have flere niveauer.

Arkitektur

Stordrift er blevet et løsen for vor tids offentlige institutioner.

Hospitaler bliver til superhospitaler, og børnehaver og vuggestuer fusionerer for at få bedre rammer. I Trørød har man lagt tre institutioner sammen i Trørød Børnehus, der har 150 børn fra 0 til 6 år under samme tag.

Og lige netop ’tag’ er ingen tilfældigt valgt metafor. For taget er ved første øjekast bygningens væsentligste træk. Man har lånt et saddeltagsmotiv fra de omkringliggende parcelhuse og stødt flere af dem sammen.

Det er blevet til et bakket taglandskab med meget stort udhæng, som arkitekterne fra tegnestuen Site, der står bag, beskriver som et 70’er-hus. Tag og facade går ikke ud i et, som det har været moderne det seneste årti, her er i stedet en solid og velvoksen hatteskygge, som giver læ for regn, når man er ude, og indenfor skygger den for direkte sollys.

LÆS OGSÅ

Taget starter i højeste punkt ud mod ankomsten ved parkeringspladsen, og det giver et muntert-optimistisk anslag til huset. Det hilser. Taget har desuden med indbygget ventilation og isolering fået en betragtelig tykkelse, som man har gjort en dyd ud af i stedet for at forsøge at skjule den.

Det er bare ærgerligt, at taget ikke ligesom resten af huset kunne udføres i og beklædes med træ. Sternkanten er f.eks. markeret af en trist grå eternitplade. Den bugtende tagflade er dog både skæg og flot.

Børn hopper på strømpefødder rundt på små øer med forskellige overflader

Men det er ikke primært taget, der får huset til at give mening for de mange børn i forskellig alder. Det er, hvordan huset organiserer sin størrelse og bryder den store institution ned i noget, den enkelte kan forholde sig til.

Hopper på strømpefødder

Huset er bygget op af fem klynger omkring et indre fællesrum.

I midten af institutionen er det store højloftede og meget lyse fællesrum. Man kunne frygte, at det blev et gennemgangsrum, hvor energien forsvandt ud i hjørnerne, hvor klyngerne forbinder sig til det.

Men da jeg ser institutionen, er det tydeligvis et populært rum at opholde sig i. Børn hopper på strømpefødder rundt på små øer med forskellige overflader. Der er en fin akustik, der gør, at det ikke føles overfyldt eller larmende, blot livligt. Her som i hele institutionen er der en balance mellem opholdskroge og fællesskab. Man har mange steder fornemmelsen af et stort rum og en krog, hvorfra man kan overskue det.

Klyngerne støder op til fællesrummet og er hver især markeret af en farvet portal, men der er ingen dør ind til klyngen. Der er udstrakt fri bevægelse rundt i huset. I hver klynge er der dog to mindre rum, som man kan lukke døren ind til og bruge til mere stille aktiviteter.

De tre niveauers struktur har givet en rig rumlighed og mulighed for som barn og personale at være i institutionen på forskellige måder. Det er arkitektur, der tilgodeser, at heller ikke småfolk er ens.

Det er dog en anden kvalitet ved huset, som personalet især fremhæver: walk-in-tørreskabe. Hele rum, der kan klare at tørre en hel bunke flyverdragter over frokosten, så de er klar til at blive dyppet i vandpytter igen om eftermiddagen.

Arkitektonisk er den store værdi, at loftet følger tagets bugtninger. Det giver en skønt varieret rumhøjde og en masse luft, der får rummene til at føles varierede og rigelige. Det er her i mødet mellem den rationelle opdeling i små klynger og det takkede tag, arkitekturen opstår.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce