Det er en kæmpe fejl. Det er simpelthen en kultur, man ødelægger«, siger professor Carsten Thau fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. »Konservative politikere må da kunne indse, at de er med til at ødelægge det miljø, hvor en række af hovedværkerne i dansk arkitektur er kommet fra i løbet af de sidste 250 år«.

Carsten Thau rejser sig og går rundt i stuen i sin lejlighed i det indre København. Den kommende fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole er intet mindre end ødelæggende, mener Thau, der efter eget udsagn bakkes op af de ni andre professorer på Arkitektskolen.

»Vi er dybt mystificerede over, at Svend Felding (rektor på Kunstakademiets Arkitektskole, red.) ikke fortæller os, hvad han egentlig sigter imod. Vi ved ikke, hvad der er den faglige hensigt med fusionen, og vi kan slet ikke få opklaret, hvordan han kan foregive at repræsentere skolens interesser i forhold til Kulturministeriet«.

Han sætter sig igen: »Tilsyneladende drejer det sig om at imødekomme embedsmændene i Kulturministeriet, der kun tænker i administrativ stordrift og ikke på de indholdsmæssige konsekvenser af fusionen«.

Idéhistorikeren Carsten Thau har de seneste ti år været ansat på Kunstakademiets Arkitektskole i København, og før da var han ansat på Arkitektskolen i Århus.

Dansk arkitektur ligger ham stærkt på sinde, og som han selv siger, har han gennem årtier fulgt, hvor stor en indsats det kræver for skolerne at uddanne arkitekter, der både formår at tænke i rum, og som bringer den danske arkitekturarv videre.

Ramaskrig på Kunstakademiet
Det er de kompetencer, som nu er på spil, siger Carsten Thau, der som sine ni professorkolleger på skolen håber, at den nytiltrådte konservative kulturminister, Per Stig Møller, vil tage flytningen af Designskolen til Holmen og den efterfølgende fusion op til fornyet overvejelse.

»Carina Christensen fulgte beredvilligt embedsmændenes luftkasteller. De økonomiske omkostninger ved fusionen er betragtelige, og de, der sidder og forhandler om udflytningen af Designskolen, er forskrækkede over, hvor dyrt det bliver. Det kunne jo spille en rolle i en tid, hvor der bliver fyret folk på hospitaler og i forsorgen«.

»Spørgsmålet er, om en konservativ kulturminister virkelig vil ødelægge en institution, som det danske Kunstakademi, der har en stærk profil i verden«.

Da fusionsplanerne blev offentliggjort i maj sidste år, lød der et ramaskrig fra de ansatte på Kunstakademiets Arkitektskole. Skolens ti professorer opfordrede i et brev kulturminister Carina Christensen (K) til at droppe selve fusionen, men lade skolerne dele administration.

Fusionsplanerne er dog ikke lagt på hylden, men derimod vedtaget af Folketinget i december 2009. Det er den beslutning, Carsten Thau håber, at Per Stig Møller vil arbejde for at omgøre.

Vandhoved
Carsten Thau ser tre store problemer ved fusionen.

»For det første er der det økonomiske aspekt. Selve udflytningen vil koste skatteyderne rigtig mange penge. Og disse penge er givet dårligt ud, for det vil ødelægge skolernes klare uddannelsesprofiler, at man foretager den her samkøring, som rektorerne begrunder med luftige begreber som ’supertanker’, ’oplevelsesøkonomi’ og ’æstetisk innovation’«.

»For det andet står designområdet i en meget stor omstillingsperiode, hvor de traditionelle håndværksprægede fag ude på værkstederne længe har været under pres, hvilket isoleret betragtet er et stort problem, for det var her, skolens kerneværdier lå«.

LÆS ARTIKELProfessorer: Fusionsplan er visionsløs

»Danmark er for det tredje et alt for lille land til, at man kan tillade sig ikke at tænke hele udviklingen på designområdet igennem, uddannelsesmæssigt og strategisk med alle de nye udfordringer. Tilsvarende er det vanvittigt at forplumre arkitektuddannelsen på Kunstakademiet med en tom administrativ sammenlægning, som vil føre til spændinger og et diffust uddannelsesbillede«.

Kan der ikke være noget fornuft i, at man laver et godt universitet, hvor kerneområderne er design og arkitektur?

»Jo, problemet er bare, at det ikke er tænkt igennem. De arkitekt- og designskoler ude i verden, der klarer sig bedst, har en ret begrænset størrelse. For eksempel Cooper Union i New York og Architectural Association i London, der har udklækket nogle af de mest toneangivende arkitekter på den internationale scene. Vi ender som et vandhoved med 1.600 studerende uden nogen som helst indre organisation«.

Som olie og vand
»Det var også noget af det, den tidligere rektor på Danmarks Designskole Peter Bysted sagde, da han trådte tilbage – nemlig for det første: Der er ikke penge til samkøringen. Og for det andet: Det er slet ikke tænkt igennem organisatorisk og indholdsmæssigt«.

De danske universiteter er jo ret store, og her har man også fag, der stikker i øst og vest. Det går udmærket, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre med design- og arkitektuddannelserne?

»Jo, men de er lagt i fakulteter med fælles filosofiske grundlag – for eksempel humaniora og samfundsvidenskab«.

Der er vel også et sammenfald inden for arkitektur og design?

»Ikke hvis man ser på uddannelsernes opbygning og forskningstraditioner. Arkitektuddannelsen i Danmark relaterer sig på den ene side til de tekniske videnskaber, på den anden til kunstneriske og kunstteoretiske discipliner. Men det er meningsløst, at en person, der er ved at uddanne sig til at skulle formgive tekander, skal sætte sig ned og læse omfattende kunstteori eller Foucault og Heidegger. Det er to verdener – som olie og vand. Og på Arkitektskolen har vi ingen ambitioner om at udtynde designernes uddannelser eller presse dem ind i en karrierestruktur, som bliver præget af akademiske afhandlinger«.

Tvangsægteskab
Man kunne vel godt lave en design- og arkitektuddannelse, hvor man bruger nogle af kræfterne på tværs. Nogle arkitektstuderende kunne måske drage fordel af at tage nogle kurser på Designskolen og omvendt. Behøver en fusion betyde, at dansk arkitektur går lige i graven?

»Nej, det betyder det ikke, men de samarbejdsformer har vi allerede med DTU. Men at vi bliver fusioneret med Designskolen, er jo ikke ensbetydende med, at et nyttigt og godt samarbejde vil opstå. Det skal ske på baggrund af en interessere og et ønske om at fordybe sig. Men det kan man jo sagtens gøre alligevel – uden at vi behøver indgå et tvangsægteskab«.

Handler det om, at I er bange for, at det faglige niveau bliver for lavt, hvis Designskolen flytter ind?

»Designskolen er i sig selv en ærværdig institution. Vi er bare bange for, at uddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole bliver fortyndet, mentalt spredt og unødigt kompliceret rent organisatorisk. Det blandingsbatteri, man er ved at montere med en rektor på Arkitektskolen, hvis politik og retning ikke er formuleret, og så juristerne i ministeriet, der sådan set ikke aner, hvad de har med at gøre – det vil skabe et helt diffust uddannelsesbillede«.

Designskolen er efter sigende ret tilfreds. Er der noget, de har misforstået?

»Designskolen har de seneste mange år været ramt af masser af konflikter under de tidligere rektorer, og det regner de jo med, at vi kan redde dem fra. Det vil de selvfølgelig benægte, men det handler til syvende og sidst for dem om, at de kan få hold på tingene igennem samarbejdet med os«.

Chokstrategi
Nyheden om, at Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole skulle fusioneres, blev præsenteret som en bombe i mailsystemet, fortæller Carsten Thau.

Ifølge Thau var ingen af Arkitektskolens ansatte blevet orienteret om de forhandlinger, som rektor Svend Felding angiveligt skulle have kendt til i fem år, men sidste forår modtog alle pludselig en mail om fusionen. De ansatte havde efterfølgende fem dage til at komme med indsigelser, fortæller Thau.

»Det er svært at vide, om det var udtryk for en art ubehjælpsomhed, arrogance eller overdreven tillid til chokeffekten. Muligvis var det en del af Svend Feldings strategi, at det skulle være chokterapi. Den daværende chefadministrator på Arkitektskolen sagde, at hvis der var modstand imod forslaget, ville det falde. Det var der selvfølgelig, og Svend Felding måtte møde op over for en tusindtallig forsamling, der nærmest var fjendtlige over for ham. Alle var imod – både lærere og studerende. Alligevel har Felding ladet sagen køre videre, på trods af at han ifølge styrelsesloven skulle varetage skolens interesser«.

LÆS OGSÅArkitektskole er i oprør over fusionsplaner

Så du siger, at han i virkeligheden varetager bureaukratiets sag?

»Ja, og han vil ikke give os et klart svar på, hvor langt han vil gå med fusionen«.

Er det din opfattelse, at Arkitektskolens rektor, Svend Felding, sætter dansk arkitektur over styr?

»Jeg mener som sagt ikke, at, han kan vurdere konsekvenserne af den fusion, han er i gang med. Han tænker hierarkisk og tilstræber gnidningsfri administration som det højeste gode«.

»Tidligere havde vi rektorer med et udblik på dansk arkitekturs stilling i verden, som Kay Fisker og Tobias Faber. Svend Felding er først og fremmest en rektor, der kan administrere – i øvrigt en særdeles venlig og smidig person. Men embedsførelsen er komplet uigennemskuelig på det forhandlingspolitiske og det idémæssige plan«.