En anmærkning i Adam Holms karakterbog.
Foto: JENS DRESLING

En anmærkning i Adam Holms karakterbog.

Studievært fik øretæver i DR

Deadlinevært Adam Holm skrev i Politiken en kronik om Israel-Palæstina-konflikten. Det skulle han aldrig have gjort.

Kultur

En studievært i DR er en studievært. Ikke en meningsdannende debattør i avisen.

Denne konklusion står skrevet næsten i flammeskrift på væggen i Deadline-redaktionens lokaler i den sædvanligvis iskolde DR-by i Ørestaden.

Manden, der i særlig grad mangler noget at varme sig ved i dag, er Deadline-studievært Adam Holm, tidligere debatredaktør ved Politiken.

Overskred DR's etiske regler
Holm har nemlig overskredet DR's etiske regler. Han skrev en kronik om Israels offensiv i Gaza, men blev derefter kaldt til samtale i DR-byens chefkontorer. Det skriver berlingske.dk.

Kronikken står i Politikens onsdagsudgave. Den hedder 'Den store humanistiske karakterbog' og kan læses her .

I dag har Adam Holm haft en seriøs samtale med sin chef, Olav Skaaning Andersen, der fortalte studieværten, at han havde overskredet DRs etiske regler.

»Jeg har været blåøjet« Adam Holm kapitulerer uden forbehold:

»Jeg har været blåøjet, jeg har overskredet DRs etiske reglement og det har jeg undskyldt efter en meget kraftig reprimande. Jeg har fået at vide af Olav Skaaning, at han fortsat har tillid til mig, men at jeg ikke en gang til skal demonstrere samme mangel på fornemmelse for at holde tingene adskilt«, siger han til berlingske.dk.

»Jeg har forregnet mig. Der er nogle regler og dem har jeg sat over styr, og der er ikke meget andet at sige, end at jeg med røde ører undskylder over for mine kolleger«, tilføjer han.

Holm skriver i sin kronik, at »det udelukkende er de israelske motiver der mistænkeliggøres«, og han stiller spørgsmålet: »De palæstinensere der affyrer raketter mod civile mål i Israel, er de ikke skyldige i intentionen om at ville dræbe andre mennesker?«.

Værterne skal have grønt lys fra DR
Olav Skaaning Andersen, der både er chef for 'Deadline', 'Orientering' og DR2 Udland, kommenterer sagen således:

»DR's etiske regelsæt siger, at man ikke kan udtale sig som DR-person uden forudgående aftale. Og det gør han ved at stå linet op som Adam Holm fra DR2. På den måde udtaler han sig på DR's vegne. Min vurdering af den sag har været, at han har bragt nogle synspunkter på bane, som jeg ikke var tilfreds med, at en studievært på Deadline bringer frem. Derfor har jeg haft en samtale med ham, og vi enige om, at det ikke sker igen. Adam er klar over, at han er gået over stregen«.

Andre studieværter har klokket i det

Det er ikke første gang, at studieværter i DR kommer i vanskeligheder på grund af uoverlagte udtalelser.

Mikkel Munch-Fals, vært på DR 2's 'Premiere' sagde i sit første program som vært, at vi har vore egne løgnhalse siddende i regeringen. Læs her.

Jens Blauenfeldt, tidligere vært på 'Aftenshowet', sagde han synes det var lidt fedt, at amerikanere fik tæsk under terrorangrebet 11. september 2001. Læs her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce