Bagmændene bag banken, der ikke er nogen bank: Kunstnerne Lars Kræmmer (til højre) og Flemming Vincent. Arkivfoto.
Foto: Finn Frandsen

Bagmændene bag banken, der ikke er nogen bank: Kunstnerne Lars Kræmmer (til højre) og Flemming Vincent. Arkivfoto.

Kultur

Finanstilsynet lukker kunstbank

400 mio. kr. har Bank of International Art Money omsat på ti år. Men de må ikke kalde sig en bank, siger Finanstilsynet.

Kultur

Det er nu sikkert og vist:

Kunstprojektet Bank of International Art Money (BIAM) er ikke nogen bankvirksomhed.

Hvis man ellers havde troet det.

Og projektet, der siden 1997 har søgt at udbrede kunst som gængs betalingsmiddel til afløsning af diverse mere hårdtslående valutaer, har nu i Frederiksberg Ret fået at vide, at ordet ’bank’ skal fjernes fra dets navn.

»Grusom afslutning« Det var Finanstilsynet, der bragte sagen for retten for knap fire år siden, fordi brugen af ordet ’bank’ i BIAM’s navn og på hjemmesiden kunne få nogen til at forveksle kunstprojektet med konventionel bankvirksomhed.

Nu har retten tiltrådt kendelsen og idømt BIAM-direktør Lars Kræmmer en bøde på kr. 2.000.

»Egentlig havde vi besluttet os for at anke kendelsen«, siger Lars Kræmmer, »men det viser sig, at bøder på under kr. 3.000 ikke kan ankes, så der er ikke noget for os at gøre«.

Kræmmer kalder det for »en grusom afslutning« og kan ikke se, hvordan Bank of International Art Money, der gennem årene har fået 40 aflæggere i udlandet, skal kunne fortsætte, når bank-metaforen er taget fra dem:

»Bank of International Art Money er et minisamfund, der skal spejle det samfund, der omgiver det – ellers er vi bare et galleri ud af mange. Det er et af verdens største kunstprojekter, og det er dansk, men nu er stikket trukket ud«.

Kunst som betaling
Ideen bag de såkaldte art money er at skabe en valuta, der er kunst, der er sat til salg, og som samtidig er byttemiddel i flere forskellige forretninger verden over.

Kunstnere i hele verden har produceret et lille unikt kunstværk, en art pengeseddel, af en fast pris på 20 euro, som man enten kan indkøbe anden kunst for eller handle med i de dertil indrettede butikker og restauranter, som der findes en 50 stykker af på verdensplan.

Kunstnere, der blev en del af art money-systemet og dermed havde retten til at producere og udstede art money, accepterede samtidig, at de ville blive honoreret med art money for deres egne kunstværker.

»Ikke alene ser vi forbuddet mod at bruge ordet ’bank’ som en indskrænkelse af vores ytringsfrihed, og det har overrasket mange af vore internationale afdelinger, der troede, at vi bestemt havde ytringsfrihed i Danmark. Det er samtidig et dødsstød mod os, som at pille frøet ud af vores frugt. Nu er det et spørgsmål om tid, inden den rådner«.

Anerledes ulandsbistand
Lars Kræmmer, der selv er billedkunstner, etablerede sammen med Flemming Vincent Bank of International Art Money for 12 år siden, og projektet har involveret mere end 1.000 kunstnere i cirka 40 lande og har omsat over 400 millioner kr.

»Og projektet bredte sig til den tredje verden«, siger Kræmmer.

»Kunstnere i Afrika har faktisk tjent penge på deres kunst på denne måde. Vi har tilbageført mange penge direkte til f.eks. tanzanianske kunstneres bankkonti. 200 euro strækker rigtig langt i mange afrikanske lande. Det er en helt anderledes måde at tænke ulandsbistand på«.

Fjernet fra hjemmesiden

Men er der noget, Bank of International Art Money ikke kan, så er det at forstrække dig med et boliglån eller lignende.

Brugen af ordet ’bank’ i navnet er tænkt metaforisk, ’bank’ som en ressource, et reservoir.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og meningen var at udforske, hvad penge betyder for os og vores identitet, om de overhovedet er så vigtige.

Det er Lars Kræmmers idé, at art money potentielt har større værdi end ’rigtige’ penge, og selv har han købt for 80.000 kr. tømmer for sine art money. Lars Kræmmer var i går inde og fjerne det formastelige ord fra projektets hjemmeside, www.art-money.org, men har bibeholdt undertitlen ’finance of expression’ (udtrykkets finans, red.).

Finanstilsynet: Ulovligt at kalde sig bank
Kommunikationschef Søren Møller Christensen fra Finanstilsynet bekræfter, at det var Finanstilsynet, der bragte sagen for retten med henvisning til, at det er ulovligt at kalde sig en bank, når man ikke er det.

Møller Christensen understreger, at han ikke har kendskab til sagens detaljer, og at han ikke har kendskab til, om det var nogle faktiske personer, der klagede over Bank of International Money, fordi de lod sig forlede til at tro, at kunstprojektet drev decideret bankvirksomhed.

Men: »Sagen slutter hos os«, som han siger.

I de knap 40 andre lande, som art money-initiativet har bredt sig til, er der angiveligt ingen, der har bragt for retten, at de har misforstået BIAM’s ærinde og troet, det var en konventionel bank.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce