Illustration: Palle Smidt

Illustration: Palle Smidt

Kultur

Tegneserien får sit eget råd

Tegneserielæsning skal anerkendes på niveau med teater, ballet og film, mener bagmændene.

Kultur

Den danske befolkning skal lære, at tegneserier er andet end Sten & Stoffer og Kasket Karl i Ekstra Bladet.

Derfor er en række danske tegneserieprofiler nu gået i gang med at stifte et dansk tegneserieråd, som skal fremme tegneseriekulturen i Danmark.

En af initiativtagerne er Ulf Reese Næsborg, som til daglig arbejder som webformidler og bestyrer af hjemmesiden tegneseriesiden.dk.

»Hvis folk tror, at tegneserier kun er Garfield og Basserne og afskriver tegneserier på den konto, så snyder de sig selv for en masse gode oplevelser«, forklarer han.

Rivende udvikling det seneste tiår Han understreger dog, at rådets hovedformål ikke er at få folk til at læse flere tegneserier, men at gøre opmærksom på tegneserieverdenens eksistens gennem undervisning i skolerne, udstillinger og bedre udgivelser. »Det er vores vurdering, at der er mange potentielle læsere, som slet ikke er klar over, hvad der sker, og dem skal vi nå. De skal have en god oplevelse med tegneserier«, siger Ulf Reese Næsborg. Ifølge Ulf Reese Næsborg har tegneseriemediet været inde i en rivende udvikling i de seneste 10 år, hvor især japanske og amerikanske tegneserier har markeret sig inden for de såkaldte graphic novels, som egentlig er illustrerede bøger. »Vi har en hel kunstart, som bugner, og der en masse fantastiske oplevelser at hente for læserne, hvis de får øje på dem«. Ulf Reese Næsborg mener, at tegneserierne er en unik form for kultur, som ikke findes lige i andre medier. »Tegneserier benytter grafiske virkemidler som i film, men giver en fordybelse, som filmen ikke gør, fordi man kan stoppe op og kigge på detaljer på billedet. Og det kombineret med det skrevne ord, giver det noget helt unikt, som ingen andre medier har«, forklarer Ulf Reese Næsborg. Tegneserier på skoleskemaet

Nyheden om et tegneserieråd vækker begejstring hos den danske tegneserietegner Palle Smidt, som kalder initiativet for »en fremragende ide«. »Det er klart, at hvis folk aldrig støder på en tegneserie, så køber de dem heller ikke. I min lokale Bog & Idé har tegneserier 30 centimeter plads og står arkiveret under humor, som om det er den eneste genre under tegneserier, det gør det lidt svært for voksne at finde seriøse tegneserier. Det svarer til at arkivere alt litteratur under romance«, forklarer Palle Smidt. Netop det lille udbud hos boghandlerne er et af de problemer, som tegneserierådet vil forsøge at takle. »Det er ikke kun et spørgsmål om at fremstille nye tegneserier, men også at gøre kritikere, boghandlere, forlag og myndigheder opmærksom på, at de fortjener en plads i det samlede kulturbillede«, siger en af rådets andre initiativtagere, Carsten Søndergaard, der også fungerer som forlagschef hos Cobolt.





Tilbyder biblioteker rådgivning Der er ikke kun i detailhandelen, at rådet vil fremme tegneserierne. Rådet ser også gerne, at bibliotekerne får mere omfattende tegneseriesamlinger. Derfor vil rådet stille sig til rådighed for biblioteker, som ønsker rådgivning, når de skal udbygge deres samlinger. Derudover skal tegneserierne også integreres i de danske uddannelsesinstitutioner. »Vi vil sikre, at man i grundskolen og gymnasiet lærer, hvordan man læser tegneserier, og hvordan man afkoder udtryksformen«, fortæller Carsten Søndergaard.




Tanker om en tegneserieskole
Hvis undervisningen i skolen gør unge tegnere interesseret i tegneserier, vil rådet også arbejde på at få oprettet en decideret tegneserieskole, hvor kunstnere med en tegneserietegner i maven kan søge hen. Hvis det lykkes at oprette skolen, vil Danmark ifølge Carsten Søndergaard være et af de sidste lande i Europa til at gøre dette.

For at kunne gennemføre alle disse ting håber rådet, at det kan få stablet et samarbejde med Kulturministeriet på benene, og der er man ikke afvisende over for et samarbejde med rådet:

»Det lyder spændende, hvis gode folk sætter sig sammen for at gøre noget for danske tegneserier. Tegneserier er en del af vores arbejdsområde, så vi er bestemt ikke afvisende, men det må bero på en konkret vurdering«, siger Marianne Kruckow, udviklingschef ved Kunststyrelsens Litteraturcenter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce