Højreekstremisten Gerd Honsik fotograferet i retslokalet i Wien.
Foto: RONALD ZAK/AP

Højreekstremisten Gerd Honsik fotograferet i retslokalet i Wien.

Østrigsk forfatter dømt for at benægte holocaust

Gerd Honsik har fået fem års fængsel for at sprede naziideologi.

Kultur

Hvis man skriver en bog og kalder den ’Frifindelse for Hitler?’, retorisk spørgsmålstegn eller ej, så er man ude på ballade.

Balladen startede i 1992 for den østrigske forfatter Gerd Honsiks vedkommende.

Da udgav han bogen og blev idømt 18 måneders fængsel, men under appelsagen flygtede han til Spanien, der imidlertid i 2007 udleverede ham til hjemlandet.

Dér er han nu blevet idømt fem års fængsel for at benægte holocaust og for at udbrede naziideologi.

Skyldig i 21 anklagepunkter
Den nu 67-årige Honsik blev fundet skyldig i alle 21 anklagepunkter.

Mens Honsik var i spansk landflygtighed, fortsatte han, ifølge anklagemyndigheden og altså juryen, med at udsprede nazistisk ideologi.

Honsik appellerede straks sin nye dom, men det gjorde anklagemyndigheden nu også, fordi den fandt dommen for mild. Strafferammen går op til 10 års fængsel.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce