Sangerinden Signe Høirup (Jomi Massage) er en af de kunstnere, der allerede har overdraget effekter til det planlagte rockmuseum. Her giver hun sin Dannebrogsburka til museet på Roskilde Festival sidste år. Arkivfoto.
Foto: Miriam Dalsgaard

Sangerinden Signe Høirup (Jomi Massage) er en af de kunstnere, der allerede har overdraget effekter til det planlagte rockmuseum. Her giver hun sin Dannebrogsburka til museet på Roskilde Festival sidste år. Arkivfoto.

Kultur

Roskilde vil bygge rockmuseum alene

Roskilde Kommune er klar til at gå solo for at få planerne om Danmarks Rockmuseum ført ud i livet.

Kultur

Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen (S) er klar til at lade Roskilde Kommune gå solo i planerne om at skabe et helt nyt rockmuseum.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Hidtil har Roskilde Festivals sekretariat, en kommende Roskilde Højskole og virksomheden Inkubator været tænkt ind i byggeprojektet omkring Danmarks Rockmuseum, men nu lyder der nye toner fra borgmesteren, der også er bestyrelsesformand for museumsinitiativet.

Andre kan komme med senere »Man kan godt forestille sig, at Roskilde Kommune går solo og siger, at vi vil have det rockmuseum og bygger det selv. De resterende kommunale bevillinger kan placeres i 2010, 2011 og 2012, og så kan man flytte ind i 2013. Man kan godt lave et rockmuseum, selvom de tre andre investorer ikke er med. Så bliver det bare et andet projekt. De kan så eventuelt koble sig på senere«, siger Poul Lindor Nielsen ifølge Dagbladet Roskilde.

Foreløbig har Arbejdsmarkedets Feriefond stillet 40 millioner kroner i udsigt til museet, ligesom Roskilde Kommune har sagt ja til at spytte 50 millioner kroner i projektet.

Dertil kommer, at Roskilde Kommune ifølge Poul Lindor Nielsen skal stille byggegrunden for museet gratis til rådighed, ligesom kommunen skal betale udgifterne til etableringen af veje og p-pladser og øvrig infrastruktur til et kommende museum.

Mangler 40-50 millioner

Hidtil har meldingerne lydt på, at etableringen af Danmarks Rockmuseum vil koste 180 millioner kroner. Men Poul Lindor Nielsen vurderer, at projektet kan realiseres for mindre.

»Efter min vurdering mangler der mellem 40 og 50 millioner kroner, inden vi kan gå i gang«, siger borgmesteren.

Han forklarede om sine tanker på et pressemøde forleden på Musicon-grunden, hvor rockmuseet efter planen skal ligge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce