22-årige Shane Fitzgerald ville vise, at mediernes kildekritik i internet- og Wikipedia-alderen er sløvet gevaldigt. Det lykkedes til fulde, mener han. Foto: Wikipedia.org screenshot

22-årige Shane Fitzgerald ville vise, at mediernes kildekritik i internet- og Wikipedia-alderen er sløvet gevaldigt. Det lykkedes til fulde, mener han. Foto: Wikipedia.org screenshot

Kultur

Studerende fuppede verden med Wikipediacitat

22-årig irer tilføjede citat på afdød filmkomponists Wikipediaside - og blev citeret verden over.

Kultur

»Når jeg dør, vil der spille en sidste vals i mit hoved«.

Det citat blev tilskrevet Maurice Jarre i adskillige internationale aviser i forbindelse med omtalen af filmkomponistens død i marts. Blandt andet var citatet med i velanskrevne The Guardians nyhed om dødsfaldet.

Problemet er bare, at Maurice Jarre aldrig har sagt ordene - citatet er opfundet af en 22-årig irsk universitetsstuderende.

Umiddelbart efter, at Maurice Jarres død blev kendt, opdaterede Shane Fitzgerald Jarres Wikipedia-omtale. Meningen var at vise risikoen ved at stole blindt på internetkilder, skriver han i et indlæg i Irish Times, citeret af nyhedsbureauet Reuters.

Overrasket over udbredelsen
Den unge sociologi- og økonomistuderende havde imidlertid ikke fantasi til at forestille sig, hvor store mediefisk han fik i nettet med sit fupnummer, skriver han.

Han forventede, at citatet ville blive gengivet i bloguniverser og måske mindre aviser, men han var overbevist om, at de store medievirksomheder arbejdede med mere finmaskede faktatjek.

»Jeg tog fejl. Kvalitetsaviser i England, Indien, Amerika og Australien bragte mine ord i omtalerne af Jarres død«, konstaterer han.

Kilden skal kunne spores
Læsernes redaktør på The Guardian har måttet rykke ud med en berigtigelse og en formaning til journalisterne.

»Moralen er ikke, at journalisterne bør undgå Wikipedia, men at de kun bør bruge information, som kan spores til en troværdig kilde«, lyder det fra Guardian-læserredaktør Siobhain Butterworth.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce