Michael Jackson, sangeren bag hits som 'Billie Jean' og 'Bad' er død - 50 år gammel.
Foto: JOEL RYAN/AP

Michael Jackson, sangeren bag hits som 'Billie Jean' og 'Bad' er død - 50 år gammel.

Kultur

Michael Jackson er død

Verdens bedst sælgende musiker nogensinde døde torsdag aften i sit hjem i Los Angeles, skriver flere medier.

Kultur

Sangeren Michael Jackson er død - 50 år gammel.

Flere myndighedskilder bekræfter dødsfaldet over for avisen Los Angeles Times, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han døde af et hjertestop efter, at han var blevet indlagt i dyb koma, rapporterer avisen.

Fundet livløs Dagens drama begyndte, da en person i sangerens hjem ringede 911 - svarende til vores 112 - lidt over middag lokal tid.

Da redderne kom frem, fandt de sangeren livløs. Han trak ikke vejret, og redderne gav han hjertemassage. I al hast blev han indlagt på et nærliggende hospital, men kampen for at redde hans liv var altså forgæves.

Musikstjernen blev 50 år. Det er uvist, hvad der forårsagede dødsfaldet.

Michael Jackson befandt sig i sit lejede hus i bydelen Bel Air, da han faldt om. Ifølge Los Angeles Times er huset lejet for en måned for 100.000 dollar. Det har 13 badeværelser og sit eget teater.

Stribevis af hits

Michael Jackson vil blive husket for kæmpehits som 'Billie Jean', 'Thriller', 'Bad' og mange flere. Samtidig er albummet 'Thriller' fra begyndelsen af 80'erne den mest solgte plade i musikhistorien.

Senere i år skulle Michael Jackson begynde en comeback-turné, hvor han skulle spille 50 koncerter i London.

LÆS MERE

Hans musikalske familie inkluderer også søsteren Janet Jackson. Michael Jackson selv brød igennem som et medlem af familiegruppen Jackson 5.

Han efterlader to sønner og en datter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce